Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Ja tak til irritation

Hver gang du bliver irriteret i dit arbejdsliv, bør du, frem for at lade dig rive med, stoppe op og gennemtænke situationen. For irritation er en vej til indsigt, mener foredragsholder og fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard.

Læs hele artiklen her på side 42
Perspektiv · Maj 2015

Uddrag

Tag JA-hatten på og sig JA TAK til irritation. Når du bliver irriteret, sker der typisk det, at din hjerne smider en røgbombe, der gør, at du lader dig rive med af negative følelser. Det fortæller fremtidsforsker og foredragsholder fra Future Navigator Henrik Good Hovgaard, der mener, at du ved at lade dig rive med gør dig selv en bjørnetjeneste, fordi din irritation i stedet kan og bør bruges konstruktivt. Derfor skal du sige Ja tak til irritation.

Da vi i sin tid stod på savannen, og farerne lurede alle vegne, var irritation med til at holde os væk fra potentielle fjender. Men i dag er de fleste af den slags farer væk. Samtidig er verden så kompleks, at vi ikke bare kan køre på autopilot. Vi har så mange valgmuligheder, og der er så mange informationer og input, vi skal tage stilling til, så vi har brug for hinanden. Vi har brug for vores kolleger. Og kører vi på autopilot, bliver vi i dårligt humør, sure og i sidste ende angste og deprimerede, siger han. I stedet for bør vi, når vi mærker irritationen blusse, tænke over, hvad det var, der skete, og hvorfor; Ja tak til irritation.

Hjerneforskningen siger, at når noget gør os irriterede, er det, fordi der ligger noget bagved, som er vigtigt. Der ligger et budskab i vores irritation, forklarer Henrik Good Hovgaard. Ifølge ham gælder det irritation på alle niveauer. Når han er ude at holde foredrag, taler han blandt andet om robotter som et eksempel på udviklingen i samfundet. Robotter er noget, som mange stejler over, men i stedet for at blive irriteret over dem, kunne man tænke: Hvordan bruger jeg dem til min fordel? Hvad er vigtigt for mig i det her? siger han, der ikke mener, vi når nogen vegne ved bare at følge irritationen…

 

Læs hele artiklen her på side 42
Perspektiv · Maj 2015

Sådan trender Danmark mod 2020

Sådan trender Danmark mod 2020 – Værsgo! Dit overblik i drivere og bløde og hårde trends mod 2050 (tryk for at se modellen i fuld størrelse).

fn_hvad-optager-dankserne

Odense kommune prioriterer fremtidsforskningen

Det bliver stadig mere vigtigt for ledere at kunne læse og oversætte tidens trends – før de rammer.
Men det er svært at finde tiden i en presset hverdag.

De kommunale ledere bliver let fanget mellem at skulle levere på den korte bane og nytænke på den lange.

I Odense kommune investerer Phønix – uddannelseshuset i at ledere får tid og metoder til at kunne arbejde metodisk med fremtidsforskning – assisteret af Henrik Good Hovgaard og Anne Skare Nielsen.

Se kontorchef Lee Pointing fortælle om hans oplevelse med fremtidsforskningen.

Skolen bliver en del af den globale hjerne

Jeg har lyst til at starte med en lille sød historie. En dreng spørger sin mor: “Mor, havde I ingen computer dengang, du var lille?” Moren siger: “Nej, min dreng”.
Drengen spørger forundret .. ”

Læs hele interviewet her

Skal du spille julens mest hippe pakkeleg i år?

Ressourcebevidst pakkeleg er en nytænkt udgave af den traditionelle pakkeleg med terningekast og de samme 20 kr. pakker fra Tiger. I denne pakkeleg må man ikke købe nye gaver. Man skal medbringe en ting man ikke længere har brug for.

Medejer af Future Navigator Liselotte Lyngsø ser gavelegen som en modtrend, en reaktion på den vestlige verdens produktbulimi.

»Vi får rigtig mange ting, vi ikke har brug for, og som vi ikke bliver gladere af at eje. Mange mennesker finder det mere tilfredsstillende at køre på genbrugsstationen med deres gamle bras end at få nye ting«, siger hun.

Få vejledningen til pakkelegen via Politikens hjemmesiden nedenfor.

LÆS POLITIKENS ARTIKLEN: Klar til at lege? Prøv denne pakkeleg med fejlkøb og benhård argumentation.

Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik

Hvad sker der når man mikser 2 dedikerede gymnasielærere med en flok fremtidsforskere og tilsætter en hel gymnasieklasse?

Med Elvis’ ord “a little less conversation, a little more action”.

Sammen med Anne Müller og Astrid Lakjer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole har vi designet en digitalt undervisningsforløb i fremtidens journalistik.

Med Astrids ord “vi underviser ikke bare i et fag, vi underviser i en sag!” Og suppleret af Anne “tænk at vi står og klæder vores elever på til en verden, der ikke eksisterer endnu”.

Nemlig ja – fremtiden er her allerede. Kender du en dansklærer, der gerne vil helt frem i skoene ift. at lære eleverne at navigere i den nye medieverden, så besøg Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik.