Håndværkeren er blevet symbolet på det gode menneske

Vores huse og møbler er ikke kun funktionelle genstande. De skal fortælle en historie om hvem vi er som mennesker. Og helst at vi er gode, etiske mennesker, som tilhører et fællesskab. At vi er en del af en større historie, som rækker tilbage til bedre tider, hvor sociale medier og markedsundersøgelser ikke fandtes, og hvor alting var mere autentisk – dette er reaktionen på finanskrisen.

Arkitektstuderende Niels Guénec har fokus på en bæredygtig tilgang til byggeri og arkitektur og arbejder for tiden på et skoleprojekt om at konstruere en tilbygning til Frederiksborg Slot. Denne opgave handler ikke om at opfinde den dybe tallerken og lave noget nyt og banebrydende, men derimod om at finde en løsning, som andre allerede har lavet. Niels forklarer: ”Der er så meget værdi, man kan hente i den historie og de former, der allerede er. Og det er også noget, som kan formidle et projekt. Det er den bæredygtige tilgang jeg kan lide; at man tager udgangspunkt i noget, som allerede er lavet i stedet for at producere nyt, nyt, nyt.”

Forbrugerforskning peger på, at vi er blevet trætte af den marketingtænkning, som vi oplever har invaderet næsten alle aspekter af vores liv. Forskningen viser, at vi i stigende grad oplever os selv som aktører på et marked, hvor vi skal sælge os selv. Stadig flere steder udsættes vi for markedstænkning, selv på skoler, universiteter og sygehuse. Al produktudvikling og branding er baseret på forbrugerundersøgelser, hvor man konstant prøver at komme så tæt på forbrugeren som muligt. Derfor er vi begyndt at efterspørge ting, som vi tror er uden for markedet, som fx godt håndværk og ting fra ’gamle dage’.

Fremtidsforsker Mette Sillesen siger: ”Det handler om at gå fra mere til bedre. Finanskrisen var en vanvittig form for produktbulimi. Nu vil folk gerne rydde ud og finde mening og værdi i ting. Folk sælger ud og putter ting på Den Blå Avis. Man vil gerne leve mere “clean & simple living”. Der skal være en historie bag, og det skal helst være bæredygtigt. I stedet for at købe mange ting i IKEA, venter man og køber noget dyrere og af bedre kvalitet, som man kan stå inde for.”

 

Læs hele artikel på side 16 her

 

 

 

Danskerne vil have god service

Når det kommer til indkøb vil danskerne have gode priser, bekvemmelighed og god service. Derfor vil discountbutikkerne aldrig dø, da danskere generelt har et kræmmergen. Dog vil discountbutikkerne i fremtiden være pæne, overskuelige og have god betjening ligesom andre ’normale’ butikker.

Men hvordan kommer danskernes forbrugsvaner egentlig til at se ud i fremtiden, i takt med at der er så mange netbutikker? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forklarer, at hvis butikkerne skal overvinde nethandlen, kræver det, at de har noget specielt at byde på og at betjeningen er i top. ”Vi vil gerne blive inspireret til noget, vi ellers ikke ville købe. Det er sådan, at hvis vi får noget god inspiration og information når vi træder ind i butikken, så køber vi 30% mere, end hvis det var over nethandel.”

I forhold til danskernes daglige forbrug er der en tendens til, at det skal gå hurtigt, og produkterne skal komme med det samme. Derfor har bake-off og færdiglavede salater så stor succes. Danskerne har nemlig travlt og derfor undgår de helst slow-food tendensen. Liselotte siger: ”Vi gider ikke bruge tid på tunge og trivielle forbrugsvarer som mælk, vaskepulver og køkkenruller. I fremtiden har du heller ikke nogle kassedamer, som sidder og bibber varerne igennem. Du har betalt i det øjeblik du træder ud af butikken. Men du får inspiration og så går du måske på en tablet og bestiller og betaler. Du skal kunne få det hele og helst NU.”

I fremtiden vil din printer gøre dig glad

Malebøger giver indre ro

Voksne finder ro og afslapning i en travl hverdag med malebøger, der er populære som aldrig før. Men hvorfor ser vi denne trend nu?

I følge Mette Sillesen findes en del af svaret i Slow Luxury trenden:

Tid er blevet den nye luksus. I dag optimerer vi altid på tiden, og det betyder, at tidskrævende ting ender med at blive den ultimative luksus. Vi har fået nok kompleksitet i vores liv og har derfor brug for simpelhed og simple living. I mange år har det været sådan, at jo mere teknologi, jo bedre. Vi er altid online, og som et resultat af det, har vi set stress i udpræget grad. Nu er vi kommet til punktet, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal tackle den. De næste mange år kommer til at handle om at finde balancen mellem det teknologiske og det fysiske, som er den tid, hvor du ikke er online.

Læs hele artiklen om den nye trend her

 

Angrib jobmarkedet, før det angriber dig

Amatørernes æra er slut. Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.

Læs hele klummen fra Kursus og konference i Jyllands-posten fra den 21. august 2015.

Anne Skare Nielsen serverer videnskab gennem din tv-skærm!

Så skal der dælme laves fremtids-videnskabs-tv! – og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er klar til at gribe science-nyhederne, når de falder ned fra himmelen. Hun skal nemlig være vært på det nye ugentlige magasin ‘NewScience’ på tv2 NEWS.

For hvor i alverden er vi på vej hen? Innovationen og videnskaben rykker sig hele tiden og det går rigtig stærkt. Vi skal konstant være omstillingsparate så vi følger med tiden, og det kan godt være stressende.  Nu bliver der heldigvis taget hånd om det, og vi får nu videnskaben serveret gennem vores tv-skærme! Arrrg… nu kan vi læne os tilbage i sofaen med en god kop kaffe og bare suge til os.

“Som fremtidsforsker oplever jeg, at mange er nervøse for fremtiden – de er bange for det ukendte og for ting, de ikke forstår. Omvendt sker det også, at man kan blive helt skyllet væk i det seneste nye gejl eller smide al fornuft overbord, fordi man bliver forført at “det store gennembrud”. Videnskab er den saglige, kritisk-konstruktive tilgang til verden, og videnskab er væsentlig i forhold til at give folk et mere trygt og velfunderet billede af, hvordan fremtiden ser ud. Videnskab har en spændvidde helt fra magi til høj saglighed, og jeg synes, det er vigtigt og vildt spændende at være med til at formidle dette”, siger Anne Skare Nielsen.

’NewScience’ har premiere onsdag 30. september kl. 18.10

Læs hele artiklen her

Fremtidens sundhed – holisme, DNA tests, oksehjerter og meget mere…

Hvor er sundhed på vej hen? Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvor ligger de store muligheder?

Ny indsigt i den menneskelige natur, vores adfærd og plejermentalitet kombineret med de teknologiske hjælpemidler såvel som ældgamle teknikker som meditation og visualisering tegner fremtidens sundhed.

Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem sind og krop. Dit humør, tanker, følelser og relationer påvirker direkte din fysiologi. Men hvordan sætter vi denne viden i spil – og hvem har ansvaret?

Det er et de emner, som sundhedsrevolutionær Umahro Cadogan og fremtidsforsker Mette Sillesen udfordrer i denne 43 minutters live video.

Holisme, nudging, sundhedsdata, MBS og A-og-B-holdet er kodeordene.

Er fremtidens sundhed at bestemme sig for (at nudge sig til) at leve sundt? Eller kan vi bare tage en pille? Eller skal vi i højere grad til at dyrke det åndelige?

Bliv klogere på svarene her med Umahro og Mette

Det er fedt at være en god nabo

“En af tidens stærkeste tendenser handler om at række ud efter hinanden i lokalsamfundet og vise åbenhed over for mennesker, der er anderledes end os selv”
Mette Sillesen

Forpligtende fællesskaber er blevet en kæmpe trend. Men det handler ikke om, at vi er på vej tilbage til hippietidens kollektivisme, hvor egoet blev lagt i baglommen på trompetbukserne.

Vi er stadig meget individualistiske og har brug for at udvikle os selv. Det, der kendetegner de nye fællesskaber, er, at de ses som en vej til personlig udvikling og mening.

Læs artiklen Det er fedt at være en god nabo fra Femina/34 som pdf .

 

Vi vil deles om vores ting

“Deleøkonomi er en global trend i kraftig vækst. Vi er snart ni milliarder mennesker på planeten, så det handler meget og miljø og en ny måde at blive rig på. Derfor vil vi deles om vores ting og skabe win-win, som har en positiv påvirkning på fællesskabet” – Liselotte Lyngsø

Rigdom handler om livskvalitet, for du kan ikke for penge købe en lækker skål suppe, som en privat dame har brugt en hel dag på at lave, på en restaurant.

Vi er langt mere ansvarlige når vi låner eller lejer personligt af hinanden. Hvis en kommune stiller biler til rådighed, så passer folk ikke godt nok på dem. Det er det personlige der tæller.

Hent artiklen fra Femina 2015/33 Vi vil deles om vores ting som pdf

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>