Posts

Fremtidens Arbejdsliv: Fem Tendenser, der Forandrer Spillereglerne

/in , , , /by

Hvad kommer til at forme vores arbejdsliv de kommende år?

I en artikel fra Akademikernes A-kasse sætter fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ord på fem tendenser, der allerede nu er i gang med at ændre måden, vi arbejder, leder og skaber værdi på.

1 ARBEJDE BLIVER MERE MENINGSSTYRET

Flere og flere vil ikke kun have et job. De vil have en retning. Arbejde skal give mening og hænge sammen med personlige værdier. Især yngre generationer vælger arbejdspladser ud fra formål, kultur og samfundsansvar. Virksomheder, der ikke kan formulere deres hvorfor, risikerer at miste talent.

2 KOMPETENCER HAR KORTERE HOLDBARHED

Det, du lærte i går, er ikke nødvendigvis nok i morgen. Teknologi og kunstig intelligens ændrer jobindhold i et tempo, hvor livslang læring bliver en nødvendighed frem for en mulighed. Evnen til at omstille sig og lære nyt bliver vigtigere end at have den perfekte, lineære karriere.

3 FLEKSIBILITET ER BLEVET ET KRAV

Hybridarbejde og fleksible rammer er ikke længere et gode, men en forventning. Arbejdslivet skal kunne tilpasses forskellige livsfaser og behov. Fremtidens organisationer må tænke mere i tillid og resultater end i kontrol og fremmøde.

4 LEDERSKAB FÅR EN NY ROLLE

Når medarbejdere søger mening, udvikling og fleksibilitet, ændrer lederrollen sig. Lederen skal i højere grad være facilitator, kulturbærer og retningstegner frem for traditionel chef. Det handler om at skabe psykologisk tryghed og rum til eksperimenter.

5 TEKNOLOGI SOM SAMARBEJDSPARTNER

Kunstig intelligens og automatisering overtager ikke bare opgaver. De ændrer selve opgaveindholdet. Menneskers rolle bliver i stigende grad at sætte retning, stille spørgsmål og bruge dømmekraft. Det tekniske og det menneskelige flettes tættere sammen.


Samlet peger tendenserne på et arbejdsliv i bevægelse. Karrierer bliver mindre lineære. Kompetencer skal opdateres løbende. Og forventningerne til arbejdspladsen rækker ud over løn og titel.

Spørgsmålet er ikke, om forandringen kommer. Den er allerede i gang. Spørgsmålet er, hvordan vi som organisationer og individer vælger at navigere i den.

Læs hele artiklen her, og dyk videre ned i fremtidens arbejdsliv. Vil du endnu tættere på de bevægelser, der former vores arbejdsliv og samfund, kan du også lytte til podcasten Supertrends, hvor Liselotte Lyngsø sammen med eksperter undersøger de kræfter, der er med til at forme fremtiden.

Sådan vinder og taber du fremtidens medarbejdere

/in , , , , /by

En ny generation af medarbejdere står klar til at erobre fremtidens arbejdsmarked. Forbered dig på massive omvæltninger i måden, vi går på arbejde på. Er du klar til den nye spillebane?

 

I en artikel fra Børsen fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad det vil kræve at blive trækplaster for nye medarbejdere. Og så giver hun sit bud på hvad, der vil høre fortiden til. Hendes udmelding er klokkeklar: Dem, der ikke kan opfylde de teknologiske og ledelsesmæssige krav, kommer ikke til at få fat i talenterne. De omstillingsparate og teknologinysgerrige virksomheder vil vinde kapløbet i kampen om hjerte og hjerne.

 

Tid til refleksion 

De nyere generationer er ikke kun imod tanken om et livslangt arbejdsliv i hamsterhjulet. De går også højt op i, hvad der reelt skaber værdi. Ikke bare for de virksomheder, de arbejder for, men også for dem selv som mennesker og for samfundet. De er ambitiøse på verdens vegne. 

Det bæredygtige arbejdsliv med hybride mødetider og -steder er kommet for at blive. Og fremtidens medarbejdere er villige til at gå langt for at opnå det.

“Man skal se det som legoklodser. Mange kommer til at sammensætte hverdagen forskelligt over tid. Vi skifter moduler ud og arbejder gerne for flere forskellige virksomheder på en gang. Virksomhedernes levetid bliver hele tiden kortere. Derfor bliver det også mere og mere usikkert at kaste alle sine æg i én kurv.” 

– Liselotte Lyngsø.

 

Præcisionsledelse 

Alt bliver digitaliseret og informationer og inputs eksploderer. Og sammen med kunstig intelligens og mønstergenkendelse vil det, ifølge Liselotte Lyngsø, lede os ind i et præcisionssamfund. Alle vil behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Teknologier vil gøre det muligt for vores ledere at skræddersy arbejdspladser til den enkeltes behov. Hvad spiser vi? hvornår arbejder vi optimalt? Skal det være koldt eller varmt? Hvem arbejder vi bedst sammen med? Hvordan står det til med vores psykiske og fysiske sundhed osv. Den type data bliver et uundværligt ledelsesredskab, som fremtidens medarbejdere forventer, vil blive brugt til at skabe individualiserede og optimale udviklingsrum.

De mest succesfulde arbejdspladser bliver dem, der formår at skabe en slags feedback fitnesscenter. Hvor fordelene ved individualisering balanceres med fællesskaber, der fortæller dig alt det, du ikke vidste, du ikke kunne undvære. Og hvor den enkelte bidrager til innovation og onboarding. 

Vores digitale arbejdsredskaber bliver en forlængelse af os selv

De næste mange år bliver mere centreret omkring menneskets plads i naturen. Vi kan ikke vende det blinde øje til klimaet længere. Vi kan for eksempel spare 20% CO2 med en ugentlig hjemmearbejdsdag!

For mange virksomheder bliver cybersikkerheden en udfordring på den hybride front. Men det er blot én problemstilling, der skal løses. For ud fra et klima- og individhensyn holder det ganske enkelt ikke, at du har to computere og to telefoner. Eller at procedurer og sikkerhed står i vejen for den frit tilgængelige teknologi på arbejdspladsen.

For generation Z (1997-2010) og Alpha (2010-2025), vil deres digitale arbejdsredskaber være intet mindre end en forlængelse af dem selv. Så hvis arbejdspladsen ikke kan imødekomme det, så svarer det næsten til, at de mister en arm. Udstyr og tilgængelighed bliver en uundgåelig faktor i at takke ja til et job. Vi VIL trives digitalt for at kunne arbejde præcis hvor, hvornår og hvordan vi vil.

Alt i alt handler det om at få skabt individuelle rammer, så den enkelte medarbejder kan skabe mest mulig værdi – sammen med andre.

Der vil blive ringe tålmodighed med arbejdspladser, der kategorisk udelukker hardware og software, som medarbejdere opfatter som overlegen. Teknologisk nysgerrighed bliver et afgørende parameter i vurderingen af, hvor attraktiv en virksomhed er. 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø lige her. 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

SÅDAN BLIVER DU VERDENSMESTER I AT SPOTTE TRENDS OG TENDENSER!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø. 

LÆS MERE

Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

/in , , , , , , /by

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?

 

Fællesskaber – Lette at undgå, ekstremt vigtige at tilgå

/in , , , , /by

Den stigende brug af teknologi har ført til en forandring i, hvordan vi interagerer med hinanden og deltager i fællesskaber. De fleste af os bruger mere tid på at surfe skærm og sende beskeder end på at interagere med mennesker i det virkelige liv! Hvad er det ved fællesskaber, der er så vigtigt, og hvorfor skal vi holde fast i dem?

Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på sammen med filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden i FORA Magasinet.

 

Nøglen til at løse feedbackkrisen

Der er langt fra andetstedsværelse til nærvær. Selvom der sidder fysiske mennesker rundt om os, bliver vi lokket af de andre steder på skærmen. Den store lykkefølelse kan opstå når vi pakker mobilen væk, kigger hinanden i øjnene og taler sammen. Men det kræver også mere af os og er mere anstrengende. Derfor får vi ikke prioriteret de fysiske fællesskaber i samme grad som tidligere. Det betyder også, at vi generelt får mindre feedback fra hinanden. Noget, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, oplever som et kæmpe paradoks.

 

”Vi står i en feedbackkrise. Selv om du søger på Google og får enormt meget at vide, så ved du kun, hvad det er, du søger efter. Du ved ikke, hvad det er, du også burde søge efter. Det får du kun ved at lytte højt til andres samtaler – og den er forstummet.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Når vi omgås med andre mennesker modtager vi helt automatisk feedback, som er med til at udvikle os som mennesker. Igennem fællesskaberne lærer vi, at der er mange måder at se og gøre tingene på. Men fællesskaber er også svære at indgå i. De kræver tillid og er ofte konfliktfyldte. Derfor vil det for nogen også være den nemmeste løsning helt at undgå dem. Især når vi nu har så meget teknologi, der kan fortælle os lige præcis, hvad vi gerne vil høre.

Ifølge Liselotte Lyngsø er det dog en skam:

 

”Vi skal tage store beslutninger om klima, biodiversitet og nye teknologier. Og selv om vi aldrig har haft så mange muligheder for at gøre noget ved verdens tilstand som nu, kræver det, at vi beslutter os for, hvad vi vil og ikke vil. Dér har vi brug for fællesskabet, så vi kan tage debatten og diskussionerne med hinanden.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Alle skal med!

Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi sammen kan træne vores demokratiske samtalemuskel. Men hvem er deltagerne i de rum? Hvem er aftenskolens primære målgrupper? Mange aftenskoler oplever udfordringer med at til­trække nye og yngre målgrupper, og selv om gruppen af ældre i befolkningen bliver stadigt større, må aftenskolerne til at kridte skoene.

Vi skal have så mange forskellige grupper og mennesker med som muligt, hvis vi skal finde de bedste løsninger i fremtiden.

 

”Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke mere diversitet og mangfoldighed ind i aftenskolen. Diverse fællesskaber med flere typer mennesker i samme rum om den samme aktivitet er nemlig de mest innovative.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs hele artiklen og bliv også klogere på, hvad filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden har at sige om fremtidens fællesskaber.

‘Ærlige Kvindekroppe’: Om at slutte fred med sin krop og erkende, at det er et livsvilkår at tvivle på sig selv

/in , , , , /by

Find Heidi Maxmillings bog ‘Ærlige Kvindekroppe’ her. 

 

”Som ung kastede jeg op, når jeg var under psykisk pres, og senere i livet var jeg nødt til at se i øjnene, at jeg på mange måder var rigtig ulykkelig bag facaden, når jeg optrådte på scenen.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og direktør i sin egen virksomhed Future Navigator. Med sine 52 års erfaring med at lære at acceptere og elske sin egen krop, har hun bidraget til Heidi Maxmilings bog ’Ærlige Kvindekroppe’, der netop er udkommet i efteråret. I sit skriv reflekterer Liselotte over, hvordan hendes forhold til sin egen krop har ændret sig gennem livet. Og så peger hun på, hvad der ligger til grund for samfundets konstant foranderlige syn på kvindekroppen.

 

En smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed. Mange kvinder er kede af eller skammer sig over deres krop. Igennem otte år har Heidi taget billeder af nøgne kvinder til sit projekt ”I ærlighed og kærlighed – portræt af kvindekroppen”.

Bogen indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer. Heidi Maxmiling (f. 1970) er fotograf uddannet fra DR og selvstændig fotograf siden 1995 under navnet maxmilling.dk. Sideløbende har hun været fastansat på Aller Media i seks år. Har gennem tiden bl.a. haft kunder som DR, TV2-Sport, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Kvindesamfund, Politiken, TV3.  – Heidi har over 30 års erfaring som fotograf.- Med tekstbidrag fra bl.a. Emilia Van Hauen, Silja Okking og Janni Pedersen.

KØB BOGEN

Når alder kan kureres, bliver vores skønhedsideal fuldstændig forandret

Vores skønhedsidealer ændrer sig hele tiden. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forandringerne? Liselotte Lyngsø peger på, at vores skønhedsidealer altid er en refleksion af det, der foregår i samfundet:

 

”Lige nu oplever vi krig i Ukraine, og det betyder, at vi ser kvinder fra et andet kulturområde, hvor man har et andet skønhedsideal end vores, for eksempel med mere afbleget hår og større bryster. Det er ikke utænkeligt, at det vil smitte af på vores skønhedsideal, når vi ser kvinderne stå der som krigshelt på frontlinjen.”

– Liselotte Lyngsø.



Ny dag nyt ideal

Vi skal være omstillingsparate, hvis vi vil leve op til samfundets strikse og konstant foranderlige holdning til, hvordan vi skal se ud. Heldigvis er kosmetologerne skarpere end nogensinde før. Hvis vi virkelig vil, så kan vi ”kurere” os selv for at ældes. Lidt botox og filler, nedfrysning af et par æg og vupti, så bliver vi så gode som nye igen.

 

Spørger du Liselotte Lyngsø, er der slet ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at ændre endnu mere på vores udseende i fremtiden, end vi allerede gør i dag. Hun minder dog om, at der med en trend altid medfører en modtrend:

 

”Tricket bliver ikke at komme til at ligne andre. Det attraktive er altid at have noget, der ikke er andre forundt, så når skønhedsoperationer bliver tilgængelige for alle, og Miss Universe-kandidater ligner hinanden, så man ikke kan se, om de kommer fra Brasilien eller Finland, så holder det også op med at være interessant.

– Liselotte Lyngsø.

 

Hvorfor stopper vi ikke bare med at leve op til de skide idealer? Hvorfor kan alle ikke bare være perfekte som de er? Ifølge Liselotte er det uundgåeligt at blive draget i en retning af skønhedsidealerne. Det er nemlig blevet påvist i videnskabelige undersøgelser, at pæne mennesker har lettere ved at få succes.


”I virkeligheden havde jeg det sværest med min alder, da jeg var 40-45 år og erkendte, at jeg ikke skulle have flere børn”

I bogen bidrager Liselotte ikke blot med bud på, hvordan samfundets syn på kvindekroppen kommer til at blive i fremtiden. Hun beskriver også sit forhold til sin egen krop. Hvordan det har været svært ikke at føle sig dobbeltmoralsk over for sine børn når det handler om udseende. Om det at knokle røven ud af bukserne for at bliver venner med sin krop. Hvordan hun har tacklet presset til at stå på scenen i høje hæle og suge maven ind for at se godt ud. Og ikke mindst, hvordan hun stadigvæk bliver ramt af præstationsangst i dag.

Da Liselotte fra 40 år gammel fik hun sit fjerde barn. En lille efternøler, der nu er ved at blive teenager. I bogen beskriver hun det fantastiske ved at få et fjerde barn – men også bagsiden af medaljen. For lige dén alder var nemlig også den sværeste, hun har gennemgået:

 

”Jeg har hængt meget af min værdi i verden op på, at jeg kunne få børn, og selvom det er irrationelt, så følte jeg mig pludselig som en ubrugelig papkasse, da det ikke længere var en del af min fremtid.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om Liselottes bud på fremtidens kvindekroppe, og om hendes egen kropsrejse? Så begiv dig ud i rejsen om ‘Ærlige Kvindekroppe’, hvor du kan læse mange flere inspirerende skriv fra blandt andet Emilia Van Hauen og Janni Pedersen.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Donorbørn vinder frem – Vi kan og vil selv

/in , , , , /by

Fra 2011 til 2018 steg antallet af kvinder, der fik donorbørn alene med 27% og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er ikke overrasket.

I en artikel fra TV2 Lorry fortæller hun om, hvorfor det at få donorbørn som enlig forældre bliver mere og mere normaliseret i en verden i opbrud fra de stereotype modeller.

Læs med og bliv klogere på, hvorfor donorbørn bliver mere og mere efterspurgte.

 

Vores liv er et patchwork tæppe, som vi selv skal sy sammen

Helt fra vi var små og gik i børnehaven har vi leget mor, far og børn. Det er normen – reglen – de fleste af os er vokset op med. Men familierne ændrer sig, og det går hurtigt.

Ved du hvad en regnbuefamilie er?

I dag blomstrer flere og flere familietyper frem. I de seneste årtier har familiernes udseende ændret sig helt vildt. Kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af alternative samlivsformer. Faktisk kan vi i dag sætte navn på hele 37 forskellige måder at være familie på! Kvinder, der får børn alene, er bare én ud af rigtig mange familieversioner i dag.

 

Om vi vil leve i en regnbuefamilie, have delebørn, gifte os med vores venner, gå på pension og barsel samtidigt eller noget helt femte er op til os selv. Nye rollemodeller viser os vejen til at skabe lige nøjagtig de livsformer, vi gerne vil have.

 

Flest donorbørn i Region Hovedstaden

Selvom flere kvinder vælger at få børn alene i hele Danmark, topper tendensen især i Region Hovedstaden.

 

Og det er typisk i storbyer vi ser nye trends først:

“Som fremtidsforsker ser jeg jo altid trends starte i de store byer, så det kan godt være et bud på, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af.”

-Liselotte Lyngsø. 

Ressourcestærke får donorbørn

Udover, at de fleste solomødre befinder sig i hovedstaden, har de også flere ting til fælles.

Ifølge Solomor-rådgiveren Camilla Hall, er arketypen på en mor med donorfar ressourcestærke kvinder, der føler sig handlekraftige, har sundheden & økonomien i orden og som tør gøre tingene selv. Rent historisk er det også først for relativt nyligt, at faren er begyndt at blive en signifikant del af kernefamilien. I lang tid har manden i højere grad stået for ressourcerne – et behov, der langt fra er lige så afgørende i dag. Studier viser nemlig, at de enlige kvinder i fertilitetsbehandling gennemsnitligt har længere uddannelse, end kvinderne i parforhold.

 

Hvorfor tror du, at flere kvinder får donorbørn? Og vil det samme gælde for mænd?

Læs mere i artiklen fra TV2 med Liselotte Lyngsø. 

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Få fremtidsforskerens anbefalinger på film, serier og bøger, der giver en forsmag på en fremtid med SCI-FI

/in , , , /by

Sci-fi kommer til at spille en stor rolle i vores fremtid. Derfor er det for fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, også et af de vigtigste og mest spændende og interessante emner, vi kan tale om lige nu. Om lidt vil brugen af sci-fi forandre vores verden og revolutionere den på måder, vi aldrig troede var mulige!

Derfor giver hun dig sine anbefalinger på film, serier og bøger, hun føler, giver en forsmag på en fremtid med SCI-FI.

1. Beforeigners – om identitetspolitik

TV-serie på HBO MAX.

Mennesker fra fortiden begynder på uforklarlig vis at blive fundet i havet. Nogle år senere sættes kriminalassistent Lars Haaland sammen med Alfhildr Enginnsdottir, den første betjent af vikingeoprindelse, for at løse en mordgåde i Oslo.

SE SERIEN

 

2. Klara og Solen – om kunstige venner og genmanimulation

Bog af Kazuo Ishiguro.

Romanen fortæller historien om Klara, en Kunstig Ven med en usædvanlig observationsevne, som fra sin plads inde bag butiksruden observerer adfærden hos de kunder, der kommer ind for at se på varerne. Men Klara er også ualmindelig opmærksom på de mennesker, der går forbi på fortovet udenfor.  Hun håber til stadighed på at få sig en menneskelig ejer, at en kunde skal vælge hende, men da det viser sig, at dette sandsynligvis vil forandre Klaras liv for altid, tager hun det som en advarsel mod at fæste alt for stor lid til menneskers løfter. Hvordan ser en fremtid, hvor vi er venner med robotter mon ud?

LÆS BOGEN

3. Years & Years – om en fremtid med fake news og overvågning

British tv-serie på HBO MAX.

Years and Years følger familien Lyons i Manchester. Daniel skal giftes med Ralph. Stephen og Celeste er bekymrede for deres børn. Rosie jager en ny fyr. Edith har ikke været hjemme i årevis. Over dem alle hersker Bedstemor, den majestætiske Muriel.

SE SERIEN

4. Ready Player One – om metaverse

Film af Steven Spielberg.

År 2045. Verden er på randen af kaos og sammenbrud, men folk har fundet tilflugt i OASIS – et omfattende virtuelt univers, skabt af den geniale og excentriske James Halliday. Da Halliday dør, efterlader han sin enorme formue til den første person, som finder et digitalt ’Easter egg’, som han har skjult et sted i OASIS. Det udløser en konkurrence, der spreder sig til hele verden. Da en ung fyr ved navn Wade Watts beslutter sig for at deltage i konkurrencen, bliver han trukket ind i en halsbrækkende og virkelighedsfjern skattejagt og et fantastisk univers af mysterier, opdagelser og farer.

SE FILMEN

5. I’m Your Man – om robotkærlighed

Film af Maria Schrader.

Vinderen af skuespillerprisen i Berlin, 2021. I Politiken skrev Erik Jensen: ‘En smuk kvinde sidder over for en flot mand ved et bord på det, der engang var kendt som en danserestaurant. De er begge i deres fineste tøj og følger tjenerens anbefaling af en fremragende flaske fra Bordeaux, mens deres nysgerrige blikke søger hinanden. Ud ad højttalerne flyder afslappet musik, der sagtens kunne handle om, at forelskelsen lurer i luften. Forventningsfuldt stiller hun ham aftenens første spørgsmål: ‘Hvad er 3.587 gange 982 delt med 731?’. Svaret falder prompte: ‘4.818,65116’. Så er den romance ligesom skubbet i gang.’

Filmen er først lige udkommet og kan derfor kun ses i biografen.

BESTIL BILLETTER

 

6. Black Mirror – om etiske dilemmaer

Tv-serie på Netflix.

Sci-fi serien Black Mirror udforsker en speciel, højteknologisk, nær fremtid, hvor menneskehedens største nyskabelser og mørkeste instinkter kolliderer.

SE SERIEN

7. Handmaid’s Tale – om diktatur

Tv-serie på HBO MAX.

”The Handmaid’s Tale” er baseret på Margaret Atwoods 1985-roman af samme navn, og både bogen og serien handler om det dybt religiøse og totalitære styre Gilead, som vi engang kendte som USA. Her bliver fertile kvinder bragt til for at føde børn til overklassen, fordi fertiliteten i landet er faretruende lav.

SE SERIEN

8. Ex_machina – om kunstig intelligens

Film af Alex Garland.

En ung programmør skal teste den nye og revolutionerende menneskelignende robot Ava. Igennem lange samtaler forelsker han sig i hende, men hvordan kan man være sikker på, at de følelser robotten lægger for dagen ikke blot er en del af programmeringen?

Kan du forestille dig en fremtid, hvor vi forelsker os i robotter?

SE FILMEN

Er du interesseret at høre mere fra Liselotte Lyngsø?

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Glæd dig! Sådan vil sci-fi rykke verden til helt nye højder

/in , , , , , /by

Sci-fi er ikke længere kun en kategori på Netflix. Det udvikles hele tiden og skaber fantastiske og spændende muligheder for os. I 2022 holder ABBA hologram-koncert!

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, har science fiction aldrig været vigtigere og mere spændende at tale om. Det fortæller hun om i sit oplæg for Art Tech Tuesday. En serie, der med digital trend- og fremtidsanalytiker, blogger og foredragsholder, Christiane Vejlø i spidsen som vært, inspirerer og skaber debat i krydsfeltet mellem teknologi, kunst og erhverv.

I episoden med Liselotte Lyngsø, bliver vi introduceret til, hvordan vi skal udnytte sci-fi til at revolutionere verden. Hør også, hvad firedobbelt vinder af Niels Klim-prisen, Amdi Silvestri, og forsker og underviser Mads Rosendahl Thomsen, har at sige om emnet.

 

I seng med sci-fi

Under pandemien har det været uundgåeligt for os ikke at blive bekendte med nye og spændende teknologier. Det er platforme som Zoom og Teams, som vi måske ikke ellers havde givet en chance. De er blevet vores nye mødelokaler når vi ikke har kunne mødes fysisk. Og selvom tjenesterne er high-tech og supersmarte, er der stadigvæk lang vej igen, hvis de skal hamle op med følelsen af at mødes i en simulation.

Men frygt ej! Sci-fi og Zuckerberg har allerede fundet løsningen. Mark Zuckerberg har udviklet en sci-fi verden – Metaverse – som vil gøre fiktionens verden til virkelighed. I Metaverse vil vi møde hinanden ‘fysisk’ gennem vores avatarer. Ifølge Liselotte Lyngsø kommer en stor del af både vores sociale og professionelle liv til at foregå i simulationer, hvor grænserne mellem virkelighed og virtuelt nedbrydes.

 

Mark Zuckerberg bliver interviewet i Metaverse.

 

Er du stadig ikke helt overbevist, så prøv at gå i gamernes fodspor. De har længe løst opgaver sammen virtuelt. Dovenskab, tidspres og klimahensyn vil også være med til at få os til at vælge at mødes i simulationer. Og i takt med at kvalitet og særlige effekter bliver mere sofistikerede, kan du glæde dig at komme på eventyr, som du aldrig havde turde prøve i den virkelige verden.

 

Hvad bliver nøglen til et succesfuldt erhvervsliv med science fiction?

Vores brug af simulationer er afgørende, når vi skal udtænke fremtidens løsninger og lege med nye teknologier.

Vi skal lære at tænke som science fiction-forfattere, hvor alle spilleregler kan ændres. På den måde vil vi komme til at kunne simulere et utal af kunde-, borger- eller patientuniverser. Og så vil forestillingsevne og kreativitet også fylde langt mere i vores arbejdsliv.

I takt med at science fiction bliver til science fact, bliver vi desuden stillet overfor en lang række moralske og etiske dilemmaer. Dilemmaer, der vil berøre nogle af de emner, som også vil skabe morgendagens konflikter.

 

Liselotte Lyngsøs 8 anbefalinger til dig, der vil vide mere om sci-fi
  1. Identitetspolitik: Beforeigners – Tv-serie på HBO
  2. Kunstige venner og genmanimulation: Klara og Solen – Bog af Kazuo Ishiguro
  3. Fake News og overvågning: Years and years – British tv-serie på HBO
  4. Metaverse: Ready Player One – Film af Steven Spielberg
  5. Robotkærlighed: I’m your man – Film af Maria Schrader
  6. Etiske dilemmaer: Black Mirror – Tv-serie på Netflix
  7. Diktatur: Handmaids Tale – Tv-serie på HBO
  8. Kunstig intelligens: Ex_machina – Film af Alex Garland

 

Med sci-fi har afstanden fra at forestille os en verden, til at skabe den selv, aldrig været kortere.

 

Vil du vide mere om, hvad sci-fi har at byde på og hvordan vi skal oversætte budskaberne til nutiden? Vil du være bedre til at diskutere etik? Så lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

 

Tilhører fremtiden de frygtløse eller de forsigtige?

/in , , , , /by

Fremtiden er rykket tættere på end nogensinde før. Og nu kan du komme endnu tættere på.

Lyt til podcasten ‘Torben & Foredragsholderne’, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler om, hvorvidt fremtiden tilhører de bekymrede, de nysgerrige eller de frygtløse.

 

Fremtiden er for de frygtløse… Eller hvad?

Det er altid de modigste – de mest frygtløse – der går forrest. Derfor tror mange også at det er dem, der kommer til at dominere i fremtiden. Det har Liselotte Lyngsø dog en anden holdning omkring.

Ifølge hende tilhører fremtiden også de bekymrede. Især under corona-pandemien, har der været stort fokus på hvad vi gør, hvis alt lukker ned. Og det er måske netop i de forberedelser, vi får brug for dem, der allerede går og frygter det værst tænkelige scenarie.

Fremtiden buldrer derudaf og de frygtløse er i virkeligheden dem, som slet ikke forholder sig til den. Så måske er fremtiden ikke blot forbeholdt de frygtløse alligevel?

 

Vi skal være nysgerrige

Som fremtidsforsker insisterer Liselotte på, at vi skal forholde os åbne og nysgerrige overfor de forandringer vi står midt i. Men, for der er et stort men, vi kan heller ikke være nysgerrige hele tiden. Nogle gange kan det være befriende at spise på en restaurant, hvor måltiderne er bestemt på forhånd og vi egentlig kun skal tage stilling til, om vi kan lide maden eller ej.

Vi skal skabe en vekselvirkning mellem det at være nybegyndere og det at sætte livet på autopilot. For det kræver et enormt nærvær at mærke efter. Sat på spidsen: Vi bliver skøre, hvis vi hele tiden skal være nysgerrige på alt!

“Det er derfor at man siger, at børn skal have det godt i skolen. De skal have det godt socialt, så de har mere overskud til rent faktisk at lære og udforske.”

-Liselotte Lyngsø.

 

 

Lyt til hele episoden og hør, hvad både Liselotte og Torben gerne vil have svar på om fremtiden inden vi en gang skal bort herfra – og meget, meget mere!

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Færre fulderikker og fut i fællesskabet – det skal du forvente af fremtidens julefrokost

/in , , , , /by

Hvad tænker du på, når du hører ‘dansk julefrokost’?

I Danmark er vi kendt for at drikke, MEGET! Julefrokosten er ingen undtagelse. Men tiden, hvor den sagnomspundne  julefrokosts højdepunkt var mad og drikke i uanede mængder, er ved at være forbi.

I en artikel fra Møde & Event magasinet, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens julefrokost.

 

Fremtidens julefrokost er under udvikling – men bestemt ikke afvikling

Julefrokosten skal, ligesom med så mange andre fænomener, følge de norm- og værdiændringer, der sker i vores samfund, for at holde sig attraktiv. For eksempel bliver det at give sine medarbejdere omsorg og følelsen af inklusion, generelt en kæmpe del af at lede en velfungerende virksomhed i fremtiden. Og det samme gælder julefrokosten.

Desuden har vi, under lockdown, opbygget et stort behov for rent faktisk at tale med hinanden, fremfor blot at feste løs, og det kommer også til at ændre dynamikken. Det er en udvikling, der bliver forstærket af en trend hos ikke mindst yngre, som har et mere disciplineret forhold til alkohol. Der er ikke en drift mod at drikke sig meget beruset. For mange handler det derimod om at være i kontrol og med skarpe sanser. Det er blot et spørgsmål om tid før der står en professionel juicer ved siden af den tjekkede bartender.

Julefrokost for fællesskabet fremfor fuldemandsfnidder

Rikke Vestenbæk er Eventplanlægger med over 15 års erfaring. Ifølge hende, har værdigrundlaget for den våde traditionsrige fest ændret sig meget gennem den seneste årrække.

Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan julefrokosten kan bruges som et redskab til at skabe bedre sammenhold og fællesskab blandt medarbejderne. Den skal ikke længere være et sted, hvor folk kommer og læner sig tilbage uden at tale rigtigt med hinanden. I stedet skal den årlige begivenhed danne rammerne om et inkluderende, involverende og nærværende socialt arrangement. En investering i medarbejdernes velvære og trivsel.

 

»Det handler ikke længere kun om at blive fuld og mæt. Der er langt mere fokus på, at vi skal være sammen med vores kolleger og at arbejdspladsen står som afsender på julefrokosten, så den læner sig op ad og indeholder firmaets værdier.«

-Rikke Vestenbæk.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler Rikke Vestenbæks erfaringer lige ned i de tendenser, vi ser i udviklingen af fremtidens julefrokost. For julefrokosten som vi engang kendte den, er klart ved at skifte karakter.

 

»I dag er julefrokosten både en investering i medarbejderen og et udstillingsvindue for virksomhedens værdier.«

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden samfundstendens, som julefrokosten må hamle op med, er vores øgede bevidsthed om klima og sundhed. Hvis virksomhederne skal holde en julefrokost, der afspejler dens værdier, skal der helst ikke være madspild og kæmpe røde bøffer på bordet. Der skal mindst være et vegansk alternativ til flæskestegen.

Generelt kommer maden til at have større og større fokus. Det at servere mindre portioner med gode råvarer bliver en investering i den sunde medarbejder. Men vigtigere: Det er et krav fra stadigt flere medarbejdere.

 

Læs om, hvorfor julefrokosten er kommet for at blive og hvorfor, vi endda vil få et endnu større behov for den, end vi har i dag, i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld