Skal Mascha Vang inspirere din næste rejse? Fremtidsforsker er ikke tvivl

/in , , , , /by

Skal du til at bestille din næste rejse? Så læs med her. En ny tendens præger nemlig inden for rejsebranchen lige nu. En tendens, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø uddyber i denne artikel fra Børsen. 

Forbrugerne har nået et mætningspunkt for markedsføring

Engang så vi reklamer i fjernsynet, aviser eller hørte dem over radioerne. I dag er de mest potente markedsføringskanaler influencers, som vi følger på de sociale medier. Det gælder også for reklamer inden for rejsebranchen. Liselotte Lyngsø har beskæftiget sig intenst med rejser fordi de er så vigtige for os alle sammen. Og siger så meget om, hvem vi er. Eksempelvis deltog hun i The Social Travel Summit, hvor hun netop talte om, hvordan rejsebloggere blev mere og mere autoritære. Liselotte er ikke i tvivl: I dag er vi ved at nå et mætningspunkt, når det gælder de de hypede influenceres rejsereklamer.

 

Hvor influencers på et tidspunkt var kendt som en ny og spændende inspirationskilde, der adskilte sig fra trættende, overfladiske reklamer, er vi i dag ved at miste tilliden. De har mistet deres uskyld som en unik og personlig kanal.

“Influencerne er betalt for at poste billeder, hvor de er et fantastisk sted – som måske ser tomt og stille ud på billedet, men er totalt crowded, når man så selv står der.”

-Liselotte Lyngsø.

Insta-immunitet inden for rejsebranchen

Nethandel er eksploderet indenfor samtlige brancher, men særligt i rejsebranchen foregår stort set alt online. Teknologier og algoritmer fungerer som virtuelle salgsassistenter. De kan ikke fås dygtigere, og de ved lige præcis, hvad vi leder efter. Sådan har det i hvert fald været i lang tid. Men de skal til at løbe endnu hurtigere, hvis de skal følge med os. Flere og flere er nemlig ved at opbygge en vis immunitet overfor alle de reklamer og forsøg på at få os til at booke et ophold, vi bliver bombarderet med. Vi har gennemskuet, at det nok ikke altid passer, at der kun er to værelser tilbage af dem, vi lige har kigget på.

Kort sagt: hvis det bliver for fiffigt, så falder det til jorden. Professionelle kæder ansætter folk til at lave falsk markedsføring og manipulere med deres ranking, og det svækker vores tillid. Influencerne er en del af den bevægelse.

Derfor opsøger flere og flere af os i højere grad tips og rejseråd fra familie og venner og folk, vi kan stole på. De har ikke noget i klemme. Vi kender dem. Og deres præferencer. Så til næste familiesammenkomst så husk at spørge din fætter, hvor han har holdt sommerferie.

Med andre ord: Rejsebranchen og influencers skal til at gå nye veje, hvis de skal med på bølgen af nye rejsetrends. Læs mere i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

Find artiklen som PDF her.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Tilhører fremtiden de frygtløse eller de forsigtige?

/in , , , , /by

Fremtiden er rykket tættere på end nogensinde før. Og nu kan du komme endnu tættere på.

Lyt til podcasten ‘Torben & Foredragsholderne’, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler om, hvorvidt fremtiden tilhører de bekymrede, de nysgerrige eller de frygtløse.

 

Fremtiden er for de frygtløse… Eller hvad?

Det er altid de modigste – de mest frygtløse – der går forrest. Derfor tror mange også at det er dem, der kommer til at dominere i fremtiden. Det har Liselotte Lyngsø dog en anden holdning omkring.

Ifølge hende tilhører fremtiden også de bekymrede. Især under corona-pandemien, har der været stort fokus på hvad vi gør, hvis alt lukker ned. Og det er måske netop i de forberedelser, vi får brug for dem, der allerede går og frygter det værst tænkelige scenarie.

Fremtiden buldrer derudaf og de frygtløse er i virkeligheden dem, som slet ikke forholder sig til den. Så måske er fremtiden ikke blot forbeholdt de frygtløse alligevel?

 

Vi skal være nysgerrige

Som fremtidsforsker insisterer Liselotte på, at vi skal forholde os åbne og nysgerrige overfor de forandringer vi står midt i. Men, for der er et stort men, vi kan heller ikke være nysgerrige hele tiden. Nogle gange kan det være befriende at spise på en restaurant, hvor måltiderne er bestemt på forhånd og vi egentlig kun skal tage stilling til, om vi kan lide maden eller ej.

Vi skal skabe en vekselvirkning mellem det at være nybegyndere og det at sætte livet på autopilot. For det kræver et enormt nærvær at mærke efter. Sat på spidsen: Vi bliver skøre, hvis vi hele tiden skal være nysgerrige på alt!

“Det er derfor at man siger, at børn skal have det godt i skolen. De skal have det godt socialt, så de har mere overskud til rent faktisk at lære og udforske.”

-Liselotte Lyngsø.

 

 

Lyt til hele episoden og hør, hvad både Liselotte og Torben gerne vil have svar på om fremtiden inden vi en gang skal bort herfra – og meget, meget mere!

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Færre fulderikker og fut i fællesskabet – det skal du forvente af fremtidens julefrokost

/in , , , , /by

Hvad tænker du på, når du hører ‘dansk julefrokost’?

I Danmark er vi kendt for at drikke, MEGET! Julefrokosten er ingen undtagelse. Men tiden, hvor den sagnomspundne  julefrokosts højdepunkt var mad og drikke i uanede mængder, er ved at være forbi.

I en artikel fra Møde & Event magasinet, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens julefrokost.

 

Fremtidens julefrokost er under udvikling – men bestemt ikke afvikling

Julefrokosten skal, ligesom med så mange andre fænomener, følge de norm- og værdiændringer, der sker i vores samfund, for at holde sig attraktiv. For eksempel bliver det at give sine medarbejdere omsorg og følelsen af inklusion, generelt en kæmpe del af at lede en velfungerende virksomhed i fremtiden. Og det samme gælder julefrokosten.

Desuden har vi, under lockdown, opbygget et stort behov for rent faktisk at tale med hinanden, fremfor blot at feste løs, og det kommer også til at ændre dynamikken. Det er en udvikling, der bliver forstærket af en trend hos ikke mindst yngre, som har et mere disciplineret forhold til alkohol. Der er ikke en drift mod at drikke sig meget beruset. For mange handler det derimod om at være i kontrol og med skarpe sanser. Det er blot et spørgsmål om tid før der står en professionel juicer ved siden af den tjekkede bartender.

Julefrokost for fællesskabet fremfor fuldemandsfnidder

Rikke Vestenbæk er Eventplanlægger med over 15 års erfaring. Ifølge hende, har værdigrundlaget for den våde traditionsrige fest ændret sig meget gennem den seneste årrække.

Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan julefrokosten kan bruges som et redskab til at skabe bedre sammenhold og fællesskab blandt medarbejderne. Den skal ikke længere være et sted, hvor folk kommer og læner sig tilbage uden at tale rigtigt med hinanden. I stedet skal den årlige begivenhed danne rammerne om et inkluderende, involverende og nærværende socialt arrangement. En investering i medarbejdernes velvære og trivsel.

 

»Det handler ikke længere kun om at blive fuld og mæt. Der er langt mere fokus på, at vi skal være sammen med vores kolleger og at arbejdspladsen står som afsender på julefrokosten, så den læner sig op ad og indeholder firmaets værdier.«

-Rikke Vestenbæk.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler Rikke Vestenbæks erfaringer lige ned i de tendenser, vi ser i udviklingen af fremtidens julefrokost. For julefrokosten som vi engang kendte den, er klart ved at skifte karakter.

 

»I dag er julefrokosten både en investering i medarbejderen og et udstillingsvindue for virksomhedens værdier.«

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden samfundstendens, som julefrokosten må hamle op med, er vores øgede bevidsthed om klima og sundhed. Hvis virksomhederne skal holde en julefrokost, der afspejler dens værdier, skal der helst ikke være madspild og kæmpe røde bøffer på bordet. Der skal mindst være et vegansk alternativ til flæskestegen.

Generelt kommer maden til at have større og større fokus. Det at servere mindre portioner med gode råvarer bliver en investering i den sunde medarbejder. Men vigtigere: Det er et krav fra stadigt flere medarbejdere.

 

Læs om, hvorfor julefrokosten er kommet for at blive og hvorfor, vi endda vil få et endnu større behov for den, end vi har i dag, i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Bliv leder i fremtidens arbejdsliv!

/in , , /by

Teknologi, individualisering og specialisering. Hvordan skal ledere indrette sig i fremtidens arbejdsliv?

 

“Teknologien kommer til at overtage mange af de jobs, som i dag er besat af mennesker. Det lyder som en dystopisk fremtid, men det behøver det ikke at være. Vi skal blot være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

Teknologien buldrer derudaf. Fantastiske, spændende løsninger på førhen kedelige opgaver vælter frem. Og giver plads til, at vi som mennesker kan fokusere på alt det sjove. Det er en udvikling, vi skal bruge til vores fordel. Og det er med at gribe den nu.

Vi skal turde at være nybegyndere flere gange i løbet af livet. Lære og genlære vores “ekspertområder” med nysgerrighed. Være omstillingsparate og ydmyg overfor forandringer. Det spår fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, i denne artikel fra Børsen. 

 

Vejen til den leveringsdygtige leder

Over det sidste år, har måden vi arbejder på udviklet sig med turbofart. Kontorerne bliver mere og mere relative, og former sig efter hvor vi befinder os, og hvad vores behov er. Individualiseringen på arbejdsmarkedet vokser, og det sætter store krav til fremtidens ledere.

Deres helt store opgave bliver at skræddersy rum, der pleaser den enkeltes behov.

Men det er ikke en selvfølge, at alle ved præcis, hvad deres behov er. Den setting, vi trives bedst i på ét tidspunkt, kan sagtens nå at ændre sig flere gange. Og dermed ligger en anden vigtig opgave for lederne. Nemlig at give deres ansatte plads til at revurdere deres situation ofte.

Vi skal trænes i at mærke efter – hvad er bedst for mig lige nu? På den måde sikrer vi os arbejdspladser, fyldt med engagerede medarbejdere, der hele tiden udvikler og forbedrer sig.

 

Fremtidens ledere – fat mod!

Det lyder måske som noget af en mundfuld at være leder på fremtidens arbejdsplads. Men bare rolig. Vi skal bruge teknologien til at opnå de bedste resultater!

Lige nu udvikles der teknologi, der kan hjælpe med at aflæse menneskets mimik, så vi skal ikke stå helt alene med opgaven om at sikre vores ansattes velvære…

Vi skal være gode til at være mennesker. Træne de egenskaber, som teknologi trods alt stadigvæk ikke mestrer. Kreativitet, social forståelse – men også tvivl, dovenskab, omstillingsparathed og meget mere.

 

”Vi skal være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs mere om, hvordan du bliver den sejeste leder i fremtidens arbejdsliv i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Den vigtigste opgave for fremtidens leder bliver at sikre daglig træning for sine ansatte

/in , , , , /by

Men hvilken slags træning taler vi om? Det kan du læse om i artiklen fra TID & TENDENSER om fremtidens leder. Her svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og to ledelsesrådgivere på, hvad det kræver for at være en god leder i 2021.

I virkeligheden er det meget simpelt

Som en anlægsgartner med 140 ansatte i Frederikssund sagde til mig for nyligt: ”Min opgave er at få planter og mennesker til at gro.” Men hvordan er det så lige, man gør det? Og ikke mindst: Hvilke krav stiller fremtiden til ledelse?

-Liselotte Lyngsø. 

Liselotte Lyngsø peger på tre helt afgørende trends.

For det første skal du som leder have et knivskarpt blik for, hvem i virksomheden der er tidsejere, og hvem der er tidsslaver. Covid-19 har vist, at mange opgaver kan løses hjemmefra eller på distancen, og mange mennesker har således oplevet, at de ejede deres tid. Omvendt er der også mange funktioner, der kræver fysisk tilstedeværelse over for kunder eller i produktionen. Men fattigdom er relativt. ”De kan gå derhjemme og klippe hæk, mens jeg er tvunget til at køre ind på jobbet.”

Fremtidens leder skal kunne navigere i det spændingsfelt

Forstå at nogle er mere privilegerede end andre og gøre, hvad der skal til for, at det ikke udvikler sig til en egentlig konflikt på arbejdspladsen.

Det afgørende, at fremtidens leder evner at tænke på fællesskabet

Vi ved ikke altid, hvad der er bedst for os selv. Mange har det måske strålende med at passe sig selv, men virksomheden har brug for kultur, innovation, sammenhold og on-boarding. Hver enkelt kan kun udvikles i samspil med andre. Når man spørger universitetsstuderende, hvordan de helst vil bo, siger langt de fleste, at de vil have eget bad og køkken. Måler man på, hvad der virker bedst i forhold til at få høje karakterer, trivsel og studiefastholdelse, er det at mødes i køkkenet. Så leder tænk på fællesskabets vegne.

Som leder skal du kunne vurdere, om du er klar til at gå uret eller kompassets vej

Begge veje kan give store resultater. Militæret er et godt eksempel på ur-ledelse. Mød ind her, gør dette, detailinstruktioner og overvågning. Og forsvaret er blevet uhyre populært blandt de unge, som higer efter klare rammer, regler og udviklingsveje. Betingelser, som jo virker vildt eksotisk i en tid med fri teknologiopdragelse og fremtidsusikkerhed. Kompassets vej kræver af dig som leder, at du er ekstrem skarp på at samle medarbejderne om formålet – og at være meget præcis på, hvad I jager. Hvad drømmer I om at opnå helt konkret, og hvordan kunne nogle af delmålene se ud? Og hvor længe må man som medarbejder nørkle med en forhindring, før end bolden skal sendes videre til en anden?

Daglig træning for medarbejderne

Helt grundlæggende bliver fremtidens leders vigtigste opgave at sikre daglig træning for medarbejderne. Du kan gå i et fitnesscenter i 20 år uden at blive stærkere, hvis træningen ikke er på plads. Og som leder skal du træne alle medarbejdere hele tiden. Som i HELE TIDEN. For vi får ikke et ’one-size-fits-all’, når det handler om ledelse.

I gamle dage troede man, at det kun var muligt at overnatte på et hotel. Vi kunne vælge mellem antal stjerner, og om der var roomservice. Kategorien var ikke til diskussion. Så kom Airbnb, og vi fik øjnene op for, hvor ufatteligt mange måder vi kan bo på. Med seje trampoliner og køkkenredskaber. På en båd eller i et træ. Det samme vil ske på arbejdsmarkedet. Vi vil få en global eksplosion af nye måder at arbejde og lede på, som alle er skræddersyede til de arbejdsopgaver der skal udføres, den særlige værdi der skal skabes, og de profiler der skal involveres. Glæd dig til at finde din helt egen ledelsesstil i et biodiverst arbejdsmarked.

Læs hele artiklen om fremtidens lederskab med Liselotte Lyngsø og bliv også klogere på, hvad de to ledelsesrådgivere, Erik Korsvik Østergaard og Elsebeth Hauge, har at sige om emnet.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Chat-bots, digitale-penge, tankeoverførsel, passiv og aktiv – det hele handler om kommunikation

/in , , , , /by

Du kan lige så godt gøre træningstøjet klart. Du skal nemlig i træningscenter. Musklerne skal spændes og gøres smidige. Altså din kommunikationsmuskel. Du får travlt. Aldrig har kommunikation mellem mennesker være vigtigere, mere kompliceret og altomfattende. Og for at toppe op: Så er kommunikation i dag ligeså meget – hvis ikke mere – en dialog mellem mennesker og algoritmer. Men fat mod. For øvelse gør mester. Et godt sted at starte er dette interview med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Som stifter og partner i Future Navigator har hun de seneste 20 år haft et skarpt blik på hvad fremtiden bringer. Og hun er ikke tvivl om, at står foran et seismisk skift når det handler om kommunikation. Det eksploderer omkring os.

 

Tag bare de nye hybride arbejdsformer, der pibler op efter corona-krisen, og som betyder, at flere kommer til at sidde fysisk isoleret. Den daglige kontakt bliver mindre. Kommunikationen med kollegaer bliver både hurtigere og mere præcis. Men meget går tabt, når det fysiske møde forsvinder.

 

Og det er bare hvad der er lige foran næsen på os siger Liselotte. I dag kan man overføre viden hos mus gennem neurologiske implantater. Det er spørgsmål om tid, før det samme vil gøre sig gældende for mennesker. Perspektiverne er uoverskuelige. For hvis viden kan uploades, hvad skal vi så bruge sprog og kommunikation til.

 

Hvad fortæller dine penge os?

Men lad os hoppe tilbage til nutiden. For hvad med digitale penge, der kommunikerer direkte med myndighederne. I Kina eksperimenteres med penge, der skal bruges på en særlig måde og som har en udløbsdato. Grøntsager og børn. Ikke cigaretter. Igen et billede på det spor af information vi efterlader som mennesker i en digital tidsalder. Faktisk ved vi ikke altid hvem vi kommunikerer med. De fleste chatbots har navne som mennesker. De lærer at skrive og tale som Peter og Louise. Men er intet andet end algoritmer, summen af deres maskinlærte erfaringer med interaktion. Umiddelbar objektiv og uden dikkedarer. Og dog. For hele tiden bliver vi nudged – gennem kommunikation – til at foretage handlinger. Det gælder ikke mindst hele den vildtvoksende skov af feedback kanaler – såsom TripAdvisor og Trustpilot – der giver sig ud for at være indsamlet information, der stilles gratis til rådighed.

Få en personlig træner i kommunikation

Men som hele bliver forsøgt manipuleret af dygtige virksomheder med meget på spil. I mellemtiden glemmer vi hvordan det var selv at indhente information og kommunikere med et hotel eller et flyselskab! Som mennesker står vi foran en tidsalder, hvor vores evne til at udtrykke os og til at navigere informationsstrømmene aldrig har været vigtigere. Det er en voldsom transformation, der er i gang, hvor gamle klasseskel afløses af nye. Ifølge Liselotte Lyngsø, vil i blive opdelt i dem, der lever i en ”informationsfattigdom”, som lader sig styre af Netflix algoritmer. Og så dem, der evner, at surfe på bølgen af kommunikation.

 

Som fremtidsforsker handler det for Liselotte Lyngsø ikke om udviklingen er dårlig eller god. Det handler om at forstå den. Se den! Smage på den. Som professionel fremtidsforsker har hun rejst i hele verden – fra New Zealand til Norge – for at dele sine erfaringer. For at blive inspireret og lære fra sig.

 

Disse serier, bøger og podcasts anbefaler Liselotte til dig, der vil blive klogere på fremtidens kommunikation

SERIER 

  • Black Mirror
  • Years and Years

BØGER

  • Seeing around corners – Rita McGrath
  • Human Kind – Rutger Bragman

PODCASTS

  • 99% Invisible

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

TAG TESTEN: Kunne du bo i et tiny house?

/in , , , , /by

 

Vil du gerne leve mere bæredygtigt?

Kunne du tænke dig at blive mere uafhængig af samfundets infrastruktur og leve selvforsynende?

Er tid vigtigere for dig end penge?

-Kan du svare JA til mindst én af de ovenstående spørgsmål? Så overvej at flytte ind i et tiny house community….

Fra villa til tiny house

Vores lyst til at leve mere bæredygtigt og i pagt med naturen stiger markant. I en analyse af danskernes syn på klima og bærerdygtighed, foretaget af Landbrug og Fødevarer i 2019, svarede hele 95%, at de kunne finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed.

Alligevel er det noget drastisk at skalere ned til et 45 kvadratmeters hus. Særligt hvis der skal være plads til andre end os selv.

For 27-årige Jakob Solkær var det ikke bare en fiks idé, da han besluttede sig for at bygge sit helt eget minihus. Og ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil trenden med at skabe communities omkring værdifællesskaber kun vokse sig stærkere.

Vi vil diktere rummet – ikke omvendt

Store huse og dyre biler var engang luksus. Nu er det kampen for klimaet, det er sejt at arbejde for.

Særligt blandt den yngre generation.

Otte unge mennesker har netop sultestrejket for klimaet i en uge foran Christiansborg. Generation Z og Alpha bliver dem, der vil tage de mest ekstreme metoder i brug for at nå et mål. De skal være på planeten længe endnu og har derfor mest på spil.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil tiny house bevægelsen i høj grad blive søsat af unge og enlige. De små huse emmer nemlig af frihed og udstråler en modtrend til materialismen, og samtidigt bliver man en del af et fællesskab. Tiny houses passer perfekt til de nyeste indretningstendenser, hvor det ikke skal være rummet, der dikterer adfærd, men aktiviteten, der dikterer rummet. Med den indstilling har vi slet ikke brug for alle de funktionsopdelte rum, som stue, spisestue, fitnesslokale, kontor, hobbyrum og så videre. Det lille hjem bliver en hybrid, der kan omstilles til alle gøremål.

Økonomisk praktisk og en fryd for fællesskaberne

Flytter vi ind i et tiny house vil vi være selvforsynende fra starten, hvilket befrier os for svinedyre forbrugsregninger. Og glem ikke fordelen ved de grønne og økologiske råvarer, høstet direkte fra egen grund!

Den næste generation skal ikke regne med at blive lige så rige som deres forældre. De skal kæmpe med pandemien, et overophedet boligmarked og klimakrise. Tiny houses kan blive en redning fra at bo hjemme i meget længere tid, end de har lyst til.

Søndagsmiddag med familien, madklubber med vennerne og altid nogen, der kan passe børnene når man gerne vil på date night… Hvem drømmer ikke om at bo i samme område med sine nærmeste?

Tiny house tendensen går hånd i hånd med vores voksende behov for at have fællesskaber i nærområdet. Allerede nu, viser flere kommuner stor interesse for at tiltrække dem, der gerne vil bo i tiny houses. Det vil bidrage positivt til  lokaludviklingen, når fællesskaber med den samme indstilling til det gode liv, allierer sig i et nyfortolket bofællesskab af minihuse på samme grund.

“Det er på mange måder meget federe end at bo i en eller anden overpriced by, hvor man ikke aner, hvem naboerne er. Så selvom man kunne tro det, er tiny house-leveformen på ingen måde en boform, man går hen og bliver eremit af.

-Liselotte Lyngsø.

 

Drøm dig væk til en tilværelse med færre bekymringer og mere tid, og læs meget mere om tiny house trenden i artiklen fra Kristeligt Dagblad med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Tilmeld

Derfor kan du pludseligt din kongerække!

/in , , , , /by

Kongerækken og tilbage til rødderne

Er du et af de mennesker, der har siddet klistret til skærmen for at se” The Crown”? Ovenikøbet alle 4 sæsoner. Så er du ikke den eneste. Og det er ikke tilfældigt. 

Hvor kongerøgelse var yt i 60’erne og 70’erne, er kongehuset i dag blevet en dramatisk og kulørt ramme for at forstå vores historie. Og dermed også pirre vores ideer om vores fremtid. Det siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i denne artikel fra Berlingske.

 

 

Læren om kongerækken har fået en helt ny betydning

Udenadslære og den sorte skole. Det er hvad vi førhen forbandt med kongerækken.

I dag betragtes både konger og dronninger med nye og nysgerrige øjne. I eksempelvis Anne Lise Marstrands roman ‘Margrete I’, kan vi læse om en stærk kvinde, der begår sig i magtens centrum udelukkende omgivet af mænd. Det taler direkte ned i vores tids fokus på kønsroller og ligestilling. Hårrejsende og farverige historier om de kongelige bygger bro til den brede fortælling om Danmark og danskernes liv.

 

Fortid bliver til nutid – lige nu og her

Ifølge Liselotte Lyngsø, hænger den stigende historiske interesse, snævert sammen med streamingtjenesternes fremkomst.

Da Game of Thrones og Vikings udkom, var næsten alle besatte af vikinger og middelalderen. Samtidigt betyder bedre apps og udbredelsen af lydbøger, at flere kommer med på “læsevognen”. Vi henter viden om de bøger, vi læser og de film, vi ser. Vi spiller computerspil og rollespil. Og på den måde bliver historiske dramaer interaktive på en måde, som ligger i tiden, hvor vi helst vil skrive vores egne fortællinger. Og her passer kongerækken perfekt ind, siger Liselotte Lyngsø.

Faktisk har corona givet os et ordentligt skub ind i det royale pulterkammer. Under pandemien  har vi oplevet en vis form for patriotisme, og det trækker bånd til interessen om kongerækken. Vi holder ferie i Danmark, tager til Helsingør og får rundvisning på Kronborg for at høre om Hamlet. Bridgeton som romantiserer de royale har været en af de mest sete serier på Netflix. Vi vil tilbage til rødderne – til “de gode & trygge gamle dage”. 

For god ordens skyld: Liselotte har set alle afsnit af The Crown. Og hun har et blødt punkt for Prins Philip.

 

»Kongerækken rummer saftige historier, der er så dekadente, at de næsten overgår fantasiens verden.«

-Liselotte Lyngsø. 

 

»Kongerækken er »vores allesammens«, og i en tid med uro og familiebånd, der slår sprækker, beskæftiger vi os mere med, hvem vi er, og hvad vi kommer af.«

 

Læs mere om vores voksende interesse for kongerækkens historie i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø. 

 

 

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Forandringer fryder – hvilke ændringer vil du holde fast i?

/in , , , , /by

Vidste du, at 50% har oplevet så store justeringer af deres liv med venner og arbejde over det sidste år, at det har fået dem til at genoverveje måden, de lever på? Og at 66% af de 24416 læsere af artiklen allerede har skabt varige forandringer? 

 

 

 

 

Læs om det i denne artikel fra TV2 med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Hvor er der sket den største forandring i dit liv?

Ud af godt 1200 mennesker, er næsten halvdelen helt eller delvist enige i, at pandemien har fået dem til at genoverveje måden, de lever på. Hele 30 procent af dem, har allerede handlet på det ønske. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. 

De ændringer, vi har oplevet, er hovedsageligt sket i vores omgangskreds, fritid og arbejdsliv. Det er heller ikke så mærkeligt, da det er de tre områder, der har været allermest ramt.

Vi har ikke kunne holde kæmpemæssige fester for hundredvis af mennesker. Vi har skulle begrænse vores omgangskreds gevaldigt. Det har ændret måden vi har prioriteret vores sociale liv på – måske til det bedre – er der mange, der mener.

“Det, at vi har levet i bobler, har gjort det meget tydeligt, hvem der er i den inderste kreds, og hvem der befinder sig lidt længere væk.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores tillid til hinanden skaber drivkraften for fremtidens arbejdsliv

Måden vi arbejder på har ændret sig for stort set alle under pandemien. Hvor mange af os før kørte flere kilometer ind til et kontor, sidder vi nu på vores eget hjemmekontor. Det har ændret dynamikken og tilgangen til, hvordan vi arbejder og banet vej for et skræddersyet arbejdsliv.

Vi går en fremtid i møde, hvor førsteprioriteten på arbejdspladserne bliver at gøre plads til alle slags mennesker. De, der har børn. De, der er B-mennesker og de, der gerne vil bo et år i udlandet. Mens vi har været i lockdown, har vi været nødsaget til at prøve nogle ting af. Vi har måtte tage konsekvenserne, når klaveret ikke spillede og høstet frugterne af de forandringer, der har gavnet os. Det ville aldrig have været sket uden den tillid, vi har vist hinanden. Sammenligner man med et land som Frankrig, hvor samfundet ikke på samme måde baserer sig på tillid, er arbejdslivet blevet fyldt med overvågning.

 

Pandemien har poppet champagneflasken, og ud af den er der kommet alle mulige nye måder at gøre tingene på. Der kommer til at være en periode med en afsøgningsproces om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og så kommer tingene til at falde lidt til ro og finde et leje.

Vi kommer helt sikkert til at se nogle permanente forandringer.

 

Læs hele artiklen om fremtidens forandringer i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

 

 

 

Skal vi have en EU sikret ret til at holde fri når vi har fri? 

/in , , , /by

Får vi nogensinde fri når arbejdet altid ligger lige for næsen af os?

 

Klokken er blevet 16, arbejdsdagen er slut og du er taget hjem. Alligevel tjekker du mailen, svarer på et opkald og finpudser dit powerpoint-show til dagen efter.

Vi er dårlige til at holde fri, når vi har fri – og det vil EU’s beskæftigelsesudvalg måske gøre op med i det nye år. Men er det rart at flexe lidt, så man også med god samvittighed kan tage fri tidligt med børnene ind imellem? Eller ville det være sundt med en regel om, at når dagen sluttede, gik man offline?

Lyt til podcasten ‘Ring til Due’ på P4 og hør fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tale om, hvordan vi skal navigere i det fleksible arbejdsliv.

 

Vil du give dig selv fri når du bliver din egen chef?

De, der før mødte ind på et kontor, kan nu frit vælge, hvor og hvornår de vil arbejde. Det giver fleksibilitet og rådighed over eget liv, som får arbejdstidbegrebet til at runge helt anderledes.

Vi lever længere og længere og arbejder derfor også til vi er ældre. Pensionen bliver snart skiftet ud med pauser gennem livet, så det er afgørende for vores livskvalitet, at vi trives og brænder for vores arbejde.

Fleksibilitet med hensyn til hvor og hvornår vi skal arbejde lyder ikke som en hel dum idé. Men der er en bagside af medaljen. For hvordan sørger vi for ikke at svare på mails og tage opkald i den tid, vi burde have fri? Hvordan undgår vi at blive tidsslaver i det nye regime?

Hvornår har vi egentlig fri, når arbejdet kun er et klik væk?

 

Arbejd fleksibelt men behold ritualerne

Hybride arbejdstider er nyt for stort set alle. Måderne vi indretter os efter hybride arbejdstider på, bliver forskellige fra person til person. For nogen bliver det let som en leg – ligefrem en gave – at få lov at sove længe og have noget af dagen fri. Til gengæld trives de i at arbejde til langt ud på natten. For andre er det en stressfaktor hele tiden at være på vippen til at falde i arbejdsmode.

Finder transitionen fra ur til kompas sit naturlige leje, eller får vi brug for lovgivninger, der passer på os?

 

Når appen til mail, Instagram og LinkedIn ligger klods op ad hinanden på telefonen, kan det blive rigtig svært ikke lige at tjekke, om vi nogensinde fik svar på den mail, vi sendte tidligere. Vi kommer til at tage en tur i SoMe karrusellen, der varer 30 minutter mindst! Det bliver i det hele taget svært at skelne mellem arbejde og fritid, når begge foregår på samme telefon og under samme tag. Derfor skal vi blive gode til at sætte nogle regler op for os selv, så det hele ikke flyder sammen. Måske skal vi beholde nogle af de ritualer, vi plejede at have på kontoret. Frokost klokken 12 og fri kl. 17. Måske bliver det vigtigt for os at skifte tøj inden vi sætter os til at arbejde på hjemmekontoret. Heldigvis er hele verden i gang med at eksperimentere, og onesize kommer ikke til at passe til alle.

 

 

Det er okay at snuble

Vi går fra at være tidsslaver til at blive tidsejere. Arbejdsgiverne bliver dem, der lægger retning og deadlines. Derefter bliver der “fri leg” for medarbejderne. Vi er midt i overgangsfasen. Det er okay at snuble i processen. Det er fejl, der gør, at vi finder den rette måde at gøre tingene på. Og hvis vi stadig ikke lige kan finde balancen, skal teknologien nok gribe os. Vi går i forvejen rundt med ure, der måler på vores sundhed. I fremtiden vil de også holde øje med vores psykiske velvære og sørge for, at vi holder fri, når vi har fri.

 

Hør meget mere om hvorvidt vi skal have love, der passer på os, eller om det hele vil løse sig selv i podcasten med Liselotte Lyngsø. 

 

 

HUSK AT DU KAN TAGE ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING! 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.