Skal vi have en EU sikret ret til at holde fri når vi har fri? 

Skal vi have en EU sikret ret til at holde fri når vi har fri? 

Får vi nogensinde fri når arbejdet altid ligger lige for næsen af os?

 

Klokken er blevet 16, arbejdsdagen er slut og du er taget hjem. Alligevel tjekker du mailen, svarer på et opkald og finpudser dit powerpoint-show til dagen efter.

Vi er dårlige til at holde fri, når vi har fri – og det vil EU’s beskæftigelsesudvalg måske gøre op med i det nye år. Men er det rart at flexe lidt, så man også med god samvittighed kan tage fri tidligt med børnene ind imellem? Eller ville det være sundt med en regel om, at når dagen sluttede, gik man offline?

Lyt til podcasten ‘Ring til Due’ på P4 og hør fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tale om, hvordan vi skal navigere i det fleksible arbejdsliv.

 

Vil du give dig selv fri når du bliver din egen chef?

De, der før mødte ind på et kontor, kan nu frit vælge, hvor og hvornår de vil arbejde. Det giver fleksibilitet og rådighed over eget liv, som får arbejdstidbegrebet til at runge helt anderledes.

Vi lever længere og længere og arbejder derfor også til vi er ældre. Pensionen bliver snart skiftet ud med pauser gennem livet, så det er afgørende for vores livskvalitet, at vi trives og brænder for vores arbejde.

Fleksibilitet med hensyn til hvor og hvornår vi skal arbejde lyder ikke som en hel dum idé. Men der er en bagside af medaljen. For hvordan sørger vi for ikke at svare på mails og tage opkald i den tid, vi burde have fri? Hvordan undgår vi at blive tidsslaver i det nye regime?

Hvornår har vi egentlig fri, når arbejdet kun er et klik væk?

 

Arbejd fleksibelt men behold ritualerne

Hybride arbejdstider er nyt for stort set alle. Måderne vi indretter os efter hybride arbejdstider på, bliver forskellige fra person til person. For nogen bliver det let som en leg – ligefrem en gave – at få lov at sove længe og have noget af dagen fri. Til gengæld trives de i at arbejde til langt ud på natten. For andre er det en stressfaktor hele tiden at være på vippen til at falde i arbejdsmode.

Finder transitionen fra ur til kompas sit naturlige leje, eller får vi brug for lovgivninger, der passer på os?

 

Når appen til mail, Instagram og LinkedIn ligger klods op ad hinanden på telefonen, kan det blive rigtig svært ikke lige at tjekke, om vi nogensinde fik svar på den mail, vi sendte tidligere. Vi kommer til at tage en tur i SoMe karrusellen, der varer 30 minutter mindst! Det bliver i det hele taget svært at skelne mellem arbejde og fritid, når begge foregår på samme telefon og under samme tag. Derfor skal vi blive gode til at sætte nogle regler op for os selv, så det hele ikke flyder sammen. Måske skal vi beholde nogle af de ritualer, vi plejede at have på kontoret. Frokost klokken 12 og fri kl. 17. Måske bliver det vigtigt for os at skifte tøj inden vi sætter os til at arbejde på hjemmekontoret. Heldigvis er hele verden i gang med at eksperimentere, og onesize kommer ikke til at passe til alle.

 

 

Det er okay at snuble

Vi går fra at være tidsslaver til at blive tidsejere. Arbejdsgiverne bliver dem, der lægger retning og deadlines. Derefter bliver der “fri leg” for medarbejderne. Vi er midt i overgangsfasen. Det er okay at snuble i processen. Det er fejl, der gør, at vi finder den rette måde at gøre tingene på. Og hvis vi stadig ikke lige kan finde balancen, skal teknologien nok gribe os. Vi går i forvejen rundt med ure, der måler på vores sundhed. I fremtiden vil de også holde øje med vores psykiske velvære og sørge for, at vi holder fri, når vi har fri.

 

Hør meget mere om hvorvidt vi skal have love, der passer på os, eller om det hele vil løse sig selv i podcasten med Liselotte Lyngsø. 

 

 

HUSK AT DU KAN TAGE ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING! 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.