Posts

The future of X #2: Gamification

What if your work could be as fun as a game? Wouldn’t it be much more motivation and exciting to go to work, if you knew you would be rewarded as you would in a game? If for every client you gained or product you sold, you would “reach a new level”? Think about it. Maybe you’re already playing!

On the second episode of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace, futurist Liselotte Lyngso joins the discussion of how gamification will change the way we work. On this episode, her co-experts are Mark Stevenson, Keisha Howard, Gene Farrell and James Canton.

 

“The future isn’t so abstract when it comes to gamification. It’s already all around us. Pilots hire gamers to become pilots, because they’ve basically already done the training.”

-Liselotte Lyngso.

Do you like your job?

Mark Stevenson is a futurist and the author of “An Optimist’s Tour of the Future” and one of his biggest worries about today’s work life is employee disengagement. He wonders why work isn’t enjoyable, when it’s such a significant part of our lives.

“The average employee is currently productive for about three to four hours a day. 85 percent of employees are disengaged with their work.”

-Mark Stevenson.

Maybe employee disengagement is a cause of habit. We’ve gotten so used to doing the things we do, and we’re not even sure why we do it anymore. Or maybe we don’t care, because our boss doesn’t give us high enough demands. No matter what causes this, something has to be done.

If you dislike your job, it’s most likely the way you have to perform your job, that you don’t like. According to Mark Stevenson, we can fight this by making the active replication enjoyable itself. An example of this is having sex. Society would say that we have sex because we enjoy it. But the biological explanation is actually that we have to reproduce ourselves. So, we would probably still do it, even if Mother Nature hadn’t made it enjoyable for us. It’s kind of the same thing with our work. Whether we like it or not, we have to do it in order to support ourselves. But doing a “Mother Nature” and making it more enjoyable would probably solve a lot of issues and enhance our productivity tremendously!

 

Your gamer group is your new team mates

So how do we then make our jobs more fun? Mark Stevenson suggests gamification. This is something that Keisha Howard, the founder of Sugar Gamers, agrees strongly with. Her point is that human beings, kids, and animals intrinsically learn through play. And that gamification will have a positive influence on a lot of spectrums in our work lives.

“If we could quantify or qualify our work skills like in a game, or level up and earn points, it would motivate people in a whole new way. Maybe even give them a completely new platform to relate to one another.”

-Keisha Howard.

But gamification wouldn’t only be a way of motivating people to do their jobs. It might actually be the foundation of a whole new way of creating work teams. In a lot of video games, roleplay and choosing your own character is a big part of the game. The idea is to team up with players who have skills that you don’t. So, the characters might not be good at everything individually, but when they come together as a team, they can be a very powerful source. If we began to create work teams like we do in video games, it could revolutionize the whole team dynamic at the future workplace.

Today, we strike to perform perfectly every time and we’re really hard on ourselves if we don’t succeed. In gaming, everyone loses all the time. The point is exactly that you can only win when you’ve actually allowed yourself to lose all those times. Therefore, gamification might also create a whole new idea of what it means to lose.

 

How will democratizing problem solving influence future work life, and what might become some of the downsides to introducing gamification in future work life? Listen to the rest of the podcast with Liselotte Lyngso here, and find out.

 

Want to read more about the future workplace and work life? Check out these articles with Liselotte Lyngso.

 

The future of X #1: the workplace

The future workplace is beyond the office. And our tools are becoming smarter and more powerful. How and why will our work change over the next 50 years? What does the next generation of the workforce care about? 

 

Futurist Liselotte Lyngsø, Future Navigator, is proud to be a part of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace. She talks about how frustration, curiosity and creativity is the key to success in the worklife of the future. To also give their input about the subject, was CEO of the Institute for Global Futures, James Canton and CEO of Smartsheet, Mark Mader. 

Based on OZY’s journalism and timely interviews with leading futurists, the podcast examines the ways in which technology will improve the contributions humans make to the world.

 

Watch out for the robots! Or what?

People often get really worried when they think about their future. Especially when it comes to their worklife, and especially in these times. Over the years, the technological era has really shown its face. The development of machines and robots is so fast, it’s hard to keep track of what we’ve got and what’s still yet to come. We talk about how almost every job that we see today is going to be a machine driven job in the future workplace and we ask: “well am I then going to be out of a job?”.

The truth is, human work has been evolving for a long time. It’s less than a 100 years ago that almost 100% of the jobs back then was found on farms. Who does the work on current farms? Machines! And the farmers are still not unemployed. They just found something better do do with their time. Doctor James Cantor states that as it is, humans aren’t event qualified to do future jobs. They need to learn new skills to stay in work. Human, emotional skills, that no robot can master.

We need to understand as individuals – as leaders of companies and organizations, as leaders of even nations – that we are in a seismic change in the workforce.”

-James Canton, CEO of the Institute for Global Futures.

From being an on-looker to doing!

Maybe the robots will overtake the future workplace. But does that stop us from working? Or does it give us room to do what we’re actually qualified to do? We no longer need to be machines and do the hard work. In the future, people will study to become great humans. Learning human skills and mastering human emotions.

“Everyone should be creative! And creativity needs oxygen which we’ll get when less meaningful work is done by AI and machines.” 

-Mark Mader, CEO of Smartsheet.

Think about the inventions and ideas that have been brought to life over time. Robotic vacuum cleaners, loan mowers etc. Where did they come from? Why did we start inventing machines in the first place? Because we didn’t want to do the boring housework ourselves! Frustration leads to a better, smarter solution.

 

“For me creativity is also being lazy. It’s also being irritated. It’s also being curious. It’s basically being all the stuff that machines are not.”

-Liselotte Lyngsø, Future Navigator.

That’s what the machines are for!

For the next generation, a job is never going to just be a job anymore. And future leaders will also expect so much more from their employees. Not just that they do the paperwork – the machines can do that. But that they bring creativity and innovation into every project that they’re handed. The future workplace is not about looking at what everyone else is doing. We have to make the best out of people and create mening wherever we go.

 

How do we prepare people for what to come? Are people without a degree in science or math going to be jobless in the future? Not according to Mark Mader, but that’s for you to hear about in the first episode of The Future Workplace by OZY.

 

You can also read more about the future workplace in these articles with Liselotte Lyngso.

 

Let’s save the climate – no time for compromises!

C40 Cities is an organization that connects more than 90 of the world’s leading cities to take bold climate action and build a healthier and more sustainable future. They represent more than 700 million citizens and one quarter of the global economy. Therefore the mayors of C40 Cities are committed to deliver on the goals of the Paris Agreement. Both at the local level, as well as to clean the air we breathe.

This year’s C40 Mayors Summit was hosted in Copenhagen and futurist Liselotte Lyngsø took part of the event.

 

The youth take over

The goal was to build a global alliance between leading cities, businesses and citizens. An alliance that takes the radical and ambitious climate action that our planet needs. At this year’s event, the attendance of young people was significant. For the past year with all the climate strikes, millions of children all around the world have shown that they are willing to take action and to do what has to be done.

We know that we are young. And we know that in the eyes of a lot of political leaders around the world, we are simply just kids. But our biggest wish for this meeting today is to sit down together as equal citizens. Not just as kids and adults but as a joint group who are all fighting for the same cause.”

 

A subject that took great place of discussion was climate in job and career. Today, there isn’t many sustainable jobs and university courses dealing with climate-related challenges. The youth makes up the next generation. Therefore it’s extremely important that they have the opportunity to choose career paths that address our future. If they work exclusively with climate change, it may actually entail economic problems!

Several green proposals regarding climate in job and career were developed by attending jury members – citizens from around the world. One idea was to make an online platform that gathers all our green job opportunities in one place. The platform would then provide a guide or strategy that inspires people to the pursuit of a green and impactful career.

 

The future generation has strict demands for their employers

Another idea was to make a green manifesto. This agreement commits people to avoid the employment of polluting and unsustainable companies. As a part of the judging jury, Liselotte Lyngsø supported the idea.

“Only businesses living up to the green manifesto can enter a platform for recruiting the next generation. The youth will refuse to work, shop or support any businesses that are not living up to the demands of the manifesto. You will be kicked out – as a user as well as a business – if you do not develop in a sustainable direction! They know that their power lies in their feet.”
-Liselotte Lyngsø.
Watch the speech from Selma De Montgomery (14 years) on behalf of the Youth Takeover participants among speeches from Mayors of Copenhagen, Paris, Freetown and Seattle and other youth activists at this link or read more about the C40 summit 2019 here.
You can also read all developed proposals for future sustainable jobs in this Youth Takeover Folder – How can cities pave the way for a sustainable generation.

Videoblog: bliver fremtidens lederskab mere feminint?

Bliver fremtidens lederskab mere feminint eller maskulint? Hvad sker der, når maskiner og robotter overtager alle vores nuværende arbejdsopgaver?

Lyt med, til en samtale mellem fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad, om fremtidens lederskab.

Kirsten Stendevad er en visionær frontløber inden for ledelsesudvikling. Hun er ekspert i lederskab baseret på den feminine model og forfatter til 7 trendsættende bøger, herunder bogen “Fremtiden er Feminin”.

ER fremtiden feminin? Fra systematiske til empatiske arbejdsopgaver

Hvor er vi egentlig på vej hen, når det gælder lederskab og kønsroller? I lang tid, har mændene haft overhånden, og i dag er der stadig langt flere mandlige ledere end kvindlige. Men kommer det mon til at ændre sig, når vi i fremtiden får helt nye arbejdsopgaver?

Lige om lidt vil både mænd og kvinder få en helt ny konkurrent – nemlig robotten. Maskiner kommer til at overtage de opgaver, der i dag ses som “systematisk slavearbejde”. Når det sker, så vil vi mennesker blive forventet til at have nogle helt anderledes kompetencer i spil, end det forventes lige nu. Kompetencer, der ligger det feminine mere nært end det maskuline. For eksempel står vi overfor kæmpemæssige etiske spørgsmål, som virkelig kræver den empatiske muskelkraft, for at blive besvaret. Spørgsmål, der omhandler privatlivspolitik – hvor meget data skal vi dele ud af? Hvor går grænsen mellem privat og offentligt? Det er spørgsmål, der får brug for at blive besvaret med grundig overvejelse af alle sider af historien.

 

Men behovet for mere feminin tankegang er ikke ens betydende med, at fremtidens lederskab udelukkende bliver kvindelig. Det tyder blot på, at der vil være en øget plads til forskellighed. Diversitet bliver afgørende, når maskinerne tænker “ens”, så det bliver op til os at skabe innovation og det nye!

 

Fremtidens ledere skal være irriterede

Det er ikke kun lederne, der skal indstille sig på at få andre kompetencer i spil. Hele vores samfund skal danne grundlag og skabe plads til en ny tankegang. Vi skal have et samfund, hvor der er plads til irritation. Hvis én person er irriteret over noget, så er der nok også andre, der er det. Og hvis vi får lov til at ytre vores frustrationer med andre, der deler vores holdning, så bliver vi flere om at løse problemet. Irritation skaber ny mening og ny værdi. I lang tid har man kaldt kvinder for hysteriske, når de har udvist irritation. I fremtiden bliver hysteri grobund for konstruktiv innovation!

En anden ting, som også er vigtig at gøre plads til i vores samfund, er fejl. Maskinerne kommer alligevel til at udføre de krævende fejl-løse opgaver. Derfor skal der gøres plads til, at vi får lov at lave fejl, så vi kan lære af dem og forbedre os til næste gang.

 

Fra human ressource til human revolutionary

Rigtig mange mennesker går og frygter fremtiden. De er bange for, hvad der skal blive af dem, når deres job bliver overtaget af en maskine. Nøglen til at bekæmpe den frygt, bliver nysgerrighed. I stedet for at frygte, at skal vi undre os. Spørge: “hvilke problemstillinger findes der i samfundet, og hvordan kan vi løse dem?”. Bogen “Hvad kan jeg blive?” er for længst blevet smidt til genbrug og er nu lavet om til en designer-dyr genbrugslampe. Den næste generations jobmuligheder er ikke engang skabt endnu. Det er op til os alle at finde ud af, hvad vi kan skabe af værdi i samfundet. Men for at gøre det, skal vi ændre vores instilling og forventninger til arbejdsopgaverne i samfundet. Hvis vi kan det, så vil hver enkelt person pludselig være og føle sig langt mere værdifuld. Se interviewet og hør hvordan SOSU-assistenten og kassemedarbejderen kan bruge nysgerrighed til at skabe nye jobs og værdi for dem selv.

 

Hvordan skal ledere, virksomheder og mennesker ruste sig til fremtiden, blive konkurrencedygtige og redde verden? Se med og få svaret med Kirsten Stendevad og Liselotte Lyngsø her.

 

Er kuren til pseudoarbejde borgerløn? 

TEST: Kan du ikke forklare dine børn, hvad du arbejder med? Så laver du højest sandsynligt pseudoarbejde.

 

Pseudoarbejde: at opstille kulisser af travlhed 

Dennis Nørmark er antropolog, kommentator, konsulent og forfatter. Han har skrevet bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som et opgør med vores moderne arbejdsliv og den spildtid, der går med ingenting. Den kommer ud af en forundring over, at vi i dag ikke arbejder de 15 timer om ugen, som fremtrædende økonomer og samfundstænkere for 100 år siden troede ville være realiteten på nutidens arbejdsmarked. Men hvor går grænsen mellem pseudoarbejde og fornuftigt arbejde? Må man gerne lave pseudoarbejde, hvis man godt kan lide det? Og hvornår er vi egentlig glade for det, vi laver?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark, for at høre mere om fænomenet pseudoarbejde. Hvad ligger der bag det, og hvilke tabuer udspringer det fra?

 

En løsning på pseudoarbejde på individs, virksomheds- og samfundsniveau

Pseudoarbejde er lig med spildtid, og vi skal helst finde en løsning på det, så vi kan begynde at bruge tiden på bedre ting. Hvorfor vi ikke allerede er begyndt, er på grund af det tabu, der ligger i begrebet. Et tabu kan defineres som noget, man egentlig godt ved er forkert, men som også bliver et tab, når man først ser det i øjnene. Så snart, vi begynder at tale om det, så bliver det ændret. Det samme gælder på pseudoarbejde. Folk orker simpelthen ikke at tage konsekvensen af, at snakke om det! For hvad skal de lave, hvis de ikke skal pseudoarbejde?

 

Lad os prøve at løse problemet med forskellige slags briller på – på et individ-, virksomheds- og samfundsniveau.

 

Individets ansvar

Når det kommer til, hvad individet kan gøre for at mindske pseudoarbejde handler det om at vi skal kigge indad. Vi må sætte os ned, kigge på vores arbejde og tænke over, om vi rent faktisk bliver lykkelige af det. Tænk over, om du i virkeligheden burde lave noget helt andet? Og så handler det om, at vi simpelthen ikke må finde os i pseudoarbejde! Selvom det betyder, at vi skal gå “udenfor” procedureren. I fremtiden kommer flere og flere mennesker til at arbejde som freelancere fremfor at være fastansatte. Så bliver vi kun hevet ind i et projekt, hvor der er brug for vores konkrete kompetencer. Vi går ind i projektet, giver den hele armen, og så forlader vi det igen og starter et nyt et andet sted.

 

Hvad kan du gøre som leder?

Ser man på, hvordan lederen af en virksomhed kan forhindre pseudoarbejde må vi være en smule strenge. Der er en grund til, at lederen bliver betalt mere end sine medarbejdere. Det er fordi, lederen sidder på det største ansvar. Et ansvar for, at ALLE nødvendige beslutninger bliver taget. Også dem, der er svære og især dem, der stopper pseudoarbejde. Lederen skal sikre sig, at alle arbejder men at ingen arbejder unødvendigt. Vi står overfor helt nye tider, med digitalisering og teknologiske muligheder, der udvikles hele tiden. Der skal tænkes ud af boksen! 4-dages arbejdsuge? Bordtennis på kontoret? Lederen skal ikke være bange for at tillade leg og lediggang – vi er mindst lige så produktive, når vi laver ingenting og får lov til at lade kreativiteten flyde.

 

Samfund – vi har alle et ansvar

På samfundsniveauet er vi allesammen ansvarlige for ikke at lave pseudoarbejde. Altså, hvis du godt kan lide at lave  de ligegyldige ekstraopgaver, så feel free! Men vi må sammen finde en løsning på, at holde os alle beskæftiget med opgaver, der betyder noget og som ikke spilder vores tid og planetens ressourcer. Vi bliver ældre og ældre, og vi kommer til at arbejde i langt flere år af vores liv, end vi har gjort før. Men det betyder ikke, at vi også vil arbejde mere intenst, end vi gør i dag. At vi arbejder længere giver en mulighed for at vi kan tage den med ro. Måske er borgerløn løsningen? At give alle et økonomisk udgangspunkt til at gøre hvad de brænder for, så de ikke skal ud og finde et spildtidsarbejde, som de aldrig kommer væk fra.

Læs om, hvordan vi i fremtiden dropper pensionen for i stedet at tage pauser og arbejder meget længere i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Kommer vi til at arbejde mere eller mindre i fremtiden? Ja, hvad betyder det at arbejde egentlig? Og er det at ville have en sprøjteorgasme pseudoarbejde?

Lyt med og tag selv stilling, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark på SMUK festival 2019 om hans bog, Pseudoarbejde.

Se videoen på Youtube her.

Hospitalitybranchen kommer i opbrud

Nye arbejdsformer, bedre streaming, jagten på x-factor, etisk ansvarlige gæster og et stort behov for møder i levende live vil stille krav til møder og konferencer.

I en artikel fra Børsen, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, sit bud på, hvordan konferencebranchen fortsat holder sig relevante. Følg de 3 råd, hvis du skal overleve et arbejdsmarked, der er i gang med at skabe nye møderitualer.

 

Fremtidens mødesteder skal have x-factor

For det første handler det om, at man som møde- eller konferencested skal turde at skille sig ud. Vi går mod et mere og mere digitaliseret samfund, og nye teknologiske muligheder skabes hele tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for fysiske mødesteder mindskes. Faktisk bevæger vi os længere mod trangen til “touch” i takt med, at vi bliver mere og mere “tech” – vi går fra “high-tech” til “high touch”!

 

“At mødes i “live” er vigtigere end nogensinde før. Og der kommer de virtuelle muligheder til kort. Vi er mere hudsultne end før.”

-Liselotte Lyngsø

Der er også en kæmpemæssig forskel på det fysiske, og det virtuelle rum. Det fysiske rum danner bedre og mere naturlige rammer for en intim samtale. Her har vi lettere ved at tale om tabuer, og diskutere svære emner.

 

Selvom vi fortsat kommer til at bruge det fysiske mødelokale, vil meget helt sikkert forgå virtuelt. Der skal kæmpes i forhold til at skabe de bedste “living spaces” – det vil sige steder, hvor mennesket trives og blomstrer. Hvide vægge, dårligt indeklima og belysning bliver no-go! Det skal være rart og inspirerende at være i – teknologien skal være til stede men den må ikke “fylde”. Vigtigst af alt, skal det have identitet. Det kan være gennem kulinariske oplevelser, dufte, vægge, der benyttes som lærred eller specielle pop-up venues. Og så skal hospitalitybranchen gøre sig ekspert i at løfte sine kunders oplevelse og målsætninger med at mødes. Branchen skal være langt mere pro-aktiv og modig i forhold til at deltage tidligt i planlægningsprocessen og designet af møbler og konferencer. De skal være gode til at dele erfaringer og oplevelser, så den dybe tallerken ikke skal opfindes igen.

 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø, og få endnu flere fif til, hvordan hospitalitybranchen kan holde sig “up to date”.

hospitalitybranchen

Liselottes 3 gode råd

hospitalitybranchen

Fremtidens transport: et abonnement til det store mobilitetspuslespil

Vi står i begyndelsen af en kæmpe tsunami af forandringer inden for transport. Vores muligheder for at komme hurtigt fra A til B er større end nogensinde før. Vi skal ikke gå særligt langt for at få fat i en bycykel, en bybil, et løbehjul eller en af de utallige andre, grønne og bæredygtige transportmidler, der står til rådighed for os. Alligevel foretrækker rigtig mange stadigvæk trygheden i at have deres egen bil, også selvom de måske kun bruger den i under en time om dagen, og kører det meste af tiden alene. Hvordan kan det være?

Debatten inden for transport handler især om el-løbehjulet. Men er det ikke på tide, at vi kigger på de samlede mobilitetsudfordringer? Nogle synes løbehjul er livsfarlige og kan slet ikke forstå, at de er lovlige. Andre, både yngre og ældre, benytter sig af dem flere gange om dagen og mener i øvrigt at det er christianiacykler med motor, der burde forbydes på cykelstien. I en udsendelse på Go’ Morgen Danmark på TV2, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø de kontroversielle løbehjul.

 

Bliv klimatosse og styrk dit image

Måden vi hver især transporterer os på giver ofte andre mennesker en fornemmelse af, hvem vi er. Engang var det prestigefyldt at have den fedeste og dyreste bil og offentlig transport var til dem, der ikke havde råd til andet. I dag ser det anderledes ud. Flere og flere prøver at leve så bæredygtigt som muligt og værne om vores klima. Folk, der kører rundt i kæmpebiler symboliserer ikke længere “det gode liv” men bliver omvendt set som skurkene i samfundet. Nu er det dem, der kører elbiler, tager offentlig transport eller cykler, der modtager klapsalverne. Pludselig bliver “drømmen” symboliseret i det, at have tid og overskud til at passe på miljøet i midten af en travl hverdag.

Flere og flere vælger de mere miljøvenlige muligheder inden for transport, men det er stadigvæk langt fra alle, der dropper bilen helt. For selvom idéen om en bybil lyder nem, så skal man stadig både bo og arbejde inde i byen for at bruge den. Man skal også helst være tæt på et “hotspot” eller en ladestander, for at man er sikker på at kunne parkere den. Især det med at bo uden for byen kan blive svært, hvis man gerne vil have adgang til de grønne, bæredygtige muligheder. Så hvordan skaber vi noget, som alle har både tid, lyst og råd til at benytte sig af?

 

Fra ejerskab til adgang med et månedligt abonnement

Vi har allesammen abonnementer af forskellige arter. Vi betaler et, eller flere, faste beløb hver måned for ubegrænset adgang til forskellige goder. Og vi gør det også inden for transport. Vi har cykel-abonnementer, månedskort og green mobility. Hvad nu, hvis vi i fremtiden kunne betale et fast beløb på 750 kr., og til gengæld få fri adgang til alle, grønne transportmuligheder, både inde og uden for storbyerne? Ville vi så droppe privatbilerne? I en fremtid, hvor førerløse biler bliver en realitet, kunne det rent faktisk blive til virkelighed.

 

Debatten om fremtidens el- og selvkørende transportmidler er mere aktuel end nogensinde før. Se udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark med Liselotte Lyngsø her, og skab din egen mening om trenden.

Se også hele udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark her.

What will our work life look like in the year 2100?

Machines and robots have already taken over many of the jobs that used to be performed by humans and there’s no doubt that we can expect to see much more of that in the near future. The question is whether the change is necessarily going to have a negative effect. It might actually end up giving us a whole new perspective on our work life!

 

In the radio program “The Naked Scientists” from BBC, futurist Liselotte Lyngsø talks about what we can expect from future work life, where robots have been given all the physically tough assignments.

 

How to get a job in the future: be good at being a human

Before getting all worried about loosing your job to the fast and top tuned robots, think about how it might end up being a total win win situation. All indicators show that the more we put technology into different areas, the more busy we get ourselves. For instance, within healthcare you now monitor the elderly people in order to know exactly when they need water, when they need exercise, and all it has created is this hydra’s head with even more jobs for the healthcare providers. And we will be around 10 billion people so there’s going to be plenty of stuff to do, it’s just going to be different tasks than we’re used to.

Today, many people get stressed and have to take leaves from their work. In the future we’ll look back and think that “people were so primitive, pushing people like lemons! Now we can actually get something better out of people, because we understand how they work.” Yes, the robots will take over many of the jobs that we have today, but luckily, there will be so many new jobs in the future, that we haven’t even discovered yet. And those jobs will require qualities that robots can’t offer, such as an emphatic mindset. Because we’ll make robots do the “hard work”, people will work in a whole other way, designed for them individually, so that they won’t get stressed and depressed. This will happen as we’ll go from “headhunting” to “teamhunting” because we’ve discovered that people work better together and need human contact. We won’t go on retirement anymore, instead we’ll take breaks and get recharged during our work life.

 

“Looking at ourselves as machines, that’s a big mistake. We really have to find out about human nature. Empathy will be important and difficult for the machines to master and the ability to be irritated is going to be the key to clever innovation. Likewise people can get lazy, and that’s also a good sentiment if you want to create a better planet because we find ways of doing things in smarter ways. We have to tease out human capabilities and find out how to find our individual potentials”.

-Liselotte Lyngsø

 

Listen to the whole radio program with Liselotte Lyngsø and learn about what future offices are going to look like when holograms are fully developed. You can also discover why we’ll replace our traditional education with micro chips and implants of memories!

 

You can also read the article “This is what work will look like in year 2100” from Fast Company, where Lyngsø explains further about the subject of how people will work in the future of machines and robots.

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

The future parent: introducing the Baby Translator

Imagine always knowing exactly how your baby is feeling. A future where you can read your baby’s mind! Will mind reading solve the problems that we have in this world with lack of empathy? Or will it lead to huge conflicts? 

In a video created by NN Group, futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we will soon be able to read brain waves and discusses the huge impact it might have on the world as we know it.

Mind reading and the end of privacy 

We already have technology that allows us to translate brain waves into language. What if you could buy an accessory or piece of clothing for your baby which in the same time makes it possible for you to understand exactly what is going on in its mind?

It’s not only the minds of babies that we have trouble figuring out. It’s not only a device for parents. Everyone would benefit from having access to a technology which makes it easier understand each other at a deeper level. Maybe it would even strengthen our ability to emphasize!

Watch the video with Liselotte Lyngsø here – would you buy the device?