Du kan lige så godt gøre træningstøjet klart. Du skal nemlig i træningscenter. Musklerne skal spændes og gøres smidige. Altså din kommunikationsmuskel. Du får travlt. Aldrig har kommunikation mellem mennesker være vigtigere, mere kompliceret og altomfattende. Og for at toppe op: Så er kommunikation i dag ligeså meget – hvis ikke mere – en dialog mellem mennesker og algoritmer. Men fat mod. For øvelse gør mester. Et godt sted at starte er dette interview med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Som stifter og partner i Future Navigator har hun de seneste 20 år haft et skarpt blik på hvad fremtiden bringer. Og hun er ikke tvivl om, at står foran et seismisk skift når det handler om kommunikation. Det eksploderer omkring os.

Tag bare de nye hybride arbejdsformer, der pibler op efter corona-krisen, og som betyder, at flere kommer til at sidde fysisk isoleret. Den daglige kontakt bliver mindre. Kommunikationen med kollegaer bliver både hurtigere og mere præcis. Men meget går tabt, når det fysiske møde forsvinder.

Og det er bare hvad der er lige foran næsen på os siger Liselotte. I dag kan man overføre viden hos mus gennem neurologiske implantater. Det er spørgsmål om tid, før det samme vil gøre sig gældende for mennesker. Perspektiverne er uoverskuelige. For hvis viden kan uploades, hvad skal vi så bruge sprog og kommunikation til.

Hvad fortæller dine penge os?

Men lad os hoppe tilbage til nutiden. For hvad med digitale penge, der kommunikerer direkte med myndighederne. I Kina eksperimenteres med penge, der skal bruges på en særlig måde og som har en udløbsdato. Grøntsager og børn. Ikke cigaretter. Igen et billede på det spor af information vi efterlader som mennesker i en digital tidsalder. Faktisk ved vi ikke altid hvem vi kommunikerer med. De fleste chatbots har navne som mennesker. De lærer at skrive og tale som Peter og Louise. Men er intet andet end algoritmer, summen af deres maskinlærte erfaringer med interaktion. Umiddelbar objektiv og uden dikkedarer. Og dog. For hele tiden bliver vi nudged – gennem kommunikation – til at foretage handlinger. Det gælder ikke mindst hele den vildtvoksende skov af feedback kanaler – såsom TripAdvisor og Trustpilot – der giver sig ud for at være indsamlet information, der stilles gratis til rådighed.

Få en personlig træner i kommunikation

Men som hele bliver forsøgt manipuleret af dygtige virksomheder med meget på spil. I mellemtiden glemmer vi hvordan det var selv at indhente information og kommunikere med et hotel eller et flyselskab! Som mennesker står vi foran en tidsalder, hvor vores evne til at udtrykke os og til at navigere informationsstrømmene aldrig har været vigtigere. Det er en voldsom transformation, der er i gang, hvor gamle klasseskel afløses af nye. Ifølge Liselotte Lyngsø, vil i blive opdelt i dem, der lever i en ”informationsfattigdom”, som lader sig styre af Netflix algoritmer. Og så dem, der evner, at surfe på bølgen af kommunikation.

Som fremtidsforsker handler det for Liselotte Lyngsø ikke om udviklingen er dårlig eller god. Det handler om at forstå den. Se den! Smage på den. Som professionel fremtidsforsker har hun rejst i hele verden – fra New Zealand til Norge – for at dele sine erfaringer. For at blive inspireret og lære fra sig.

Disse serier, bøger og podcasts anbefaler Liselotte til dig, der vil blive klogere på fremtidens kommunikation

SERIER 

• Black Mirror
• Years and Years

BØGER

• Seeing around corners – Rita McGrath
• Human Kind – Rutger Bragman

PODCASTS

• 99% Invisible

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Vidste du, at 50% har oplevet så store justeringer af deres liv med venner og arbejde over det sidste år, at det har fået dem til at genoverveje måden, de lever på? Og at 66% af de 24416 læsere af artiklen allerede har skabt varige forandringer? 

Læs om det i denne artikel fra TV2 med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Hvor er der sket den største forandring i dit liv?

Ud af godt 1200 mennesker, er næsten halvdelen helt eller delvist enige i, at pandemien har fået dem til at genoverveje måden, de lever på. Hele 30 procent af dem, har allerede handlet på det ønske. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. 

De ændringer, vi har oplevet, er hovedsageligt sket i vores omgangskreds, fritid og arbejdsliv. Det er heller ikke så mærkeligt, da det er de tre områder, der har været allermest ramt.

Vi har ikke kunne holde kæmpemæssige fester for hundredvis af mennesker. Vi har skulle begrænse vores omgangskreds gevaldigt. Det har ændret måden vi har prioriteret vores sociale liv på – måske til det bedre – er der mange, der mener.

“Det, at vi har levet i bobler, har gjort det meget tydeligt, hvem der er i den inderste kreds, og hvem der befinder sig lidt længere væk.”

-Liselotte Lyngsø. 

Vores tillid til hinanden skaber drivkraften for fremtidens arbejdsliv

Måden vi arbejder på har ændret sig for stort set alle under pandemien. Hvor mange af os før kørte flere kilometer ind til et kontor, sidder vi nu på vores eget hjemmekontor. Det har ændret dynamikken og tilgangen til, hvordan vi arbejder og banet vej for et skræddersyet arbejdsliv.

Vi går en fremtid i møde, hvor førsteprioriteten på arbejdspladserne bliver at gøre plads til alle slags mennesker. De, der har børn. De, der er B-mennesker og de, der gerne vil bo et år i udlandet. Mens vi har været i lockdown, har vi været nødsaget til at prøve nogle ting af. Vi har måtte tage konsekvenserne, når klaveret ikke spillede og høstet frugterne af de forandringer, der har gavnet os. Det ville aldrig have været sket uden den tillid, vi har vist hinanden. Sammenligner man med et land som Frankrig, hvor samfundet ikke på samme måde baserer sig på tillid, er arbejdslivet blevet fyldt med overvågning.

Pandemien har poppet champagneflasken, og ud af den er der kommet alle mulige nye måder at gøre tingene på. Der kommer til at være en periode med en afsøgningsproces om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og så kommer tingene til at falde lidt til ro og finde et leje.

Vi kommer helt sikkert til at se nogle permanente forandringer.

Læs hele artiklen om fremtidens forandringer i artiklen med Liselotte Lyngsø.

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Strøm på fremtiden!

Aldrig har vi haft brug for håndværkerne så meget, som vi har lige nu. Og det bliver ved. Ikke mindst for elektrikere. Hvis de vel og mærke formår at favne og forme fremtiden. Liselotte Lyngsø medvirker i seneste udgave af fagbladet Elektrikeren. Læs med når hun sætter ord på, hvad dygtige håndværkere skal kunne, når teknologien pludselig kan klare det hele. På den halve tid.  

Giv teknologien en chance

Elektrikerfaget er et af de fag, der altid har være bedst til at tage mod ny teknologi. Og lige netop derfor, spiller elektrikere en stigende rolle i store byggeprojekter. Uden den rette strømføring, de bedste og nyeste installationer og ikke mindst holdbare og pålidelige løsninger, kan hverken virksomheder eller hjem fungere. Tænk bare på din teenagere, når strømmen går….

Men nu er tiden kommet til at tage næste skridt! For moderne teknologi er ved at finde ind i alle afkroge af vores hjem og arbejdspladser. Det handler ikke bare om antal stikkontakter og muligheden for at have et stort køleskab kørende samtidigt med mikrobølgeovnen. Det handler om totalløsninger. Om Smart-homes, hvor flere og flere enheder og funktioner taler sammen. 

Vores hjem og kontorer bliver små videnscentraler, hvor data flyder gennem luften. Og fremtidens succesfulde elektrikere bliver dem, der forstår og kombinerer ny teknologi. Dem, som kan oversætte det tekniske sprog til almindelige menneskers virkelighed. Som kan træde ind på et kontor og se muligheden for at optimere kapaciteten samtidigt med at indeklimaet bliver bedre. Som forstår, at det elektroniske gardin ikke bare skal kunne styres fra din smartphone, men, at det også skal kunne tale sammen med din varmeregulering. Og for øvrigt skal være pænt. 

Fra elektriker til bærerdygtighedskonsulent

Ifølge Liselotte er det afgørende for elektrikerfaget, at man springer fra at se sig selv som udbydere af en begrænset service til at være førende indenfor totalløsninger. 

”Elektrikerne skal ikke blot implementere teknologien. De skal også informere kunden om den. Her bliver det en barriere, hvis en selvforståelse, er, at jeg-kommer-når-der-bliver-kaldt, hvilket er den gammeldags forståelse af service”

-Liselotte Lyngsø. 

Liselotte peger ikke mindst på bæredygtighedsdagsorden, som en gamechanger for branchen. Elektrificering er nemlig en af tidens vigtigste trends. Elektrikerne – og håndværkerne i det hele taget – har ifølge Liselotte muligheden for at blive en af den grønne omstillings helte. Men det kræver, at man griber den. At man lærer alt, der er at vide om bæredygtig elektricitet og grøn energi. I de private hjem. Og på de store arbejdspladser. Man skal være dem, der hjælper med, at beslutte, hvad den bedste løsning er. Ikke bare for morgendagen, men også på den lange bane. 

Hvordan tror du, at dit arbejde vil ændre sig når teknologien tager over?

Læs hele artiklen fra Elektrikeren med Liselotte Lyngsø lige her.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Idéen om klimavenlig shopping har i sig selv eksisteret i lang tid. Den har bare været pakket ind i forskellige, samtidsrelevante indpakninger. Under og efter finanskrisen, blev  det populært at købe brugt, fordi vi kunne spare penge. Som årene er gået, og tiderne har ændret sig, er der kun kommet endnu flere fordele ved at genbrugsshoppe. Og selvom økonomien – ifølge Den Blå Avis genbrugsindeks fra 2020 – stadigvæk er det, der trækker mest i os, lister behovet for bærerdygtighed sig også derop af.

I magasinet Camping-fritid, persektiverer Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den stadigt voksende tendens og interesse for klimavenlig shopping.

Det er sejt og moderigtigt at være klimavenlig

For bare to år siden udgjorde de 46 til 60-årige den største aldersgruppe blandt genbrugsshoppere. Over de sidste par år, har brugtkøb hjemmesiderne virkelig stepped up. Og der er blevet langt flere af dem. I dag er det lige så nemt at købe det perfekte par bukser på Trendsales, som det er at købe dem fra deres originale mærke. Forskellen er bare, at den genbrugte udgave er både billigere og klimavenlig. Og netop det bærerdygtige aspekt af handlen har gjort, at prisen for flest genbrugere i dag går til de 18 til 30-årige.

Som studerende eller ny på arbejdsmarkedet er det klart at foretrække den billige løsning, når det kommer til shopping. Men det er ikke længere godt nok, bare at købe sit tøj fra billige kæder som H&M eller sine møbler fra IKEA. Ikke når et enkelt swipe med dankortet bidrager til den globale undergang. Derfor vælger vi at bruge pengene på det, en anden alligevel ellers bare havde smidt ud. Og det er ikke kun i klimavenlighedens tegn. Ved at købe brugt, får vi adgang til mærker af højere kvalitet, som kan holde i flere år og måske sælges videre igen.

Skal vi bytte fritidsinteresse for en stund?

Interessen for genbrugsshopping er kun steget over de sidste år. Fra 2016 til 2020, er mængden af danskere, der har enten købt eller solgt brugt, vokset fra 59% til 77%.

Vil du være klimavenlig og passe på pengepungen? Så genbrug! Men genbrug åbner også for utallige andre muligheder for os. Især under Corona, har vi følt os indespærrede og klaustrofobiske. ALT har stået stille i over et år. Vi har brug for at prøve nye ting af – udfordre os selv. Men hvorfor købe splinternyt – og dyrt – udstyr til en interesse, vi ikke er helt sikre på vil holde? Hvorfor ikke købe det i lige så god kvalitet, men ikke nær så dyrt. Og måske fra en person, der har gjort sig umage med at skaffe hele pakken af ting. Når vi så er færdige med den hobby, kan vi sælge det videre.

Trenden omkring klimavenlig shopping vokser og bliver kun mere moderne og nem at betjene. Og lige så stille vil deleøkonomien også indtage sin plads. Den drøner allerede derudaf inden for biler, både, huse og udstyr. Om lidt bliver det en ren vanesag at leje fremfor at eje.

Vil du vide endnu mere om genbrugstendensen? Så læs hele artiklen fra Camping-fritid lige her.