Posts

Fra walk in closet til viktualierum

/in , , , , /by

Sådan har corona ændret måden vores hjem ser ud på

 

Hvilke nye funktioner har dit hjem fået under pandemien?

Under Covid-19 har vi skabt mange nye vaner. Vores hverdag er vendt 180 grader fra måden den så ud på for præcis et år siden. Ting, vi aldrig drømte om at få tid til – eller lyst til – har sneget sig ind i vores dagligdag. Nogen er blevet enormt gode til at strikke, andre går og pusler om deres surdej, som var det deres barn. I takt med hjemsendelser og restriktioner er vi blevet tidsejere. Og det har dannet helt nye strukturer i måden, vi indretter os på. Og ikke mindst ændret, hvordan vores hjem ser ud.

Hvorfor vi ser den tendens, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i denne artikel fra Børsen, skrevet af Marie Wiuff.

 

Fra fashion til fødevarer

Vi har været, og gennemgår stadigvæk, en global pandemi. Det kræver fleksibilitet, innovation, langsynethed. Vi arbejder alle sammen på højtryk på hver vores måde. Derfor har vi også i højere grad lyst til at forkæle os selv. For på en måde at give os selv en krammer. For at fortælle os selv, at vi er seje for at kæmpe. Men hvor vi før i tiden ville have stukket dankortet i lommen og givet os til at spendere i diverse modeforretninger, begiver vi os i stedet ned i fødevarebutikkerne. Måske fordi detailhandlerne er lukkede. Men også fordi, der er sket en ændring i vores fokus på fødevarer.

“Generelt ser vi et fald i forbruget af luksusvarer som tøj og makeup og et øget fokus på fødevarer. Vi går mere og mere op i, hvordan maden gavner os og vores helbred. Og i, at råvarerne bevarer deres smag og vitaminindhold og har de bedste betingelser med de rette temperaturer på plads.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

 

Hamstrer vi i smug?

Viktualierummet er på vej tilbage ind i vores hjem, og symboliserer vores forøgede behov for at passe på os selv med gode råvarer. Og så afslører det også en anden tendens, som vi har oplevet ved andre kriser.

Nogen husker måske hvordan folk stormede ud i supermarkederne og rippede dem for gær ved storkonflikten i 1998. I marts måned 2020 var det så toiletpapir. Samfundet var splittet i to, med hamstrerne på den ene side. På den anden stod resten af befolkningen og rystede forarget på hovedet af dem. Med Mette Frederiksens opråb om, at der altså ikke var grund til al det toiletpapir, blev det hurtigt gjort til en udskamningssituation, hvis en person havde en fyldt indkøbsvogn i supermarkedet. Også selvom hun blot handlede til sin familie. Vi tør ikke at hamstre længere – i hvert fald ikke åbenlyst. Men er det i virkeligheden alligevel det vi gør, når vi fylder viktualierummet derhjemme?

Det er ikke så mærkeligt, hvis vi har behov for at gardere os med fornødenheder i disse tider. Der kan når som helst komme udgangsforbud eller fuldstændig nedlukning. I gamle dage havde vi viktualierum, så vi kunne klare os igennem den næste verdenskrig. Og selvom vi ikke er midt i en krig, så vil vi stadig gerne sikre os selv, hvis nu alt bryder sammen.

 

Konserves er blevet til et kunstnerisk samlingsobjekt

Sardiner og fisk på dåse er blevet trendy. Både fordi emballagen er sej at se på og fordi der er noget retro og “de gode gamle dage” over det. Vi fermeterer som aldrig før og lever i harmoni med årstiderne.

En hel anden grund til at have et skab fyldt med lækre varer er, at vi ikke længere har adgang til kantinen på kontoret. Vi arbejder hjemmefra og skal selv stå for frokosten, og så bliver rugbrødsmadder altså kedeligt i længden!

 

Velkommen til mit kontor – og mit køkken

Hvis ikke vi havde et kontor i vores hjem før, så de fleste af os det nu. Vi er hjemsendt, og vores arbejde er fulgt med os og derfor skal vores bolig være langt mere funktionsinddelt.

Pludselig bliver vores køkken ikke kun brugt til madlavning, men også som mødelokale og samtalerum. Derfor er det væsentligt at få et sted, hvor vi kan gemme alting væk. Slut med åbne skabe med havregryn og konserves på display. Desuden har vi fået et helt nyt syn på renlighed under pandemien. Det er ikke kun vores hænder, der skal vaskes og sprittes. Det bliver et vilkår, at fladerne i vores hjem nemt kan rengøres.

Vi kan se frem til et hjem med rene linjer og flader. Men vi er ikke robotter. Vi får stadigvæk brug for andre dufte end sprit og Ajax og naturens farver. Når vi får det, kan vi gå ind i vores viktualierum. Her vil vi finde hjemmesyltede rødløg, frugt og grønt i alle regnbuens farver og krydderier så hatten passer. Det bliver vores tilflugtssted når vi længes efter noget vi kan lugte til, røre ved og smage på.

 

Læs mere om det genopståede viktualierum i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Virtuelle rejser til en vild verden

/in , , , , /by

Bliver dine fremtidige rejser virtuelle?

Vi befinder os på den tid af året, hvor mange – under normale omstændigheder – lige er vendt tilbage efter en udenlandsk juleferie. Flere er vendt hjem med tydelige tan lines. Nogens afslører omridset af badetøj, andres af ski goggles. Vi elsker at rejse. Især når vinteren herhjemme synes allermest mørk og kold. Men dem er der ikke så mange af i år.

En pandemi raser i hele verden, og har gjort det i snart et år. Men bare fordi vi ikke kan krydse landegrænserne fysisk, betyder det ikke at vi skal isolere os i vores hjemlande og glemme alt andet omkring os. Teknologien udvikles i hastig fart og mulighederne, den bringer med sig, er fantastiske. Vi arbejder og går i skole online. Vidste du, at du også kan rejse virtuelt?

I en artikel fra Jyllands-posten skrevet af Astrid Ellemo, beskriver malende hvordan en virtuel rejse kan foregå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver desuden sit bud på, om fremtidens rejser vil gå til en fysisk eller virtuel destination eller om den ene form vækster den anden.

Hvordan foregår en virtuel designrejse?

“Japaneren Yukie Tonuma var træt af corona-blues. Under nedlukningen i foråret etablerede hun derfor en digital platform for virtuelle rejser for japanere, som gerne vil opleve dansk design.”

Sådan beskriver Astrid Ellemo det i sin artikel fra Jyllands-Posten. Hun tager os med på den rejse, hun blev taget på af Yukie Tonuma. En 54-årig japansk kvinde, der har grundlagt Eco Conscious Japan. Et rejsebureau, der indtil videre gennemført 40 virtuelle ture for over 600 deltagere.

Rejsen forløber næsten som den ville gøre ‘in real life’. Forskellen er bare, at den kan nydes hjemme fra sofaen. Faktisk bliver man gjort opmærksom på, at man helst skal sidde et rart sted, mens man rejser. Den starter i afgangshallen i lufthavnen i Tokyo. Flyveturen illustreres med Google Earth, der viser ruten hele vejen fra Japan til København, og med lyden af en flyvemaskine der letter og lander. Turen går både til Danmark, New York og Hakuba i Japan. I Danmark vises der billeder af de kendte, farverige huse i Nyhavn. Da det er en designrejse med temaet ‘Finn Juhl’, besøges både Designmuseum Danmark og Radiohuset. Arkitekten Thomas Sigsgaard er også med som turguide hjemme fra sin stue.

 

Virtuelle rejser giver en ekstra dimension før, under og efter

Vi har muligheden for at se hele verdens allermest fantastiske museer, seværdigheder og hovedstæder uden at skulle tage orlov fra arbejdet eller forurene jordkloden med flyrejser. Men er virtuelle designrejser fremtiden?

På den ene side kommer det at kunne skifte mellem forskellige designs eller udstillinger med blot ét klik til at skabe et helt ekstra dimension.

»Har et museum på Gl. Strand f.eks. en udstilling om moderne kvinder, vil det give mening at opleve, hvad museer ude i verden har af samme tema. Virtuelle rejser kan på den måde være en opsamlende mulighed, ligesom det kan give os mulighed for at komme ”behind the scenes”«

-Liselotte Lyngsø.

Det kan blive et utroligt supplement eller et ekstra lag til den fysiske verden. Men kan vi opleve ting ved at se dem over en skærm? Hvad med det, vi ikke ser, men normalt oplever med kroppen?

Den virtuelle verden bliver kun bedre og mere virkelighedsnær – om lidt kan vi for eksempel smage ved at slikke på en skærm og dufte er der allerede styr på. Det er utroligt, at vi allerede nu, kan rejse hele verden rundt uden at påvirke miljøet. Men er et godt slideshow med overlagte lydeffekter nok til at få os til at skifte den fysiske rejse ud med den virtuelle? Er det med til at gøre os endnu mere sultne efter en flyvetur? Hvad ville være nok for dig?

Læs hele artiklen fra Jyllands-posten med Liselotte Lyngsø, skrevet af Astrid Ellemo.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tid til et nyt år – her er hvad du kan vente dig af 2021!

/in , , , , /by

2020 blev et år, vi sent kommer til at glemme. Et år, der – for de fleste – startede ud som et nyt år altid starter ud. Alkoholfri januar, skiferie i februar og et stigende, desperat behov for at få vores vinterdepression slået i stykker af farve på træerne og sol på himlen. Men da sommeren endelig kom, var det ikke årstiden, vi fokuserede på. En pandemi havde ramt os, og skulle vise sig at være altdominerende for år 2020.

Et herrens år er gået. Vi har lært at arbejde hjemme og holde afstand. Hvad venter os i 2021? Det giver professor og leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø deres bud på i denne artikel fra Berlingske.

 

Det, der var nemt at fjerne, bliver også nemt at genetablere

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. En omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen. Ifølge ham, vil store dele af samfundet hurtigt være tilbage ved det gamle igen. Vi kan hurtigt komme til at tage til en koncert igen og holde store fester. Det, der bliver svært at lave om på er den nedgang vi har set i de nære relationer. Ensomheden er vokset og nærværet er forsvundet. Langtidseffekten af corona kommer til at vise sig psykisk.

 

Fremtidens arbejdsliv er ændret for evigt

Det har været en barsk omvæltning at skulle etablere hele vores hverdag i nye rammer. Vi har måtte hugge en hæl og klippe en tå. Aflære og genlære kundskaber, vi aldrig troede vi skulle kunne i vores arbejdsliv. Men det har sat fut i en udvikling, der aldrig ville have gået nær så hurtigt uden pandemien. Nogen gange skal der en eksplosion til, før der sker noget nyt. Ligesom da Airbnb eksploderede hotelbranchen!

“Dengang vi kun havde hoteller, tænkte vi, at det var den eneste måde at overnatte ude på. Så kom Airbnb, og vi så pludselig, at der var mange måder at overnatte på. Efter corona vil vi se, at der også er utroligt mange måder at indrette vores arbejdsliv på.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad er et kontor for dig? Er det et bord med en computer og en chef, der fortæller dig hvornår du skal komme og gå? Er det noget, der danner rammen om dit arbejdsliv?

Da verden blev lukket ned i marts 2020 tydede det i et splitsekund på, at arbejdslivet også blev det. En eksplosion havde ramt os. Alt var stille. Alt gik i stå. Men selvom kontorerne stod tomme, sad lederne tilbage med en kæmpe opgave. At finde en måde at holde hjulene kørende på. Der gik ikke længe før mange af os havde fået vores egne hjemmearbejdspladser. Det var noget vakkelvornet i starten. Kameraer hakkede, mikrofoner skrattede og mange var tæt på at give op på et virtuelt arbejdsliv. Men øvelse gør – som bekendt – mester, og nu kan vi ikke længere forestille os at skulle tilbage til et fysisk kontor med et 9-17 skema.

 

Tillid til at alle redesigner deres liv til eget og fælles bedste

I 2020 var det ikke kun vores arbejdsliv, der har fik en makeover. Hele vores måde at leve vores liv på har fået nye ben at gå på, efter at vi er blevet sat fri af tid og i nogen grad sted. Vi har fået mulighed for at gå op i, hvem vi er som mennesker og leve derefter. I 2021 kan vi se frem til life-work balance, der er skræddersyet til dem vi er.

“Er jeg indadvendt eller udadvendt. Morgenmenneske eller aftenmenneske, og så tilpasser man sit arbejdsliv efter det. I stedet for at chefen siger, at du skal komme ind og sætte dig på din stol hver dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

I Danmark har vi ikke behov for at overvåge vores ansatte for at sikre os, at tingene bliver gjort. Faktisk har vi hele 72% tillid til at andre gør det godt nok. For franskmændenes vedkommende er det tal helt nede på 24 procent. Derfor har netop danskerne enormt gode forudsætninger for, at det virtuelle arbejdsliv kan lade sig gøre. Det forstærkes af en solid digitalisering blandt alle borgere.

Tillid er afgørende for, at det virtuelle, skræddersyede arbejdsliv vil fortsætte med at blomstre efter pandemien. Virksomheder vil kunne rekruttere talenter, der bor langt væk. Ligesom at undervisere kan få relevante mennesker fra den anden side af Jorden til at gæsteforelæse via en videoforbindelse. 

 

Den forjættende frihed er ikke uden faldgruber

På grund af pandemiens nedlukning af samfundet og isolering af dets borgere, har ensomhed været et af 2020s allerstørste problematikker. Nærværet, vi ellers før har kunne hente på arbejdspladsen, har føltes som var det tusindvis af kilometer væk, når vi har siddet på vores hjemmekontorer hver for sig. 

Det at forene fællesskab med hjemmearbejde bliver én af fremtidens største ledelsesmæssige udfordringer. Snart får vi chatbots, der skal give os kurser og motivere os. Og vi kan få en følelse af, at vi er connected, fordi vi får feedback fra digitale møder og sociale medier. Men den helt nære relation, hvor der også er friktion og tabuer, får vi mindst lige så meget brug for.

 

Hvordan mon vores rejsevaner bliver?

Af helt åbenlyse grunde, har mængden af flyrejser og ferier været betydeligt mindre, end det har været før. Men kommer det til at vare ved når vi igen må mødes og skal indhente alt det tabte? Læs hele artiklen og mere om, hvordan vores rejsevaner i forhold til fritid og job bliver i 2021 i Berlingske med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hjemmearbejde har givet os frie tøjler til at iscenesætte vores arbejdsliv

/in , , , , , /by

Coronakrisen sendte tusindvis af medarbejdere fra kontorerne til hjemmearbejde. Det har vist sig at være en stor succes, og mange leger med tanken om fuldstændig at droppe de fysiske kontorer, også efter pandemien er overstået.

 

Spørgsmålet er, hvem det kommer til at gavne mest? Chefen, der ikke længere skal stå med en dyr kontorleje? Eller medarbejderen, der undgår travle, trafikerede morgener og uoplagte arbejdstider? Det diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, økonomi korrespondent Casper Schrøder og vært Nina Munch-Perrin i programmet “Råd  til Corona” på Dr1. Her taler direktøren af Netcompany, André Rogaczewski, desuden om, hvem hjemmearbejde har gavnet mest i hans virksomhed.

 

Fra autopilot til værdigt arbejde

Under corona har hver tredje dansker måtte skifte jakkesættet ud med pyjamassen og indrette sig i helt nye omgivelser – nemlig deres eget hjem. I private virksomheder, har hver tredje medarbejder arbejdet hjemmefra. I kommunerne har det været hver femte. Selv i regionerne, der rummer hospitalerne, har hver trettende medarbejder været hjemsendt. I staten hver anden. Alle, der har kunne løse deres opgaver hjemme, har også gjort det.

Vi har allesammen været på prøve under den globale pandemi. Vi er det stadigvæk. Hjemmearbejde har været en af de mest omfangsrige prøvelser. Og vi er blevet langt klogere på feltet. Vi har opdaget, hvad der fungerer i den virtuelle verden, og hvad der ikke gør. Hvilke opgaver, der kan afvikles online. Hvilke der er helt umulige at løse uden fysisk tilstedeværelse. Vores udforskende tilgang til det digitale rum har bragt os langt. Det har åbnet op for muligheder, vi aldrig havde drømt om, kunne lade sig gøre i vores arbejdsliv.

Arbejdsmarkedet er blevet revolutioneret. Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er kommet for at blive. Også på den anden side af pandemien. B-mennesker får lov til at arbejde om aftenen, A-mennesker om morgenen. Der står ikke et kontor og venter på, at vi stempler ind kl. 9 og ud kl. 17 længere. Men det er ikke kun fleksible arbejdstider, der er attraktivt ved distancearbejde. Pludselig bliver vi “tidsejere”. Vi har fået frie tøjler til selv at opbygge og indrette vores arbejdsliv. Designe det alt efter hvor, hvornår og hvordan vi har lyst til at arbejde. Det giver os mere rum til at tænke over, hvad det egentlig er, vi laver, hvorfor det er vigtigt for os og hvad vi kan gøre for andre.

 

Kan man forene fællesskab og hjemmearbejdspladsen?

Lige nu fungerer hjemmearbejde rigtig godt. Smittetallene er højere end de nogensinde har været før i Danmark. Derfor passer det os fint ikke at skulle blande os i utallige smittekæder ude på arbejdspladserne. Men hvad vil der ske med det sociale aspekt af arbejdslivet, når vi får en vaccine og gerne må mødes fysisk igen? Hvad kommer vi til at gå glip af, hvis vi stadigvæk sidder hver for sig?

At skabe en tillidsfuld relation kræver mere end bare ord. Et vaskeægte håndtryk, kemi og øjenkontakt er nøgleord, der ikke kan ske virtuelt – endnu! Man kan ikke kigge ind i et kamera og samtidigt kigge sin kollega ind i øjnene. Rent teknologisk er vi ikke et sted, hvor vi kan gøre hjemmet til vores eneste arbejdsplads. Vi har stadigvæk brug for samtale, bekræftelse og feedback. Og den kan vi kun hente fysisk. Fremtidens arbejdsplads bliver som minimum tredelt – med tre forskellige formål. Den fælles arbejdsplads til torsdagsbar (fredag bliver national hjemmearbejdsdag), nærvær og socialisering. Hjemmet til løsning af opgaver der kræver fordybelse og ro. Og så bliver der skabt pop-up kontorer i nærområdet hvor vi kan lave møder og lære nyt – uden at pendle tredive kilometer for at sparre med kollegerne..

 

Hjemmearbejde – bedst for dig eller bedst for chefen?

Spørger man chefer og medarbejdere, har hjemmearbejde klart været et hit hos medarbejderne. Det bliver et kæmpe konkurrenceparameter for cheferne at tilbyde arbejdspladser med fleksible tider og mødesteder. 

De virksomheder, der afhænger af globale kontakter,  har haft flest bekymringer under pandemien og har været tvunget ud i radikal innovation. De har skulle revurdere hele deres salgsplan, messebesøg, mv. Omstrukturere hele deres måde at promovere virksomheden på. Selvom det har krævet nye strategier, har det også skubbet industrien i en ny og mere bæredygtig retning. Hybride, digitale løsninger, vil fremover erstatte en behovet for at flyve mange tusinde kilometer om året.  

Vidste du, at begrebet ‘hjemmearbejde’ faktisk allerede dukkede op i 90’erne, og at vi har en national hjemmearbejdsdag? Det kan du høre mere om i programmet ‘Råd til corona’, med Casper Schrøder, Nina Munch-Perrin og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens singleliv – fra valentine’s til single’s day

/in , , , , /by

Hvordan har synet på singler ændret sig? Og hvordan ændrer vores singleliv sig i fremtiden? I aftenklubben på Nova, taler Liselotte Lyngsø med Sara Fondo om Singles’ Day.

 

Din kærlighedsstatus er også din status i samfundet

Vores civilstatus er og bliver altid “the talk of town”. Det er et emne, som mange af os bruger ubegrænsede mængder af tid på diskutere. Hvem dater vi – hvilket køn er vi til? Vil vi gerne giftes? Hvad er vores forhold til fællesøkonomi? Men det er ikke alle, der kan få lov at blande sig i diskussionen. For er du en af dem, der tjekker boksen “single” af på blanketten, er du automatisk udelukket fra samtalen. Straks skifter fokus over til en diskussion om hvem der kunne være en potentiel partner for dig. For gud forbyde, at du skulle have det godt med at nyde dit singleliv!

Det er ikke kun samtalerne og fællesskaberne, singlerne bliver udelukket fra. For det at være single, er ikke blot en civilstatus. Det tegner hele vores status i samfundet. Skal vi tage et boliglån, er det en kæmpe fordel, hvis vi gør det med en partner. Har vi lyst til at forkæle os selv med et ophold eller en rejse, er det ofte ikke engang muligt, kun at købe det til en enkelt person. Vi lever i et land, der er bygget op om tosomheder. Hvor det simpelthen er nemmere at være et par, end at være single.

En single parade

I en undersøgelse fra januar 2020 viser det sig, at halvdelen af unge i alderen 25-29 år, ifølge Danmarks statistik, er singler. Det er efterhånden lige så normalt at være single, som det er at være i et forhold. Alligevel ulmer spørgsmålet om, hvad der mon er galt med en, siden man ikke har fundet en partner, stadigvæk i luften til familiesammenkomsterne.

Vi er på vej ind i 2021 og påstår at være et individualiseret samfund. Men når det kommer til vores civilstatus, holder vi stædigt fast i fortidens forældede traditioner. Hvad skal vi gøre for at normalisere singlelivet?

“Vi skal øge bevidstheden om, hvor stærk en gruppe, singlerne er. De er nok de mest entreprenante, aktive og udfordrende i det sociale rum og ikke de ensomme stakler, som de ofte males ud til at være i samfundet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Der er et kæmpe marked for de enestående. Der skal mere fest og flere farver til at belyse, at singlerne skal have lige ret til at indrette præcis det liv, de drømmer om – måske ved en årlig Single Parade i stedet for kun at gøre dagen til et spørgsmål om shopping til discountpriser.  Indtil videre ser vi det for eksempel på restauranter, som dækker op til individualister ved lange fællesborde og ved vinduespladserne ud mod gaden. Derudover har nogle få rejsearrangører sat fokus på singler og det er blevet lettere at swipe sig til dates og oplevelser der passer til netop den præference, som du kigger efter.

Lever vi i 1950’ernes jerngreb?

Tænker vi tilbage på 1950’erne, hvor aborten endnu ikke var lovlig og kvinder var afhængige af mænd til at være deres hovedforsørger, er vi nået enormt langt. Dengang var parforholdet en konstellation, der bundede i økonomi og praktikaliteter. I dag er det i højere grad følelser – børn og familie – der binder os sammen. Grunden til at vælge partnerskabet har klart ændret sig, men holdningen til, hvorvidt man overhovedet behøver at vælge det i første omgang lader ikke til at have rykket sig en tomme.

I gamle dage blev man – især som kvinde – gjort til skamme, hvis man ikke var blevet gift inden en vis alder. Vi tager os fortsat retten til at have en mening om singlernes liv, det sker helt instinktivt og fra et velment ønske om at “hjælpe”. Hvis vi skal lege legen, hvor vi har fuld ret til meninger om hinandens liv, må det være noget for noget. Det vil sige, at singlerne har ret til at foreslå opbrud eller parterapi, skulle tingene ikke virke til at køre på skinner. For at normalisere singlelivet, må vi også begynde at se anderledes på parrene. Et parforhold kan ikke længere fungere som “helle” fra legen. 

 

Fremtidens singleliv

Hvad kommer teknologien til at betyde, når det gælder vores kærlighedsliv? Bliver tinder og online dating en succes, når de i langt højere grad bliver bygget op på smag, lugt og algoritmer? Bliver det nemmere eller sværere at være single efter corona? 

Find ud af det ved at høre udsendelsen af Aftenklubben på Nova, med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Lad os hylde kunsten i at kunne være single, med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Ser du frem til at blive din egen chef?

/in , , , , /by

Om lidt bliver vi alle sammen vores egen chef. Og så bliver det ikke længere arbejdstiden, men kun resultaterne der tæller!

 

Fra stationær til hybrid

I lang tid har de danske storbyer været populære boligområder – til trods for bilos, manglen på parkeringspladser eller de bittesmå københavnertoiletter, hvor man tager bad henover toilettet. Vi har søgt mod byerne fordi det var her, man kunne finde arbejde. Det er først nu, i pandemiens, teknologiens og digitaliseringens tidsalder, at vi begynder at se muligheder i at sprede os lidt ud. Covid-19 vil skabe helt nye samfund – til helt nye tider.

Idéen om at arbejde hjemme har ligget og luret under overfladen længe. Men vi er blevet i det, vi kender så godt. Selvom det har krævet en times lang køretur gennem morgenens myldretid og en firkantet arbejdstid på et firkantet kontor. En frokostpause, der altid ligger på samme tid og så lige en times køretur hjem igen. Covid-19 blev det endelige skub, der åbnede vores øjne for en helt ny arbejdstilgang. Og vupti! Pludselig har vi fået et hybridt arbejdsliv som vi selv skal iscenesætte og eksekvere.

 

Faktisk viser en undersøgelse fra HP Future of Work, at

 

Helt nye muligheder

For virksomhederne bliver det klart en fordel, at deres ansatte bliver mere hybride noget af tiden. De kan se frem til at omstrukture hele deres økonomi, når de ikke længere skal betale dyr husleje for diverse storrumskontorer. Men det er langt fra kun virksomhederne, distancearbejde kommer til at gavne.

Vi står overfor et arbejdsmarked, hvor det at pendle frem og tilbage hver dag ikke længere bliver et must. Muligheden for at blive rekrutteret til de allermest spændende opgaver, bliver større end aldrig før, når mobilitet ikke bliver et problem.

Kontorarbejdsdage, der før var rammesat efter den samme opskrift, bliver nu med vores helt eget design. Vi går fra at have en kontorplads, til at skabe omgivelser for os selv, der rummer den energi, stemning og de ritualer, vi har behov for.

 

“I stedet for at bruge frokostpausen på frokost i kantinen, kan du nu løbe en tur. Målet bliver at skabe det optimale arbejdsliv ved at kombinere hjemmet med hybride mødesteder og arbejdspladsen. Til sammen vil det give større kreativitet, fokus på den aktivitet der skal løses og en følelse af, at man slår til.”

-Liselotte Lyngsø

 

“Hvem skal så være min chef?”

Langt flere af os bliver vores egen chef. Vi skal finde ud af, hvilken arbejdskraft, vi har at bidrage med. Og hvornår vi kan bidrage med mest. Arbejder vi bedst om morgenen eller om aftenen? Har vi brug for struktur eller mere fleksibilitet?

Men selvom vi får langt større rådighed over vores egne arbejdsliv, vil virksomhederne stadigvæk stå med et enormt ansvar overfor deres ansatte. Kultur, brand og sikkerhed skal flyttes hjem til medarbejderne.

Konstruktiv kritik, respons og feedback vil fortsat spille en kæmpe rolle for fornyelse og onboarding på fremtidens arbejdsplads. Ledernes vigtigste rolle bliver at finde nye veje til at sikre helhed, synergi og fællesskab – så resultatet ikke bliver en masse individer der suboptimerer i deres egne bobler. I dag virker det mærkeligt at invitere kollegaerne hjem i privaten til et frokostmøde. Måske bliver det snart helt normalt?

 

Time is money – eller hvad?

Hvad kommer mere hybridarbejde og det, at vi bliver tidsejere til at betyde? Bliver vi work-aholics, der aldrig føler os færdige med vores opgaver eller bliver vi langt dygtigere til at nå både vores arbejde, fritids- og familieliv? Læs interviewet med Liselotte Lyngsø, i artiklen fra Ekstra Bladet.

 

Du kan også blive klogere på, hvordan hjemmearbejde allerede har haft kæmpestor indflydelse på vores efterspørgsel af teknologiske produkter. Det fortæller Peter Møller Kristensen, der er direktør for HP Danmark om.

 

Hybridarbejdstendensen ruller derud i hastig fart, i disse tider. Men gad vide hvor mange, der bliver permanente hybridarbejdere på den anden side af pandemien? Det kan du læse dig klogere på i denne artikel fra HP. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

/in , , , , , , /by

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirerende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #4: Fra rejsedestination til krigsallieret

/in , , , /by

I fremtiden vil vi vælge vores rejsedestination med omhu. Barcelona, Paris og Rom bliver ikke længere blot populære feriebyer – nu er de også krigsallierede. Verden skal heldigvis ikke være lukket ned for evigt, men vores måde at opleve den på bliver komplet anderledes på den anden side af pandemien.

 

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Nysgerrigheden for andre kulturer er større end nogensinde før  – og den er kommet for at blive

For mindre end et år siden var det muligt at stå foran Trevi-fontænen i Rom på tre timer og trehundrede kroner. Stort set hele verden var til fri ferie-afbenyttelse 24/7, 365 dage i året. Nu er verden reduceret til et atlas af isolerede brudstykker. Og afstanden mellem dem har aldrig virket større.

Landegrænserne er lukkede. Men vores interesse for andre lande aldrig været støre.

Forhåbentlig kan vi snart få lov til at stige ombord på et fly igen og være i Rom 3 timer efter. Men det bliver ikke med samme intention, som for mindre end et år siden. Vores rejsementalitet er blevet vendt 180 grader. Rom bliver ikke længere blot hovedstaden i Italien – landet med det overdådige køkken og fantastisk vin. Vores rejser til Italien, Spanien, Frankrig og enhver anden rejsedestination, vi plejede at feriere i, vil blive opfattet med helt nye øjne. Og vores rejser bliver bestemt ikke rutineprægede, uovervejede eller tilfældige længere. For vi vil have været igennem en krig – side om side med vores rejsedestination!

 

“Vi vil opleve en form for global forbundethed, hvor vi vil tale sammen, og vi vil have det tilfælles, at vi har været i den samme krig.” 

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra business til bleasure

Fremtidens rejse bliver med et langt større fokus på, hvad den skal gøre for os som mennesker. Hvordan kommer rejsen til at rykke os, hvilke nye erfaringer kommer vi hjem med?

Under Covid-19 har vi oplevet, hvor let det egentlig var at digitalisere en hel arbejdsplads. Tusindevis af kontorer står tomme. De tilhørende medarbejdere sidder rundt omkring og arbejder på diverse co-working spaces, caféer eller derhjemme. Og hvad så med forretningsrejsen? Hvad skal der mon blive af den?

Selvom verden er lukket ned, besøger vi stadig hinanden på tværs af landegrænser – bare virtuelt. Den klassiske forretningsrejse skal gentænkes fulstændig, hvis den skal overleve i det samfund, vi kommer ud til på den anden side af pandemien. Sender vi en medarbejder til Tyskland, bliver det ikke kun med arbejdet som prioritering. Solide, tillidsfulde møder og mindeværdige oplevelser kommer også i fokus.

 

Oplevelsesbranchen skal være med til at sætte rammerne for fremtidens rejsedestination. Vi er hudsultne som aldrig før og vi savner at møde hinanden. Verden kommer heldigvis ikke til at være gået i stå for evigt. Når hjulene igen drejer rundt, vil den rejse og krig, vi alle har været igennem, på vores eget lille brudstykke på atlasset, blive et samlingsbånd på tværs af lande og kulturer.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan redder du din forretning

/in , , , , /by

Hvordan skal en post-corona forretning designes?

Måden vi skal til at leve, uddanne os og lede en virksomhed på bliver helt anderledes, end hvad vi før har kendt. En global pandemi har lukket verden ned, og det er gået udover økonomien, ledigheden og hele vores måde at betragte verden på. Alt er forandret, og det skal vi udnytte. Vi skal finde ud af, hvordan vi vender situationen til vores egen fordel, så forandringerne bliver til det bedre.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler i denne podcast med vært, Caroline Søeborg Ahlefeldt om, hvordan coronakrisen kommer til at ændre vores verden.

 

Burde vi lade os overvåge?

Under corona pandemien har der ikke været plads til en egocentreret tankegang. Vi har alle måtte ofre for fællesskabet og løfte i flok. Typen, der tror at han kommer hurtigere frem i køen ved at ånde personen foran i nakken, har aldrig været lagt for mere had, end nu. Det handler om vores sundhed. Om at passe på os selv og hinanden. Men hvordan sørger vi for at opretholde den mentalitet? Og hvor går grænsen for, hvor meget vi må blande os i hinandens liv?

I Singapore har 40% af alle dem, der er blevet testet for coronavirus, ikke selv bedt om en test. Der har myndighederne selv været ude og banke på døren hos dem, der højest sandsynligt ville være smittet. Vores sundhed er ikke nær så privat som den engang var, men hvor langt vil vi gå? Hvis det kan holde smittespredningen nede, er det så okay at tracke og overvåge borgere, for at forudsige smittesprederne?

Ser vi på udviklingen indenfor bekæmpelsen af rygning, har regeringen i den grad blandet sig i borgernes liv. Det er langt de færreste steder, det er tilladt at ryge længere, og cigaretpriserne stiger med lynets hastighed. Det er fordi, vi har fundet ud af, hvor dårlig en investering det er at ryge. For selvom omsætningen giver gevinst, betaler vi det hele tilbage igen når vi dør langsomt af virkningerne. Burde man så ikke behandle hele menneskets sundhed med samme mentalitet?

Psykisk velvære som en investering fremfor en udgift

Det handler ikke kun om fysisk sundhed. Psykisk velvære har bevist sig at være nøglen til det gode samfund. En sund og glad borger er også en aktiv borger. Men hvordan sørger man for den enkeltes mentale sundhed, hvis de ikke selv råber op? Skal virksomhederne have tilladelse til at monitorere deres ansattes døgnrytmer, spisevaner og stressniveau?

Hvilke lande kommer til at trives bedst post corona? Bliver det Kina, hvor fællesskab er nøglen til alle beslutninger? Eller USA, hvor virksomheder tilbyder løsninger efter hvad borgerne klikker på, på internettet? Hvad med EU, som holder fast i retten til privatliv?

 

Fra just in time til just in case: fremtidens bedste forretningsmulighed

Rigtig mange virksomheder har fået et chok under corona. Nogen har måtte dreje nøglen om, og andre har været nødt til at ændre deres forretningsplan fuldstændig. For eksempel fandt man i USA ud af, at stort set alle deres brudekjoler blev importeret fra Kina, så pludselig havde man ikke flere af dem!

“Hvis det er sket før, kan det ske igen.” Det gælder også en global pandemisk krise. Virksomhederne har lært deres lektie. Nemlig at drive en “just in case” forretningsmodel fremfor “just in time”. Coronakrisen har vist, at udenlandsk, billig arbejdskraft ikke nødvendigvis er den bedste investering. At lokal produktion kan være en sikrere forretning.

Virksomhederne skal til at tænke i mere lokale baner når det kommer til eksekvering og produktion. Den grønne omstilling kommer ikke til at tillade andet end minimal transporttid og maksimal bæredygtighed hos fremtidens forretning. Men når det gælder innovation, samarbejde og idéudvikling har vi brug for hinanden på et globalt niveau. Vi skal bruge hinanden til at nytænke- og skabe. Og så skal vi holde fast i den faglige grænseglidning, vi har tillært os under krisen. Pandemien har sat fremtiden på turbo, og vores tilpasningsevne er blevet sat på prøve. Alkoholproducenter begyndte at producere håndsprit da vi pludselig var ved at løbe tør, og utallige caféer og restauranter tilbyder nu også take away. Vi skal tænke i, hvilken værdi vi skabe udover det, vi er vant til. Hvordan kan vi sætte os selv i spil på nye måder?

 

Pandemien som smagsprøve for borgerløn

Efter de fleste har prøvet tilværelsen i karantæne er der mange, der har fundet ud af, hvor vigtigt det er for dem at være uundværlige. At få lov til at skabe noget og være værdifulde. Det er den samme mentalitet, vores børn skal vokse op med. De skal vide, hvor vigtig det er, at de bidrager til samfundet. Mange af dem er allerede i gang. De lærer om aktuelle samfundsdebatter som Black Lives Matter og Corona gennem digitale medieplatforme og influencers. Men vi må ikke glemme dem, der ikke er med på bølgen. Dem, der er bange for ikke at passe ind. De skal lære, at det ikke er det at passe ind, der er vigtigt men det at skabe deres egen værdi i samfundet.

Men hvordan sørger vi for, at vores børn træner den mentalitet? Selvom lærere og pædagoger har været blandt de hjemsendte under corona, har de stået med en af de største opgaver overhovedet. De har haft til opgave at skabe et nytænkende, virtuelt klasselokale, der har skulle passe til alle elever. Fag som matematik, dansk og engelsk er blevet kogt ned til hjemmearbejdsopgaver og børnene har måtte tage en aktiv rolle i deres egen læring. Til gengæld er samtalen, innovation og legen blevet sat i fokus i det fælles, virtuelle klasselokale. Det har givet plads til en læringsmodel, der handler om at give børnene skaberkraft og evne til at se verden med andres briller på. Måske bliver det det vigtigste element i fremtidens gentænkte uddannelsessystem?

 

Pausen har gjort godt – for mennesket og for den grønne omstilling

Selvom den lange karantæneperiode har slidt hårdt på mange, har vi også været enormt tilpasningsdygtige. Pausen har lært rigtig mange værdien af at tage den med ro, lade børn og familie komme lidt mere i centrum og bruge mere tid i det grønne. Salget af sommerhuse er steget markant, fordi vi har opdaget, hvor meget vi sætter pris på at have et frirum. Man kan roligt sige, at den lange periode med ro, frisk luft og fokus på os selv har været en hjælpende hånd i klimakampen. Og klimakampen er bestemt ikke blevet glemt under corona. Tværtimod, har det været tydeligt for mange, hvor godt miljøet har haft det uden fly på himmelen, trafikpropper på vejene og udsigt til blå himmel i byer, der tidligere var fyldt med smog. Desuden skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor ingen går fri fra at tage stilling til klimakampen.

Der er det nemlig de yngre generationer, der står i spidsen, og de har ikke tænkt sig at trække sig. De har betalt prisen og i den grad taget en omgang for de ældre. Både efter finanskrisen og nu også ved at være solidariske og blive hjemme under Covid-19. De forventer at få noget retur – nemlig samarbejdsvillighed i kampen om den grønne omstilling. Og den vil de have fra de ældre. Det kommer vi til at se, når de specifikt kommer til at vælge at arbejde for de mest klimavenlige og bærerdygtige virksomheder.

 

Hvilke nye grønne teknologier ville Liselotte Lyngsø satse sine penge på? Hør svaret i podcasten ‘Fremtidens Forretning’ på Radio4. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens superhygiejniske samfund

/in , , , , /by

Selvom vores samfund er begyndt at åbne mere og mere op, så florerer Corona virussen stadigvæk iblandt os. Derfor holder vi stadigvæk afstand, giver ikke hånd og krammer kun vores nærmeste. Men hvad med om nogle år, når virussen – forhåbentlig – er væk? Vil håndspritten da stadigvæk være en fast nødvendighed i tasken? Er krammet ved at uddø?

I radioprogrammet ‘Ordet er dit’ fra P1, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd, Michael Bang Petersen om hvorvidt det øgede hygiejnefokus vil holde ved i fremtidens samfund.

 

Hvad tager vi med os?

Der er ingen tvivl om, at coronaen har gjort kæmpe indtryk på alle – både lande og mennesker. Det er en tid, der vil blive skrevet ind i historien. Men hvad bliver nøgleordene for tiden? Vil vi se tilbage på vores samfund og tænke, at det var dér, alle begyndte at tage afstand fra hinanden? Var coronatiden i virkeligheden teknologiens og digitaliseringens opblomstring? Hvordan er vi blevet formet af, at verden har været ramt af et virusudbrud?

Ifølge Michael Bang Petersen, er vi blevet mere beredskabsdygtige. Nu ved vi, hvad vi skal gøre i en krisesituation. Han påpeger, at man i Danmark har håndteret Covid-19 situationen med en hel anden mentalitet end i asiatiske lande, som har oplevet noget lignende før. De kendte proceduren, og det gør resten af verden også nu.

Det er ikke kun vores beredskabsmentalitet, der har ændret sig. Vi også blevet mere bevidste om, hvad vi som individer, gerne vil have ud af livet. Det har vi nemlig fået tid til at tænke over i vores pause væk fra vores vante hverdag. Hvad giver mening for os? Hvilke værdier har vi, og hvordan kan vi bidrage med dem i vores privat- og arbejdsliv. Hvordan kan vores værdier gavne vores samfund?

“Vi går fra work-life balance til life-work balance. Vi har sat vores eget liv meget mere i fokus. Vores arbejdsliv skal tilpasse sig os og ikke omvendt.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Dovenskab er menneskets største drivkraft

De tendenser, der oftest hænger ved i samfundet, er dem, der kommer ud af dovenskab. Mennesker er drevet af dovenskab. Alt, der kan gøre tingene lettere for os, modtages med kyshånd og fastholdes med jerngreb. Det, at vi ikke har skulle køre helt hen til kontoret for at holde møder, og i stedet har kunne gøre det virtuelt, er ikke noget vi bare sådan vil give slip på. Det samme gælder online indkøb og andre ting, vi kan gøre direkte fra sengen.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dog ikke så let for os give slip på vores gamle vaner og rutiner. Han frygter, at vi hopper direkte tilbage til en hverdag fyldt med stress og jag.

“Jeg frygter, at vi hurtigt ser en tilbagevenden af de normale rutiner. Ifølge Max Weber, så er samfundet en form for jernbur. Når samfundet først kommer op i tempo igen, er det ekstremt svært for den enkelte at holde fast i nærhed og work-life balance.”

-Michael Bang Petersen. 

 

Men er det overhovedet muligt for os at gå tilbage til en distanceret, stresset hverdag, efter at vi har levet med det modsatte i næsten 3 måneder? Mændene har endelig fået tid i hverdagen sammen med deres børn. Pludselig har de fået den samme erfaring som kvinderne får, når de går på barsel. Vil de mon acceptere et arbejde, der holder dem væk fra de vigtige ting i livet, når nu de har smagt på alternativet?

 

Var det i virkeligheden så slemt?

Vi spritter af og holder afstand som aldrig før. Forældre er nægtet adgang på institutionerne, når de afleverer deres børn. I fitnesscentrene skal alle redskaber sprittes af før og efter brug og i supermarkederne skal vi have handsker på, når vi handler ind. Er det i virkeligheden nogle tiltag, vi burde holde fast i, i fremtiden?

Hør hele udsendelsen fra P1 med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen. 

 

LÆS OGSÅ: “Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv”, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.