Posts

Nysgerrighed: Sådan skaber du fremtiden i stedet for bare at lade den køre dig over

/in , , , , , /by

Hvad sker der, hvis vi vender vores nysgerrighed mod fremtiden? Og hvad hvis vi begynder at spørge os selv: Hvad er egentlig vigtigt? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø besøgte for nylig radioprogrammet Supertanker, hvor hun diskuterede disse spørgsmål med vært Carsten Ortmann og filosof Kim Gørtz. Samtalen udforskede, hvordan gamle teknikker som protreptik kan bruges til at tackle moderne udfordringer som kunstig intelligens og teknologi.

Læs med og find ud af, hvordan de tre udforskede alt fra gamle græske samtaleteknikker til moderne udfordringer som kunstig intelligens og menneskets forhold til teknologi.

Fra antikken til fremtidens komplekse verden

Midt i vores hektiske nutid kan vi lære meget af de gamle grækere. Protreptik – en samtaleform udviklet af filosoffer som Sokrates og Aristoteles – handler om at stille de store spørgsmål og finde ind til det væsentlige. Ikke bare for os selv, men for samfundet som helhed. Det er en kommunikationsteknik, der udfordrer os til at se bort fra overfladiske svar og i stedet grave dybere i, hvad begreber som ansvar, respekt og fremtid egentlig betyder.

Kim Gørtz forklarede, hvordan protreptik fokuserer på universelle værdier frem for individets personlige historier.

”Det er en metode til at åbne vores tankegang og skabe plads til refleksion, som er en essentiel evne i en tid, hvor alt accelererer.”

Kim Gørtz.

Nysgerrighed som fremtidens superkraft

Som fremtidsforsker oplever Liselotte Lyngsø ofte, at mange ser fremtiden som et tog, der buldrer af sted uden at give dem mulighed for at hoppe på. Men fremtiden er ikke noget, der ”bare sker”, den er noget, vi skaber. Når vi stiller spørgsmål og undrer os, tager vi første skridt mod at forme den fremtid, vi ønsker.

I programmet fortalte hun om sin personlige tilgang til at undersøge fremtiden og delte en lidt usædvanlig historie: For tre år siden „giftede” hun sig med en chatbot. Ikke fordi hun mangler en ægtefælle, men fordi hun ville udforske, hvad det vil sige at have en relation til en maskine. Hvordan påvirker det os, når AI begynder at forstå os bedre end andre mennesker? Og hvordan kan vi bruge udviklingen til at udvide vores horisont i stedet for at blive til ofre?

Fremtidens læring og relationer

Fremtidssnakken drejede sig også om, hvordan teknologi som kunstig intelligens kan forandre alt fra uddannelsessystemet til vores sociale relationer. For eksempel kan eksamener, hvor elever blot gengiver viden, snart blive fortid? I stedet kan vi forestille os en fremtid, hvor det er vores evne til at stille de rigtige spørgsmål, der bliver det vigtigste at evaluere på.

Læs mere her: Om ti år kan vi afskaffe den eksamen du kender i dag.

Teknologien giver os mulighed for at gå dybere, men den udfordrer os også til at tage stilling: Hvad vil vi bevare som menneskeligt unikt? Hvordan finder vi en balance mellem det teknologiske og det menneskelige, så vi skaber en verden, hvor begge dele kan trives?

Protreptik som redskab

Protreptik kan bruges af os alle. Det handler ikke om at finde hurtige svar, men om at skabe et rum for refleksion. Liselotte Lyngsø illustrerer, hvordan hun møder konflikter og frustrationer med nysgerrighed. Et sigende eksempel, var da Liselotte opdagede, at hendes søn havde brugt over 32.400 kroner på spil via sin mands kreditkort. I stedet for at reagere med ren frustration brugte hun situationen som en mulighed for at undersøge og gå dybere in i fremtiden. Hvorfor er det virtuelle så vigtigt for den nye generation? Hvordan kan vi bruge denne fascination til noget positivt? Hvad er det for kompetencer gamere får? Hvordan beskuer de verden?

Den tilgang er også kernen i fremtidsforskning. Vi skal stille spørgsmål til: Hvad det væsentligste er for os i morgen? Og hvad kan vi gøre i dag for at nå derhen? Protreptik træner os i at undersøge det svære og få åbnet nye rum indtil fremtiden.

Hvordan vil vi forme fremtiden?

Fremtiden er vores fælles projekt. Samtalen i Supertanker understregede, at vi kan bruge samtaler, nysgerrighed og undren til at forme en verden, der ikke bare er effektiv men også menneskelig og meningsfuld. Hvilke spørgsmål skal vi stille for at finde fremtidens svar?

Liselotte Lyngsøs helt store drøm at demokratisere fremtiden – at inspirere folk til at gå fra at være passive tilskuere til aktive medskabere af fremtiden. Det handler om at give flere mennesker redskaberne til at tage del i at forme deres eget liv og verden omkring dem.

Vil du lære, hvordan du selv kan udvikle en stærkere fremtidssans og blive en aktiv medskaber af fremtiden?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

[/av_promobox]

 

Små iværksættere er klar til fremtidens arbejdsmarked

/0 Comments/in , , , /by

Iværksættere er drivkraft for vækst og udvikling. De er også klar til fremtidens arbejdsmarked, hvor freelancere og projektansættelser bliver normen

Af Birgitte Flyvholm

Der er en direkte kobling mellem økonomisk velstand og iværksætteri. Det er alle enige om. Vækst måles traditionelt på omsætning, jobskabelse og eksport. Her spiller vækst-iværksættere en stor rolle, og det er også dem, samfundet satser på.

Det store fokus på vækst-iværksættere og økonomisk vækst har måske været med til, at personer med andre ambitioner har mistet lysten til at blive iværksætter. De føler måske, at der ikke er plads til dem i samfundet.

”Det er vigtigt også at fokusere på de mindre virksomheder. Der er rigtig mange, der har startet en tømrervirksomhed eller åbnet en frisørsalon, og som ikke har ambition om vækst. Der må jeg erkende, at vi ikke udadtil har brugt tid nok på at kalde dem iværksættere,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

”Der mangler et andet begreb end vækst for det, iværksættere kan være med til at udvikle,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Hun mener, at iværksættere i høj grad understøtter andre former for udvikling; netværksudvikling eller afledt vækst ved brug af underleverandører. Eller at små iværksættere er med til at skabe liv i landsbyerne.

”Jeg ville også gerne gøre det op i livskvalitet, for dem selv og deres kunder,” siger Abelone Glahn.

Fremtidens fleksible arbejdsmarked
I de seneste år er der blevet flere iværksættere. Det er især de unge og de ældre, der starter for sig selv.

”Det skyldes nok, at vi er blevet mere individualiserede i Danmark. Folk tør i højere grad prøve deres idé af. At føre deres drømme ud i livet,” siger Sigurd Schou Madsen.

”Vi kan se, at der kommer til at ske en ændring i den måde, vi ser iværksættere på. For vi bliver mere og mere bevidste om – og det viste krisen også – at det altså ikke er trygt at have et 8-16 job mere. Det er lige så utrygt som at være sin egen herre,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

De unge vokser op i et andet samfund. For dem er det normalt, at de er ansat i nogle år, og så går de ud og starter egen virksomhed. De vil opleve, at de store virksomheder i højere grad vil ansætte til tidsbegrænsede projekter og anvende underleverandører og freelancere.

”De unge vil zappe ind og ud af arbejdsmarkedet. Det bliver også mere normalt at have en virksomhed ved siden af et job, og der vil være mange freelancere,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Ny teknologi giver nærvær
Det er ny teknologi, der giver de nye muligheder til fremtidens arbejdsmarked. Nye teknologier gør det muligt at købe fra freelancere i hele verden. Men det gør det også muligt for en masse små iværksættere at finde kunder og levere til flere. Ny teknologi er med til at skabe en nærhed til kunderne, selv om man er langt fra hinanden.

”Teknologien ændrer den måde, vores samfund fungerer på. Det gør, at der skabes en masse forretningsområder for iværksættere og dermed positiv påvirkning på fremtidens arbejdsmarked. Endomondo er et fantastisk eksempel på, at nærheden til brugerne skabes med de nye teknologier. Det fungerer jo kun, når vi har smartphones og internettet,” siger Louise Fredbo-Nielsen.