Posts

Virtuelle rejser til en vild verden

Bliver dine fremtidige rejser virtuelle?

Vi befinder os på den tid af året, hvor mange – under normale omstændigheder – lige er vendt tilbage efter en udenlandsk juleferie. Flere er vendt hjem med tydelige tan lines. Nogens afslører omridset af badetøj, andres af ski goggles. Vi elsker at rejse. Især når vinteren herhjemme synes allermest mørk og kold. Men dem er der ikke så mange af i år.

En pandemi raser i hele verden, og har gjort det i snart et år. Men bare fordi vi ikke kan krydse landegrænserne fysisk, betyder det ikke at vi skal isolere os i vores hjemlande og glemme alt andet omkring os. Teknologien udvikles i hastig fart og mulighederne, den bringer med sig, er fantastiske. Vi arbejder og går i skole online. Vidste du, at du også kan rejse virtuelt?

I en artikel fra Jyllands-posten skrevet af Astrid Ellemo, beskriver malende hvordan en virtuel rejse kan foregå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver desuden sit bud på, om fremtidens rejser vil gå til en fysisk eller virtuel destination eller om den ene form vækster den anden.

Hvordan foregår en virtuel designrejse?

“Japaneren Yukie Tonuma var træt af corona-blues. Under nedlukningen i foråret etablerede hun derfor en digital platform for virtuelle rejser for japanere, som gerne vil opleve dansk design.”

Sådan beskriver Astrid Ellemo det i sin artikel fra Jyllands-Posten. Hun tager os med på den rejse, hun blev taget på af Yukie Tonuma. En 54-årig japansk kvinde, der har grundlagt Eco Conscious Japan. Et rejsebureau, der indtil videre gennemført 40 virtuelle ture for over 600 deltagere.

Rejsen forløber næsten som den ville gøre ‘in real life’. Forskellen er bare, at den kan nydes hjemme fra sofaen. Faktisk bliver man gjort opmærksom på, at man helst skal sidde et rart sted, mens man rejser. Den starter i afgangshallen i lufthavnen i Tokyo. Flyveturen illustreres med Google Earth, der viser ruten hele vejen fra Japan til København, og med lyden af en flyvemaskine der letter og lander. Turen går både til Danmark, New York og Hakuba i Japan. I Danmark vises der billeder af de kendte, farverige huse i Nyhavn. Da det er en designrejse med temaet ‘Finn Juhl’, besøges både Designmuseum Danmark og Radiohuset. Arkitekten Thomas Sigsgaard er også med som turguide hjemme fra sin stue.

 

Virtuelle rejser giver en ekstra dimension før, under og efter

Vi har muligheden for at se hele verdens allermest fantastiske museer, seværdigheder og hovedstæder uden at skulle tage orlov fra arbejdet eller forurene jordkloden med flyrejser. Men er virtuelle designrejser fremtiden?

På den ene side kommer det at kunne skifte mellem forskellige designs eller udstillinger med blot ét klik til at skabe et helt ekstra dimension.

»Har et museum på Gl. Strand f.eks. en udstilling om moderne kvinder, vil det give mening at opleve, hvad museer ude i verden har af samme tema. Virtuelle rejser kan på den måde være en opsamlende mulighed, ligesom det kan give os mulighed for at komme ”behind the scenes”«

-Liselotte Lyngsø.

Det kan blive et utroligt supplement eller et ekstra lag til den fysiske verden. Men kan vi opleve ting ved at se dem over en skærm? Hvad med det, vi ikke ser, men normalt oplever med kroppen?

Den virtuelle verden bliver kun bedre og mere virkelighedsnær – om lidt kan vi for eksempel smage ved at slikke på en skærm og dufte er der allerede styr på. Det er utroligt, at vi allerede nu, kan rejse hele verden rundt uden at påvirke miljøet. Men er et godt slideshow med overlagte lydeffekter nok til at få os til at skifte den fysiske rejse ud med den virtuelle? Er det med til at gøre os endnu mere sultne efter en flyvetur? Hvad ville være nok for dig?

Læs hele artiklen fra Jyllands-posten med Liselotte Lyngsø, skrevet af Astrid Ellemo.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tid til et nyt år – her er hvad du kan vente dig af 2021!

2020 blev et år, vi sent kommer til at glemme. Et år, der – for de fleste – startede ud som et nyt år altid starter ud. Alkoholfri januar, skiferie i februar og et stigende, desperat behov for at få vores vinterdepression slået i stykker af farve på træerne og sol på himlen. Men da sommeren endelig kom, var det ikke årstiden, vi fokuserede på. En pandemi havde ramt os, og skulle vise sig at være altdominerende for år 2020.

Et herrens år er gået. Vi har lært at arbejde hjemme og holde afstand. Hvad venter os i 2021? Det giver professor og leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø deres bud på i denne artikel fra Berlingske.

 

Det, der var nemt at fjerne, bliver også nemt at genetablere

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. En omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen. Ifølge ham, vil store dele af samfundet hurtigt være tilbage ved det gamle igen. Vi kan hurtigt komme til at tage til en koncert igen og holde store fester. Det, der bliver svært at lave om på er den nedgang vi har set i de nære relationer. Ensomheden er vokset og nærværet er forsvundet. Langtidseffekten af corona kommer til at vise sig psykisk.

 

Fremtidens arbejdsliv er ændret for evigt

Det har været en barsk omvæltning at skulle etablere hele vores hverdag i nye rammer. Vi har måtte hugge en hæl og klippe en tå. Aflære og genlære kundskaber, vi aldrig troede vi skulle kunne i vores arbejdsliv. Men det har sat fut i en udvikling, der aldrig ville have gået nær så hurtigt uden pandemien. Nogen gange skal der en eksplosion til, før der sker noget nyt. Ligesom da Airbnb eksploderede hotelbranchen!

“Dengang vi kun havde hoteller, tænkte vi, at det var den eneste måde at overnatte ude på. Så kom Airbnb, og vi så pludselig, at der var mange måder at overnatte på. Efter corona vil vi se, at der også er utroligt mange måder at indrette vores arbejdsliv på.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad er et kontor for dig? Er det et bord med en computer og en chef, der fortæller dig hvornår du skal komme og gå? Er det noget, der danner rammen om dit arbejdsliv?

Da verden blev lukket ned i marts 2020 tydede det i et splitsekund på, at arbejdslivet også blev det. En eksplosion havde ramt os. Alt var stille. Alt gik i stå. Men selvom kontorerne stod tomme, sad lederne tilbage med en kæmpe opgave. At finde en måde at holde hjulene kørende på. Der gik ikke længe før mange af os havde fået vores egne hjemmearbejdspladser. Det var noget vakkelvornet i starten. Kameraer hakkede, mikrofoner skrattede og mange var tæt på at give op på et virtuelt arbejdsliv. Men øvelse gør – som bekendt – mester, og nu kan vi ikke længere forestille os at skulle tilbage til et fysisk kontor med et 9-17 skema.

 

Tillid til at alle redesigner deres liv til eget og fælles bedste

I 2020 var det ikke kun vores arbejdsliv, der har fik en makeover. Hele vores måde at leve vores liv på har fået nye ben at gå på, efter at vi er blevet sat fri af tid og i nogen grad sted. Vi har fået mulighed for at gå op i, hvem vi er som mennesker og leve derefter. I 2021 kan vi se frem til life-work balance, der er skræddersyet til dem vi er.

“Er jeg indadvendt eller udadvendt. Morgenmenneske eller aftenmenneske, og så tilpasser man sit arbejdsliv efter det. I stedet for at chefen siger, at du skal komme ind og sætte dig på din stol hver dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

I Danmark har vi ikke behov for at overvåge vores ansatte for at sikre os, at tingene bliver gjort. Faktisk har vi hele 72% tillid til at andre gør det godt nok. For franskmændenes vedkommende er det tal helt nede på 24 procent. Derfor har netop danskerne enormt gode forudsætninger for, at det virtuelle arbejdsliv kan lade sig gøre. Det forstærkes af en solid digitalisering blandt alle borgere.

Tillid er afgørende for, at det virtuelle, skræddersyede arbejdsliv vil fortsætte med at blomstre efter pandemien. Virksomheder vil kunne rekruttere talenter, der bor langt væk. Ligesom at undervisere kan få relevante mennesker fra den anden side af Jorden til at gæsteforelæse via en videoforbindelse. 

 

Den forjættende frihed er ikke uden faldgruber

På grund af pandemiens nedlukning af samfundet og isolering af dets borgere, har ensomhed været et af 2020s allerstørste problematikker. Nærværet, vi ellers før har kunne hente på arbejdspladsen, har føltes som var det tusindvis af kilometer væk, når vi har siddet på vores hjemmekontorer hver for sig. 

Det at forene fællesskab med hjemmearbejde bliver én af fremtidens største ledelsesmæssige udfordringer. Snart får vi chatbots, der skal give os kurser og motivere os. Og vi kan få en følelse af, at vi er connected, fordi vi får feedback fra digitale møder og sociale medier. Men den helt nære relation, hvor der også er friktion og tabuer, får vi mindst lige så meget brug for.

 

Hvordan mon vores rejsevaner bliver?

Af helt åbenlyse grunde, har mængden af flyrejser og ferier været betydeligt mindre, end det har været før. Men kommer det til at vare ved når vi igen må mødes og skal indhente alt det tabte? Læs hele artiklen og mere om, hvordan vores rejsevaner i forhold til fritid og job bliver i 2021 i Berlingske med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hjemmearbejde har givet os frie tøjler til at iscenesætte vores arbejdsliv

Coronakrisen sendte tusindvis af medarbejdere fra kontorerne til hjemmearbejde. Det har vist sig at være en stor succes, og mange leger med tanken om fuldstændig at droppe de fysiske kontorer, også efter pandemien er overstået.

 

Spørgsmålet er, hvem det kommer til at gavne mest? Chefen, der ikke længere skal stå med en dyr kontorleje? Eller medarbejderen, der undgår travle, trafikerede morgener og uoplagte arbejdstider? Det diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, økonomi korrespondent Casper Schrøder og vært Nina Munch-Perrin i programmet “Råd  til Corona” på Dr1. Her taler direktøren af Netcompany, André Rogaczewski, desuden om, hvem hjemmearbejde har gavnet mest i hans virksomhed.

 

Fra autopilot til værdigt arbejde

Under corona har hver tredje dansker måtte skifte jakkesættet ud med pyjamassen og indrette sig i helt nye omgivelser – nemlig deres eget hjem. I private virksomheder, har hver tredje medarbejder arbejdet hjemmefra. I kommunerne har det været hver femte. Selv i regionerne, der rummer hospitalerne, har hver trettende medarbejder været hjemsendt. I staten hver anden. Alle, der har kunne løse deres opgaver hjemme, har også gjort det.

Vi har allesammen været på prøve under den globale pandemi. Vi er det stadigvæk. Hjemmearbejde har været en af de mest omfangsrige prøvelser. Og vi er blevet langt klogere på feltet. Vi har opdaget, hvad der fungerer i den virtuelle verden, og hvad der ikke gør. Hvilke opgaver, der kan afvikles online. Hvilke der er helt umulige at løse uden fysisk tilstedeværelse. Vores udforskende tilgang til det digitale rum har bragt os langt. Det har åbnet op for muligheder, vi aldrig havde drømt om, kunne lade sig gøre i vores arbejdsliv.

Arbejdsmarkedet er blevet revolutioneret. Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er kommet for at blive. Også på den anden side af pandemien. B-mennesker får lov til at arbejde om aftenen, A-mennesker om morgenen. Der står ikke et kontor og venter på, at vi stempler ind kl. 9 og ud kl. 17 længere. Men det er ikke kun fleksible arbejdstider, der er attraktivt ved distancearbejde. Pludselig bliver vi “tidsejere”. Vi har fået frie tøjler til selv at opbygge og indrette vores arbejdsliv. Designe det alt efter hvor, hvornår og hvordan vi har lyst til at arbejde. Det giver os mere rum til at tænke over, hvad det egentlig er, vi laver, hvorfor det er vigtigt for os og hvad vi kan gøre for andre.

 

Kan man forene fællesskab og hjemmearbejdspladsen?

Lige nu fungerer hjemmearbejde rigtig godt. Smittetallene er højere end de nogensinde har været før i Danmark. Derfor passer det os fint ikke at skulle blande os i utallige smittekæder ude på arbejdspladserne. Men hvad vil der ske med det sociale aspekt af arbejdslivet, når vi får en vaccine og gerne må mødes fysisk igen? Hvad kommer vi til at gå glip af, hvis vi stadigvæk sidder hver for sig?

At skabe en tillidsfuld relation kræver mere end bare ord. Et vaskeægte håndtryk, kemi og øjenkontakt er nøgleord, der ikke kan ske virtuelt – endnu! Man kan ikke kigge ind i et kamera og samtidigt kigge sin kollega ind i øjnene. Rent teknologisk er vi ikke et sted, hvor vi kan gøre hjemmet til vores eneste arbejdsplads. Vi har stadigvæk brug for samtale, bekræftelse og feedback. Og den kan vi kun hente fysisk. Fremtidens arbejdsplads bliver som minimum tredelt – med tre forskellige formål. Den fælles arbejdsplads til torsdagsbar (fredag bliver national hjemmearbejdsdag), nærvær og socialisering. Hjemmet til løsning af opgaver der kræver fordybelse og ro. Og så bliver der skabt pop-up kontorer i nærområdet hvor vi kan lave møder og lære nyt – uden at pendle tredive kilometer for at sparre med kollegerne..

 

Hjemmearbejde – bedst for dig eller bedst for chefen?

Spørger man chefer og medarbejdere, har hjemmearbejde klart været et hit hos medarbejderne. Det bliver et kæmpe konkurrenceparameter for cheferne at tilbyde arbejdspladser med fleksible tider og mødesteder. 

De virksomheder, der afhænger af globale kontakter,  har haft flest bekymringer under pandemien og har været tvunget ud i radikal innovation. De har skulle revurdere hele deres salgsplan, messebesøg, mv. Omstrukturere hele deres måde at promovere virksomheden på. Selvom det har krævet nye strategier, har det også skubbet industrien i en ny og mere bæredygtig retning. Hybride, digitale løsninger, vil fremover erstatte en behovet for at flyve mange tusinde kilometer om året.  

Vidste du, at begrebet ‘hjemmearbejde’ faktisk allerede dukkede op i 90’erne, og at vi har en national hjemmearbejdsdag? Det kan du høre mere om i programmet ‘Råd til corona’, med Casper Schrøder, Nina Munch-Perrin og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens singleliv – fra valentine’s til single’s day

Hvordan har synet på singler ændret sig? Og hvordan ændrer vores singleliv sig i fremtiden? I aftenklubben på Nova, taler Liselotte Lyngsø med Sara Fondo om Singles’ Day.

 

Din kærlighedsstatus er også din status i samfundet

Vores civilstatus er og bliver altid “the talk of town”. Det er et emne, som mange af os bruger ubegrænsede mængder af tid på diskutere. Hvem dater vi – hvilket køn er vi til? Vil vi gerne giftes? Hvad er vores forhold til fællesøkonomi? Men det er ikke alle, der kan få lov at blande sig i diskussionen. For er du en af dem, der tjekker boksen “single” af på blanketten, er du automatisk udelukket fra samtalen. Straks skifter fokus over til en diskussion om hvem der kunne være en potentiel partner for dig. For gud forbyde, at du skulle have det godt med at nyde dit singleliv!

Det er ikke kun samtalerne og fællesskaberne, singlerne bliver udelukket fra. For det at være single, er ikke blot en civilstatus. Det tegner hele vores status i samfundet. Skal vi tage et boliglån, er det en kæmpe fordel, hvis vi gør det med en partner. Har vi lyst til at forkæle os selv med et ophold eller en rejse, er det ofte ikke engang muligt, kun at købe det til en enkelt person. Vi lever i et land, der er bygget op om tosomheder. Hvor det simpelthen er nemmere at være et par, end at være single.

En single parade

I en undersøgelse fra januar 2020 viser det sig, at halvdelen af unge i alderen 25-29 år, ifølge Danmarks statistik, er singler. Det er efterhånden lige så normalt at være single, som det er at være i et forhold. Alligevel ulmer spørgsmålet om, hvad der mon er galt med en, siden man ikke har fundet en partner, stadigvæk i luften til familiesammenkomsterne.

Vi er på vej ind i 2021 og påstår at være et individualiseret samfund. Men når det kommer til vores civilstatus, holder vi stædigt fast i fortidens forældede traditioner. Hvad skal vi gøre for at normalisere singlelivet?

“Vi skal øge bevidstheden om, hvor stærk en gruppe, singlerne er. De er nok de mest entreprenante, aktive og udfordrende i det sociale rum og ikke de ensomme stakler, som de ofte males ud til at være i samfundet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Der er et kæmpe marked for de enestående. Der skal mere fest og flere farver til at belyse, at singlerne skal have lige ret til at indrette præcis det liv, de drømmer om – måske ved en årlig Single Parade i stedet for kun at gøre dagen til et spørgsmål om shopping til discountpriser.  Indtil videre ser vi det for eksempel på restauranter, som dækker op til individualister ved lange fællesborde og ved vinduespladserne ud mod gaden. Derudover har nogle få rejsearrangører sat fokus på singler og det er blevet lettere at swipe sig til dates og oplevelser der passer til netop den præference, som du kigger efter.

Lever vi i 1950’ernes jerngreb?

Tænker vi tilbage på 1950’erne, hvor aborten endnu ikke var lovlig og kvinder var afhængige af mænd til at være deres hovedforsørger, er vi nået enormt langt. Dengang var parforholdet en konstellation, der bundede i økonomi og praktikaliteter. I dag er det i højere grad følelser – børn og familie – der binder os sammen. Grunden til at vælge partnerskabet har klart ændret sig, men holdningen til, hvorvidt man overhovedet behøver at vælge det i første omgang lader ikke til at have rykket sig en tomme.

I gamle dage blev man – især som kvinde – gjort til skamme, hvis man ikke var blevet gift inden en vis alder. Vi tager os fortsat retten til at have en mening om singlernes liv, det sker helt instinktivt og fra et velment ønske om at “hjælpe”. Hvis vi skal lege legen, hvor vi har fuld ret til meninger om hinandens liv, må det være noget for noget. Det vil sige, at singlerne har ret til at foreslå opbrud eller parterapi, skulle tingene ikke virke til at køre på skinner. For at normalisere singlelivet, må vi også begynde at se anderledes på parrene. Et parforhold kan ikke længere fungere som “helle” fra legen. 

 

Fremtidens singleliv

Hvad kommer teknologien til at betyde, når det gælder vores kærlighedsliv? Bliver tinder og online dating en succes, når de i langt højere grad bliver bygget op på smag, lugt og algoritmer? Bliver det nemmere eller sværere at være single efter corona? 

Find ud af det ved at høre udsendelsen af Aftenklubben på Nova, med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Lad os hylde kunsten i at kunne være single, med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Ser du frem til at blive din egen chef?

Om lidt bliver vi alle sammen vores egen chef. Og så bliver det ikke længere arbejdstiden, men kun resultaterne der tæller!

 

Fra stationær til hybrid

I lang tid har de danske storbyer været populære boligområder – til trods for bilos, manglen på parkeringspladser eller de bittesmå københavnertoiletter, hvor man tager bad henover toilettet. Vi har søgt mod byerne fordi det var her, man kunne finde arbejde. Det er først nu, i pandemiens, teknologiens og digitaliseringens tidsalder, at vi begynder at se muligheder i at sprede os lidt ud. Covid-19 vil skabe helt nye samfund – til helt nye tider.

Idéen om at arbejde hjemme har ligget og luret under overfladen længe. Men vi er blevet i det, vi kender så godt. Selvom det har krævet en times lang køretur gennem morgenens myldretid og en firkantet arbejdstid på et firkantet kontor. En frokostpause, der altid ligger på samme tid og så lige en times køretur hjem igen. Covid-19 blev det endelige skub, der åbnede vores øjne for en helt ny arbejdstilgang. Og vupti! Pludselig har vi fået et hybridt arbejdsliv som vi selv skal iscenesætte og eksekvere.

 

Faktisk viser en undersøgelse fra HP Future of Work, at

 

Helt nye muligheder

For virksomhederne bliver det klart en fordel, at deres ansatte bliver mere hybride noget af tiden. De kan se frem til at omstrukture hele deres økonomi, når de ikke længere skal betale dyr husleje for diverse storrumskontorer. Men det er langt fra kun virksomhederne, distancearbejde kommer til at gavne.

Vi står overfor et arbejdsmarked, hvor det at pendle frem og tilbage hver dag ikke længere bliver et must. Muligheden for at blive rekrutteret til de allermest spændende opgaver, bliver større end aldrig før, når mobilitet ikke bliver et problem.

Kontorarbejdsdage, der før var rammesat efter den samme opskrift, bliver nu med vores helt eget design. Vi går fra at have en kontorplads, til at skabe omgivelser for os selv, der rummer den energi, stemning og de ritualer, vi har behov for.

 

“I stedet for at bruge frokostpausen på frokost i kantinen, kan du nu løbe en tur. Målet bliver at skabe det optimale arbejdsliv ved at kombinere hjemmet med hybride mødesteder og arbejdspladsen. Til sammen vil det give større kreativitet, fokus på den aktivitet der skal løses og en følelse af, at man slår til.”

-Liselotte Lyngsø

 

“Hvem skal så være min chef?”

Langt flere af os bliver vores egen chef. Vi skal finde ud af, hvilken arbejdskraft, vi har at bidrage med. Og hvornår vi kan bidrage med mest. Arbejder vi bedst om morgenen eller om aftenen? Har vi brug for struktur eller mere fleksibilitet?

Men selvom vi får langt større rådighed over vores egne arbejdsliv, vil virksomhederne stadigvæk stå med et enormt ansvar overfor deres ansatte. Kultur, brand og sikkerhed skal flyttes hjem til medarbejderne.

Konstruktiv kritik, respons og feedback vil fortsat spille en kæmpe rolle for fornyelse og onboarding på fremtidens arbejdsplads. Ledernes vigtigste rolle bliver at finde nye veje til at sikre helhed, synergi og fællesskab – så resultatet ikke bliver en masse individer der suboptimerer i deres egne bobler. I dag virker det mærkeligt at invitere kollegaerne hjem i privaten til et frokostmøde. Måske bliver det snart helt normalt?

 

Time is money – eller hvad?

Hvad kommer mere hybridarbejde og det, at vi bliver tidsejere til at betyde? Bliver vi work-aholics, der aldrig føler os færdige med vores opgaver eller bliver vi langt dygtigere til at nå både vores arbejde, fritids- og familieliv? Læs interviewet med Liselotte Lyngsø, i artiklen fra Ekstra Bladet.

 

Du kan også blive klogere på, hvordan hjemmearbejde allerede har haft kæmpestor indflydelse på vores efterspørgsel af teknologiske produkter. Det fortæller Peter Møller Kristensen, der er direktør for HP Danmark om.

 

Hybridarbejdstendensen ruller derud i hastig fart, i disse tider. Men gad vide hvor mange, der bliver permanente hybridarbejdere på den anden side af pandemien? Det kan du læse dig klogere på i denne artikel fra HP. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #4: Fra rejsedestination til krigsallieret

I fremtiden vil vi vælge vores rejsedestination med omhu. Barcelona, Paris og Rom bliver ikke længere blot populære feriebyer – nu er de også krigsallierede. Verden skal heldigvis ikke være lukket ned for evigt, men vores måde at opleve den på bliver komplet anderledes på den anden side af pandemien.

 

Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Nysgerrigheden for andre kulturer er større end nogensinde før  – og den er kommet for at blive

For mindre end et år siden var det muligt at stå foran Trevi-fontænen i Rom på tre timer og trehundrede kroner. Stort set hele verden var til fri ferie-afbenyttelse 24/7, 365 dage i året. Nu er verden reduceret til et atlas af isolerede brudstykker. Og afstanden mellem dem har aldrig virket større.

Landegrænserne er lukkede. Men vores interesse for andre lande aldrig været støre.

Forhåbentlig kan vi snart få lov til at stige ombord på et fly igen og være i Rom 3 timer efter. Men det bliver ikke med samme intention, som for mindre end et år siden. Vores rejsementalitet er blevet vendt 180 grader. Rom bliver ikke længere blot hovedstaden i Italien – landet med det overdådige køkken og fantastisk vin. Vores rejser til Italien, Spanien, Frankrig og enhver anden rejsedestination, vi plejede at feriere i, vil blive opfattet med helt nye øjne. Og vores rejser bliver bestemt ikke rutineprægede, uovervejede eller tilfældige længere. For vi vil have været igennem en krig – side om side med vores rejsedestination!

 

“Vi vil opleve en form for global forbundethed, hvor vi vil tale sammen, og vi vil have det tilfælles, at vi har været i den samme krig.” 

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra business til bleasure

Fremtidens rejse bliver med et langt større fokus på, hvad den skal gøre for os som mennesker. Hvordan kommer rejsen til at rykke os, hvilke nye erfaringer kommer vi hjem med?

Under Covid-19 har vi oplevet, hvor let det egentlig var at digitalisere en hel arbejdsplads. Tusindevis af kontorer står tomme. De tilhørende medarbejdere sidder rundt omkring og arbejder på diverse co-working spaces, caféer eller derhjemme. Og hvad så med forretningsrejsen? Hvad skal der mon blive af den?

Selvom verden er lukket ned, besøger vi stadig hinanden på tværs af landegrænser – bare virtuelt. Den klassiske forretningsrejse skal gentænkes fulstændig, hvis den skal overleve i det samfund, vi kommer ud til på den anden side af pandemien. Sender vi en medarbejder til Tyskland, bliver det ikke kun med arbejdet som prioritering. Solide, tillidsfulde møder og mindeværdige oplevelser kommer også i fokus.

 

Oplevelsesbranchen skal være med til at sætte rammerne for fremtidens rejsedestination. Vi er hudsultne som aldrig før og vi savner at møde hinanden. Verden kommer heldigvis ikke til at være gået i stå for evigt. Når hjulene igen drejer rundt, vil den rejse og krig, vi alle har været igennem, på vores eget lille brudstykke på atlasset, blive et samlingsbånd på tværs af lande og kulturer.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Backpack to the future

Fremtidens rejse skal være en transformation. Den skal kunne mærkes helt nede i maven, og sætte hele dit sanseregister igang. I dag kan aha-oplevelsen man i gamle dage fik ved at rejse ud i verden, dækkes af teknologiske alternativer som VR (Virtual Reality) og hologrammer – Japan har enda skabt hologrammer du kan røre ved. I fremtiden vil den klassiske “oplevelse” altså være tilgængelig, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig. Derfor går vi fra at opsøge inspiration til at ville skabe en transformation, på vores rejser.

Her er der ikke tale om påske-charterferien, hvis all-inclusive får din hjerne til at skrumpe ind, imens du sidder og brokker dig over, at der ikke er nok bobler i velkomstdrinken. Der opstår nemlig et problem når du bliver serviceret i stedet for at blive aktiveret. Man lavede nogle målinger på folk der blev plantet i en storby de ikke var familiær med. De vidste ikke hvor de skulle sove, hvilke gader der var sikre…  kort sagt blev deres hjerne konstant aktiveret med problemer de måtte finde en løsning på. Det interessante ved denne undersøgelse er at disse mennesker var i stand til at huske langt mere fra rejsen, end charterturisten var. På charterturen er alting nemlig så skemalagt og gennemskueligt, at vores hjerner på ingen måde aktiveres, hvilket forvandler os til små børn, der brokker sig over petitesser. Fremtidens rejse skal derfor give os det lille skub der gør, at vi kommer et spadestik dybere ned i den kultur vi befinder os i. Vi vil mærke en forandring hos os selv ved rejsens slutning.

Det kan vi gøre på en rejse til den anden side af jorden, men også bare en tur rundt i København. Altså ikke hvor du sidder passivt på toppen af en bus og kigger ned på Den Lille Havfrue, Rådhuset mv, men du aktivt deltager i oplevelserne. For eksempel ved at besøge kulturhuset i Absalons Kirke på Sønder Boulevard, og spille bingo med andre gæster. På den måde lærer du nye mennesker at kende, hører om hvordan det er at være ung, studerende, jobsøgende, gammel eller professor i København. Du får  altså et stykke kultur med hjem, som du ikke ville blive eksponeret for som traditionel turist.

Hør hele interviewet med Liselotte Lyngsø om fremtidens rejse her på P1 Morgen, eller nedenfor i en kortere version som video.

 

Læs også Fremtidens Rejse – En Transformation.

fremtidens ferie – en transformation

I fremtiden vil ferie ikke bare betyde en flugt fra hverdagens stress og jag. Vi vil ikke serviceres, men aktiveres. Det handler ikke om at få en på opleveren, da vi i vores virtuelle hverdag allerede har muligheden for at se og lære om nye ting. Vi går fra inspiration til transformation. Den visuelle oplevelse har vi allerede haft, nu vil vi vil rystes, røres og ændres.

 

I artiklen “Sådan bliver din rejse i fremtiden” fra Børsen.dk interviewes Liselotte Lyngsø om fremtidens rejser. Den kan læses som pdf via linket her Sådan-rejser-du, eller nedenfor i tekstform.

 

 

 

 

Sådan bliver din rejse i fremtiden

Af Hanne Høiberg

 

“At rejse bliver en modreaktion til den virtuelle hverdag. Efterhånden som vi får mere og mere smart data, kan være på overalt og bevæge os rundt i Parthenon-templet via Tripadvisor, stiger behovet for autentiske rejseoplevelser ”

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, ser utallige tegn på, vi fremover søger mod mere ægte oplevelser. Blandt andet fordi en virtuel rundtur på et rejsemål nok giver masser af detaljer, men ikke kan mærkes på egen krop.

”Det kan også godt være, du har været rundt i alle kroge af et silent retreat i Østen med en video på nettet. Men igen: Du har ikke selv gennemlevet fem dage med total tavshed… ”

Vi vil også have andre, dybere lag, når vi rejser. Smag, berøring, nye fællesskaber. Ifølge Liselotte Lyngsø går vi fra inspiration til transformation – vi vil have noget nyt med hjem. Noget vi ikke vidste, vi gerne ville have.

”Det har været utrolig populært at tage på ayurvedisk retreat hos dr. Unni i Sydindien. Men når man så opdager, at massøren har et tomt blik i øjnene – ikke brænder for dét, hun laver… ja så kigger man sig om efter ildsjælene næste gang.”

Det kan være en cykeltur i Bangkok, hvor man selv navigerer frem for at betragte metropolen fra indersiden af en bus. Man kan også cykle gennem rismarkerne langt ude på landet i Vietnam. Eller løbe over Karlsbroen i Prag med en lokal guide så tidligt om morgenen, at den 660 år gamle bro med helgenfigurerne endnu ikke er indhyllet i plattenslagere og turister. For begrebet løbende sightseeing er et faktum, der findes i langt de fleste storbyer.

”Man kan også vælge at droppe ind hos Yoga to the People i New York eller San Francisco, hvor man så donerer de foreslåede 10 dollars efter en times livgivende stræk på måtten. Hovedsagen er, at man får oplevelsen af at blive del af the local hood,” siger Liselotte Lyngsø.

 

Fællesskab
Fællesskabet med andre, der deler samme interesser, er blandt de stærke trends på rejsemarkedet. Liselotte Lyngsøe henviser f.eks. til de allestedsnærværende mamils, midaldrende mænd i lycra, der tager på træningstur til Mallorca på deres carboncykler. Eller til trekket med lokale guider i Marokkos Atlasbjerge, det nordlige Thailand eller den norske ødemark.

”I dag er det vigtigt, at man klarer nogle hurdler undervejs, gør noget,” siger hun og nævner amerikanske Burning Man som et – omend ret ekstremt – eksempel på et fællesskab. Eventen finder sted over en uge i august-september i en fiktiv by, Black Rock City i Nevadaørkenen . Fordi det hele foregår i ørkenen, skal hver af de over 55.000 deltagere selv have mad, vand og telt med sig. Her handler det ikke om penge, men om basale oplevelser (burningman.org).

 

Gør det enkelt
Selv om vi sagtens selv kan planlægge rejsen ved hjælp af stadigt mere effektive rejsesøgemaskiner og bookingsites, gør vi det ikke nødvendigvis.

”Tid er vor tids store mangelvare, og det kræver både tid at planlægge rejsen og at gennemføre den. Derfor vil der fortsat være behov for rejsearrangøren, der kan give en særlig rådgivning. Har man kun tre dage, har man ikke tid til fejltagelser. I fremtiden rejser vi oftere og i kortere perioder – måske for at tage en pause og finde os selv. Så skal rejsen også være godt tænkt,” siger Liselotte Lyngsøe.

 

Mød ildsjælene
Ifølge Liselotte Lyngsøe er vi trætte af at blive set som forbrugere. Vi vil rejse som mennesker – ikke bare være passive tilskuere, men medaktører. Hvilket passer som hånd i handske med, at rejsen er blevet mere demokratiseret – almindelige ildsjæle der kommer på banen med pop up-tilbud. Det kan være Ida Chams Yadbouy Cooking School i Gambia, hvor man begynder med indkøb på markedet i Tajni, hvorefter dagens måltid tilberedes i Idas gårdhave (facebook.com/ida.cham.52). Luisa Weiss onsdags-blog, hvor den kokkeuddannede Berlin-fødte skribent anbefaler caféer, restauranter, barer (thewednesdaychef.com). Eller den moderne kunst-tur i Prag med en ung jurastuderende som Ales Pitin, der guider til fods for Think Prague, (thinkprague.com).

Liselotte Lyngsøe peger videre på, at vi er trætte af at butikker, restauranter og hoteller verden over ligner hinanden. Vi vil ud over mainstream, søger autentiske steder at bo hvad enten vi finder det via Airbnb eller booker os ind på et lille, familieejet hotel med stor personlighed. Det kan være Drakamöllan Gårdshotell i Österlen, drevet af den tidligere headhunter Ingalill Thorsell, der har udviklet sig til en unik perle med stor gastronomi og masser af kultur-events (drakamollan.com). Tutka Bay Lodge i Alaska, etableret af den prisbelønnede Cordon Bleu-uddannede kok og madskribent Kirsten Dixon og hendes mand Carl Dixon (withinthewild.com). Eller måske Ging Oya Lodge ved Ging-floden i på Sri Lankas vestkyst. Et lille stykke bæredygtigt paradis drevet af det belgiske ægtepar Myrjam Heylen og Leo Claes (gingoya.com).

 

Bæredygtighed
Den internationale turismeorganisation UNWTO under FN har udnævnt 2017 til internationalt år for bæredygtig turismeudvikling. Målet er at mindske det aftryk, som følger med, når turisterne udforsker stadig fjernere hjørner af vores klode. Derfor er der god chance for, at bæredygtighed bliver et af årets buzzwords.

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, bifalder initiativet, men siger også:

”Vi har arbejdet med bæredygtighed siden 2004, alligevel er der ikke den store efterspørgsel. Mit bedste bud er, at max fem procent af kunderne efterspørger bæredygtige rejser.”

Lars Thykier peger på, at mange operatører gør en masse for at minimere madspild, tager ansvar for miljøet, betaler deres ansatte en fair løn og bliver bæredygtighedscertificerede gennem det internationale initiativ Travelife. Og han håber, at det går med bæredygtighed, som det er gået med økologi.

”Da det begyndte at komme frem for omkring 20 år siden, havde det ingen synderlig grobund. I dag vinder økologiske varer stadig større markedsandel og har virkelig stor betydning.”