Posts

Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet 

/in , , , , /by

I vores yderst digitaliserede og mobiliserede samfund kan det være svært at slappe af. Mobilen hviler konstant i vores håndflader, klar til at sende vibrationer gennem vores krop, når chefen ringer eller vi får en sms eller e-mail. Det skaber en “modtrend”, hvor vores behov for ægte afslapning bliver større og større. I dag kræver det dog mere end et varmt karbad og en romantisk komedie at kunne sige, at man har fået slappet rigtigt af. I og med at vi ikke bare kan lade arbejdet blive på kontoret længere, fordi det ligger i vores mobiltelefoner, må vi ty til ekstremerne for at få ordentlig fred. Vi tager på silen retreats og kurbadophold, og søger de mest unikke og livsændrende oplevelser, vi kan finde.

Kan det virkelig passe, at vi skal spendere kæmpe summer af penge og rejse langt væk for at kunne slappe af? Kan vi ikke bare slukke mobilen?

I en artikel fra Berlingske, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på tendensen.

 

»Afslapning og kedsomhed er ikke alle forundt. Det er altid en luksus, når andre ikke kan finde ud af det.«

-Liselotte Lyngsø

 

Hvordan holder du ferie?

Mange forbinder det at slappe af med at holde ferie. Lade bekymringsrynkerne glatte sig ud igen ved at slukke for mobilen og lade computeren blive hjemme. Tendensen til at bruge ferien som afslapningsmarkøren bliver fortsat opretholdt, og vi lægger mere og mere betydning i vores individuelle ferier.

Engang tog vi nærmest allesammen på den samme ferie. I dag tager vi enormt meget stilling til, hvilken slags ferie vi skal på og hvorfor vi skal på lige netop den slags ferie. Der er kommet en forventning om, at vi skal have en banebrydende oplevelse og få ny livsglæde når vi tager på ferie for at slappe af. Vi går i protest mod vores travle hverdag og kæmper hårdt for at knække koden til, hvordan man slapper rigtigt af. Der er nærmest gået sport i at finde den ultimative afslapningsmetode og alt, hvad vi mærker med vores krop, er populært.

 

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø, og få mere at vide om vores kæmpe behov for at slappe af.

Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

/in , , , , , /by

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Fra forlag til freelance i forpligtende fællesskaber

/in , , , , /by

Hvordan vil du helst arbejde – fast eller freelance?

I den nærmeste fremtid vil vi se ændringer indenfor stortest alle brancher – også journalistik. Men hvilke emner er der tale om, og hvordan skal de kommende journalistikstuderende forholde sig til dem?

I en artikel til e-avisen Lixen, giver fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning, hvor flere og flere bliver freelancers.

 

Hvorfor vælger flere og flere journalister at gå freelance?

Journalistik har ændret sig meget gennem tiden, og vil blive ved med at ændre sig. Det er, sammen med en masse andre brancher, blevet til et fag, hvor det ikke giver mening at holde fast i sine faggrænser. Man må træde ud af rammerne og vigtigst af alt, forholde sig spørgende og åben overfor det nye. Og så må man, som som journalist, også glæde sig ved at have valgt en branche, som forbliver trendy og tiltrækkende. De fleste af os elsker jo historier, og vi vil allerhelst høre dem fra professionelle historiefortællere!

Mediebranchen har altid haft mange freelancers, og de fastansatte spejler sig i dem. Det går op for dem, at der faktisk er gode odds, selvom man vælger at gå freelance, og i fremtiden vil de alle finde sammen i “forpligtende fællesskaber”.

 

“Fremtidens mediehuse er ikke huse, men forbund. Professionelle, sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med.”

-Anne Skare Nielsen

Så selvom de er freelance-journalister, så arbejder de stadigvæk sammen for at skabe den bedste fortælling. Med én skribent, én fotojournalist og noget helt tredje, kan man dække konflikter og historier over landegrænser og bruge teknologien som en hjælpende hånd til alt det grove arbejde.

 

Læs endnu mere om fremtidens freelance-journalist i artiklen fra Lixen på side 1o, og få også Anne Skare Nielsens råd til de kommende journalistikstuderende.

 

Fra personlig shopper til personlig shopping

/in , , , , /by

Forestil dig en fremtid, hvor dit lokale indkøbscenter kender dine shoppingvaner og ved, hvad du søger, fra du træder ind i butikken! Glem alt om at betale i dyre domme for en “personlig shopper”, fremtidens indkøbscenter giver dig både skræddersyede tilbud OG lader dig springe køen over.

I en artikel fra Berlingske, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de fordele, vi vil møde indenfor fremtidens shopping.

 

Glem aldrig dine penge derhjemme igen – betal med dit ansigt!

Det virker helt skørt, at vi engang slæbte rundt på en kæmpe, tung pung, med alle vores kontanter og loyalitetskort i. Heldigvis kom vi på bedre tanker. På trods af modgang og mistro, skiftede vi allesammen de klirrende kontanter ud med det velkendte stykke plastik, vi kalder et kreditkort. Men ikke engang kreditkortet fik lov at forblive uændret, og i dag skal vi nærmest ikke engang indtaste en kode, for at betale for vores hverdagsindkøb. Spørgsmålet er, hvorfor vi overhovedet behøver en fysisk genstand, til at betale for ting?

 

“Danskere er som regel først meget skeptiske over for nye teknologier, men tager dem alligevel ret hurtigt til sig og kan bagefter slet ikke leve uden.”

-Liselotte Lyngsø

 

For mange er det uoverskueligt og irriterende at tage på indkøb. Vi gider for eksempel ikke at stå i kø i 20 minutter, for at få lov at betale for 2 liter mælk. Hele betalingsdelen er i det hele taget helt vildt antiklimatisk. Vi gider ikke at blive konfronteret med at bruge penge, så hvorfor skal det fylde så meget?  Tænk hvis vi kunne registere vores ansigter i supermarkederne, så vi automatisk betalte for vores varer når vi forlod butikken! Så behøver vi aldrig at afslutte en shopping med dårlig samvittighed, fordi vi ikke ville blive konfronteret med de høje beløber på samme måde.

 

Læs en hel masse mere om “usynlige betalinger”, skræddersyede tilbud og betalingsløse butikker i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

/in , , , , /by

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input her.

 

 

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

/in , , , , , /by

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

/in , , , , /by

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

 

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Vi vil hellere have pauser end pension

/in , , , , /by

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Vi nægter at gå på pension. Af Annette Aggerbeck. SؘNDAGDownload

Fremtidens leder: skab magi!

/in , , , , , /by

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Drømmer du også om en radikal livsændring? Så står du ikke alene

/in , , , , /by

Hver fjerde af os drømmer om en livsændring, når vi går ind i det nye år, det viser en undersøgelse fra Kantar Gallup. Vi vil eje vores egen tid og have mere ud af livet end generationerne før os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i en artikel fra Berlingske.

Er du aktiv eller passiv?

Helt groft, kan man dele befolkningen op i de aktive og de passive. Der er dem, der ser passivt til og følger med strømmen og så er der dem, der tager aktive og bevidste beslutninger, for at få deres liv i en bestemt retning.

I nutidens arbejdsliv burde vi alle spille en aktiv rolle i vores eget liv. Pensionsalderen bliver højere og højere, og vi kan ikke længere sukke efter at blive gamle nok til endelig at få “fri”. Vi må skabe en tilværelse, som vi ikke nødvendigvis har behov for at tage ferie fra.

»Det bliver i langt højere grad en mere holistisk i iscenesættelse af sit liv, hvor man sammensætter tilværelsen på andre og mere flydende måder«

Citat fra Liselotte Lyngsø.

Vi kan ikke gå og vente på at få fri

Før i tiden var succes defineret af bare at køre på med det hårde arbejde. I dag handler succes også om, hvorvidt vi selv har kontrol over vores arbejdsliv, og om vi trives i det. Søren Harnow Klausen, som er professor i filosofi på Syddansk Universitet pointerer, at det at kunne bestemme selv ikke kun udstråler succes, men også status.

»Man vil have velaflønnede jobs, men ikke for enhver pris. Det er ikke længere det, der giver mest tilfredshed. Det giver også status, når man kan se et menneske, der er sin egen leder.«

Citat fra Søren Harnow Klausen.

Er det en livsændring der skal til? Eller er det blot at vi tilpasser vores arbejdsliv til det moderne samfund? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø her.