Hvis vi danskere vidste mere om vikinger og nordisk mytologi, ville vi være i stand til at udnytte denne store interesse bedre og gøre vores historie mere interessant for folk udefra og på den måde også tiltrække flere mennesker fra hele verden.
Hør hvordan vikingerne rummer et kæmpe potentiale i radiointerviewet på p4 med Liselotte Lyngsø her.
Eller læs artiklen af Line Torup
Flere og flere bygger deres eget shelter i haven, hvor de kan dyrke fred og ro.
“Det moderne menneske vil have eventyr i hverdagen, og det kan et shelter opfylde. Samtidig kan det give meditativ ro. Det er en legeplads for voksne, der kan holde os i live” fortæller Liselotte Lyngsø til DR i artiklen her.
Når det kommer til investeringer, halter kvinder langt efter mænd. Berlingske har mødt fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der har lært sig selv at investere ved at lytte til lydbøger og podcasts.
»Vi skal vise, at investeringer ikke handler om at rage til sig og være grådig, men det er også et sted, vi kan sikre vores families økonomi i fremtiden. At den typiske investor ikke er Gordon Gekko (hovedkarakteren i 80’er filmen Wall Street red.), men også kan være din veninde eller din søster. Og at det ikke kun er et sted, hvor vi tager noget fra andre,« siger Louise Fredbo-Nielsen.
Læs hele artiklen Så kvinde; kend din kurs.
Berlingske TV: Kvinder går glip af rigtig mange penge
Verden bliver mere high tech og high touch (nærvær, naturen og fysisk interaktion med andre mennesker), hvor sidstnævnte bliver den nye luksus. Vi kommer til at sætte mere pris på at være i naturen og fællesskaberne, og vi ønsker at gå ”back to basics”: til det, der engang var banalt og simpelt, men som vi har forsømt.
Vi overvurderer altid nye teknologier som VR på den korte bane, og undervurderer dem på den lange. Vi kommer til at se konkurrence til serie-kigning i form af interaktive historier, som vi selv spiller hovedrollen i.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udtaler: »Den her form for spil er forældres våde drøm. Endelig er der noget, der får børnene ud og røre sig, i stedet for, at de sidder stille bag en skærm«
Læs artiklen på Politikken: “Pokémon Go er kun en forsmag på den ‘forstærkede’ virkelighed.
I juni stod Dansk Design Centre med flere for en ambitiøs debat om, hvordan vi skal designe fremtidens by. Hovedpointen var, at tech og touch skal forenes. Bliv klogere på dette og få debattens “highlights” her >>
Vil du ikke nøjes med højdepunkterne, så har du mulighed for at se hele debatten her >>
Anne Skare Nielsen var moderator, og det komptente line-up af debatdeltagere finder du her >>
Føl dig heldig, for her får du 20 GRATIS FOREDRAG, der er bedre end TED.
For de er på dansk.
Og det er Danmarks absolut bedste foredragsholdere.
Heriblandt Anne Skare Nielsen med sit foredrag Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig!
Enjoy!
På blot 4 år er antallet af uddannede møbelsnedkere tredoblet. De håndlavede unikke træmøbler hitter, og bonderøvsmentaliteten lokker de unge med.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
»I det hele taget har det at kunne et håndværk, lave noget med sine hænder og bonderøvsmentaliteten fået en meget højere status. At man skaber noget, man faktisk kan røre ved – og ikke bare ser det på en skærm. Det er det, vi kan se, at de unge bliver tiltrukket af«.
Fremtidsforsker hos Future Navigator Mette Sillesen har speciale inden for forbrugeradfærd, livsstil, bæredygtighed og fremtidens arbejdsmarked. Hun spår, at vi i højere grad får brug for folk, der kan noget med deres hænder. For alle fag og brancher bliver i en eller anden grad automatiseret, men det, der ikke kan automatiseres, er mennesker, der kan skabe noget unikt, påpeger hun.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
Fremtidsforskere, som de er bedst, er ikke dystopiske, men konstruktive – ikke fordi de er jubelidioter, men fordi de er “dømt” til at se muligheder.
Lyt med nedenfor hvor Anne Skare er inviteret i studiet hos radioens grand old lady Monica Krogh-Meyer til en snak om hvorfor fremtidsforskere altid er i så godt humør, når nu det hele går af helvede til.
“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal.
Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.
Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.
Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.