Posts

Sådan vinder og taber du fremtidens medarbejdere

/in , , , , /by

En ny generation af medarbejdere står klar til at erobre fremtidens arbejdsmarked. Forbered dig på massive omvæltninger i måden, vi går på arbejde på. Er du klar til den nye spillebane?

 

I en artikel fra Børsen fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad det vil kræve at blive trækplaster for nye medarbejdere. Og så giver hun sit bud på hvad, der vil høre fortiden til. Hendes udmelding er klokkeklar: Dem, der ikke kan opfylde de teknologiske og ledelsesmæssige krav, kommer ikke til at få fat i talenterne. De omstillingsparate og teknologinysgerrige virksomheder vil vinde kapløbet i kampen om hjerte og hjerne.

 

Tid til refleksion 

De nyere generationer er ikke kun imod tanken om et livslangt arbejdsliv i hamsterhjulet. De går også højt op i, hvad der reelt skaber værdi. Ikke bare for de virksomheder, de arbejder for, men også for dem selv som mennesker og for samfundet. De er ambitiøse på verdens vegne. 

Det bæredygtige arbejdsliv med hybride mødetider og -steder er kommet for at blive. Og fremtidens medarbejdere er villige til at gå langt for at opnå det.

“Man skal se det som legoklodser. Mange kommer til at sammensætte hverdagen forskelligt over tid. Vi skifter moduler ud og arbejder gerne for flere forskellige virksomheder på en gang. Virksomhedernes levetid bliver hele tiden kortere. Derfor bliver det også mere og mere usikkert at kaste alle sine æg i én kurv.” 

– Liselotte Lyngsø.

 

Præcisionsledelse 

Alt bliver digitaliseret og informationer og inputs eksploderer. Og sammen med kunstig intelligens og mønstergenkendelse vil det, ifølge Liselotte Lyngsø, lede os ind i et præcisionssamfund. Alle vil behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Teknologier vil gøre det muligt for vores ledere at skræddersy arbejdspladser til den enkeltes behov. Hvad spiser vi? hvornår arbejder vi optimalt? Skal det være koldt eller varmt? Hvem arbejder vi bedst sammen med? Hvordan står det til med vores psykiske og fysiske sundhed osv. Den type data bliver et uundværligt ledelsesredskab, som fremtidens medarbejdere forventer, vil blive brugt til at skabe individualiserede og optimale udviklingsrum.

De mest succesfulde arbejdspladser bliver dem, der formår at skabe en slags feedback fitnesscenter. Hvor fordelene ved individualisering balanceres med fællesskaber, der fortæller dig alt det, du ikke vidste, du ikke kunne undvære. Og hvor den enkelte bidrager til innovation og onboarding. 

Vores digitale arbejdsredskaber bliver en forlængelse af os selv

De næste mange år bliver mere centreret omkring menneskets plads i naturen. Vi kan ikke vende det blinde øje til klimaet længere. Vi kan for eksempel spare 20% CO2 med en ugentlig hjemmearbejdsdag!

For mange virksomheder bliver cybersikkerheden en udfordring på den hybride front. Men det er blot én problemstilling, der skal løses. For ud fra et klima- og individhensyn holder det ganske enkelt ikke, at du har to computere og to telefoner. Eller at procedurer og sikkerhed står i vejen for den frit tilgængelige teknologi på arbejdspladsen.

For generation Z (1997-2010) og Alpha (2010-2025), vil deres digitale arbejdsredskaber være intet mindre end en forlængelse af dem selv. Så hvis arbejdspladsen ikke kan imødekomme det, så svarer det næsten til, at de mister en arm. Udstyr og tilgængelighed bliver en uundgåelig faktor i at takke ja til et job. Vi VIL trives digitalt for at kunne arbejde præcis hvor, hvornår og hvordan vi vil.

Alt i alt handler det om at få skabt individuelle rammer, så den enkelte medarbejder kan skabe mest mulig værdi – sammen med andre.

Der vil blive ringe tålmodighed med arbejdspladser, der kategorisk udelukker hardware og software, som medarbejdere opfatter som overlegen. Teknologisk nysgerrighed bliver et afgørende parameter i vurderingen af, hvor attraktiv en virksomhed er. 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø lige her. 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

SÅDAN BLIVER DU VERDENSMESTER I AT SPOTTE TRENDS OG TENDENSER!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø. 

LÆS MERE

Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

/in , , , , , , /by

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?

 

Fællesskaber – Lette at undgå, ekstremt vigtige at tilgå

/in , , , , /by

Den stigende brug af teknologi har ført til en forandring i, hvordan vi interagerer med hinanden og deltager i fællesskaber. De fleste af os bruger mere tid på at surfe skærm og sende beskeder end på at interagere med mennesker i det virkelige liv! Hvad er det ved fællesskaber, der er så vigtigt, og hvorfor skal vi holde fast i dem?

Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på sammen med filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden i FORA Magasinet.

 

Nøglen til at løse feedbackkrisen

Der er langt fra andetstedsværelse til nærvær. Selvom der sidder fysiske mennesker rundt om os, bliver vi lokket af de andre steder på skærmen. Den store lykkefølelse kan opstå når vi pakker mobilen væk, kigger hinanden i øjnene og taler sammen. Men det kræver også mere af os og er mere anstrengende. Derfor får vi ikke prioriteret de fysiske fællesskaber i samme grad som tidligere. Det betyder også, at vi generelt får mindre feedback fra hinanden. Noget, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, oplever som et kæmpe paradoks.

 

”Vi står i en feedbackkrise. Selv om du søger på Google og får enormt meget at vide, så ved du kun, hvad det er, du søger efter. Du ved ikke, hvad det er, du også burde søge efter. Det får du kun ved at lytte højt til andres samtaler – og den er forstummet.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Når vi omgås med andre mennesker modtager vi helt automatisk feedback, som er med til at udvikle os som mennesker. Igennem fællesskaberne lærer vi, at der er mange måder at se og gøre tingene på. Men fællesskaber er også svære at indgå i. De kræver tillid og er ofte konfliktfyldte. Derfor vil det for nogen også være den nemmeste løsning helt at undgå dem. Især når vi nu har så meget teknologi, der kan fortælle os lige præcis, hvad vi gerne vil høre.

Ifølge Liselotte Lyngsø er det dog en skam:

 

”Vi skal tage store beslutninger om klima, biodiversitet og nye teknologier. Og selv om vi aldrig har haft så mange muligheder for at gøre noget ved verdens tilstand som nu, kræver det, at vi beslutter os for, hvad vi vil og ikke vil. Dér har vi brug for fællesskabet, så vi kan tage debatten og diskussionerne med hinanden.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Alle skal med!

Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi sammen kan træne vores demokratiske samtalemuskel. Men hvem er deltagerne i de rum? Hvem er aftenskolens primære målgrupper? Mange aftenskoler oplever udfordringer med at til­trække nye og yngre målgrupper, og selv om gruppen af ældre i befolkningen bliver stadigt større, må aftenskolerne til at kridte skoene.

Vi skal have så mange forskellige grupper og mennesker med som muligt, hvis vi skal finde de bedste løsninger i fremtiden.

 

”Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke mere diversitet og mangfoldighed ind i aftenskolen. Diverse fællesskaber med flere typer mennesker i samme rum om den samme aktivitet er nemlig de mest innovative.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs hele artiklen og bliv også klogere på, hvad filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden har at sige om fremtidens fællesskaber.

‘Ærlige Kvindekroppe’: Om at slutte fred med sin krop og erkende, at det er et livsvilkår at tvivle på sig selv

/in , , , , /by

Find Heidi Maxmillings bog ‘Ærlige Kvindekroppe’ her. 

 

”Som ung kastede jeg op, når jeg var under psykisk pres, og senere i livet var jeg nødt til at se i øjnene, at jeg på mange måder var rigtig ulykkelig bag facaden, når jeg optrådte på scenen.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og direktør i sin egen virksomhed Future Navigator. Med sine 52 års erfaring med at lære at acceptere og elske sin egen krop, har hun bidraget til Heidi Maxmilings bog ’Ærlige Kvindekroppe’, der netop er udkommet i efteråret. I sit skriv reflekterer Liselotte over, hvordan hendes forhold til sin egen krop har ændret sig gennem livet. Og så peger hun på, hvad der ligger til grund for samfundets konstant foranderlige syn på kvindekroppen.

 

En smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed. Mange kvinder er kede af eller skammer sig over deres krop. Igennem otte år har Heidi taget billeder af nøgne kvinder til sit projekt ”I ærlighed og kærlighed – portræt af kvindekroppen”.

Bogen indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer. Heidi Maxmiling (f. 1970) er fotograf uddannet fra DR og selvstændig fotograf siden 1995 under navnet maxmilling.dk. Sideløbende har hun været fastansat på Aller Media i seks år. Har gennem tiden bl.a. haft kunder som DR, TV2-Sport, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Kvindesamfund, Politiken, TV3.  – Heidi har over 30 års erfaring som fotograf.- Med tekstbidrag fra bl.a. Emilia Van Hauen, Silja Okking og Janni Pedersen.

KØB BOGEN

Når alder kan kureres, bliver vores skønhedsideal fuldstændig forandret

Vores skønhedsidealer ændrer sig hele tiden. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forandringerne? Liselotte Lyngsø peger på, at vores skønhedsidealer altid er en refleksion af det, der foregår i samfundet:

 

”Lige nu oplever vi krig i Ukraine, og det betyder, at vi ser kvinder fra et andet kulturområde, hvor man har et andet skønhedsideal end vores, for eksempel med mere afbleget hår og større bryster. Det er ikke utænkeligt, at det vil smitte af på vores skønhedsideal, når vi ser kvinderne stå der som krigshelt på frontlinjen.”

– Liselotte Lyngsø.



Ny dag nyt ideal

Vi skal være omstillingsparate, hvis vi vil leve op til samfundets strikse og konstant foranderlige holdning til, hvordan vi skal se ud. Heldigvis er kosmetologerne skarpere end nogensinde før. Hvis vi virkelig vil, så kan vi ”kurere” os selv for at ældes. Lidt botox og filler, nedfrysning af et par æg og vupti, så bliver vi så gode som nye igen.

 

Spørger du Liselotte Lyngsø, er der slet ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at ændre endnu mere på vores udseende i fremtiden, end vi allerede gør i dag. Hun minder dog om, at der med en trend altid medfører en modtrend:

 

”Tricket bliver ikke at komme til at ligne andre. Det attraktive er altid at have noget, der ikke er andre forundt, så når skønhedsoperationer bliver tilgængelige for alle, og Miss Universe-kandidater ligner hinanden, så man ikke kan se, om de kommer fra Brasilien eller Finland, så holder det også op med at være interessant.

– Liselotte Lyngsø.

 

Hvorfor stopper vi ikke bare med at leve op til de skide idealer? Hvorfor kan alle ikke bare være perfekte som de er? Ifølge Liselotte er det uundgåeligt at blive draget i en retning af skønhedsidealerne. Det er nemlig blevet påvist i videnskabelige undersøgelser, at pæne mennesker har lettere ved at få succes.


”I virkeligheden havde jeg det sværest med min alder, da jeg var 40-45 år og erkendte, at jeg ikke skulle have flere børn”

I bogen bidrager Liselotte ikke blot med bud på, hvordan samfundets syn på kvindekroppen kommer til at blive i fremtiden. Hun beskriver også sit forhold til sin egen krop. Hvordan det har været svært ikke at føle sig dobbeltmoralsk over for sine børn når det handler om udseende. Om det at knokle røven ud af bukserne for at bliver venner med sin krop. Hvordan hun har tacklet presset til at stå på scenen i høje hæle og suge maven ind for at se godt ud. Og ikke mindst, hvordan hun stadigvæk bliver ramt af præstationsangst i dag.

Da Liselotte fra 40 år gammel fik hun sit fjerde barn. En lille efternøler, der nu er ved at blive teenager. I bogen beskriver hun det fantastiske ved at få et fjerde barn – men også bagsiden af medaljen. For lige dén alder var nemlig også den sværeste, hun har gennemgået:

 

”Jeg har hængt meget af min værdi i verden op på, at jeg kunne få børn, og selvom det er irrationelt, så følte jeg mig pludselig som en ubrugelig papkasse, da det ikke længere var en del af min fremtid.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om Liselottes bud på fremtidens kvindekroppe, og om hendes egen kropsrejse? Så begiv dig ud i rejsen om ‘Ærlige Kvindekroppe’, hvor du kan læse mange flere inspirerende skriv fra blandt andet Emilia Van Hauen og Janni Pedersen.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Skal Mascha Vang inspirere din næste rejse? Fremtidsforsker er ikke tvivl

/in , , , , /by

Skal du til at bestille din næste rejse? Så læs med her. En ny tendens præger nemlig inden for rejsebranchen lige nu. En tendens, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø uddyber i denne artikel fra Børsen. 

Forbrugerne har nået et mætningspunkt for markedsføring

Engang så vi reklamer i fjernsynet, aviser eller hørte dem over radioerne. I dag er de mest potente markedsføringskanaler influencers, som vi følger på de sociale medier. Det gælder også for reklamer inden for rejsebranchen. Liselotte Lyngsø har beskæftiget sig intenst med rejser fordi de er så vigtige for os alle sammen. Og siger så meget om, hvem vi er. Eksempelvis deltog hun i The Social Travel Summit, hvor hun netop talte om, hvordan rejsebloggere blev mere og mere autoritære. Liselotte er ikke i tvivl: I dag er vi ved at nå et mætningspunkt, når det gælder de de hypede influenceres rejsereklamer.

 

Hvor influencers på et tidspunkt var kendt som en ny og spændende inspirationskilde, der adskilte sig fra trættende, overfladiske reklamer, er vi i dag ved at miste tilliden. De har mistet deres uskyld som en unik og personlig kanal.

“Influencerne er betalt for at poste billeder, hvor de er et fantastisk sted – som måske ser tomt og stille ud på billedet, men er totalt crowded, når man så selv står der.”

-Liselotte Lyngsø.

Insta-immunitet inden for rejsebranchen

Nethandel er eksploderet indenfor samtlige brancher, men særligt i rejsebranchen foregår stort set alt online. Teknologier og algoritmer fungerer som virtuelle salgsassistenter. De kan ikke fås dygtigere, og de ved lige præcis, hvad vi leder efter. Sådan har det i hvert fald været i lang tid. Men de skal til at løbe endnu hurtigere, hvis de skal følge med os. Flere og flere er nemlig ved at opbygge en vis immunitet overfor alle de reklamer og forsøg på at få os til at booke et ophold, vi bliver bombarderet med. Vi har gennemskuet, at det nok ikke altid passer, at der kun er to værelser tilbage af dem, vi lige har kigget på.

Kort sagt: hvis det bliver for fiffigt, så falder det til jorden. Professionelle kæder ansætter folk til at lave falsk markedsføring og manipulere med deres ranking, og det svækker vores tillid. Influencerne er en del af den bevægelse.

Derfor opsøger flere og flere af os i højere grad tips og rejseråd fra familie og venner og folk, vi kan stole på. De har ikke noget i klemme. Vi kender dem. Og deres præferencer. Så til næste familiesammenkomst så husk at spørge din fætter, hvor han har holdt sommerferie.

Med andre ord: Rejsebranchen og influencers skal til at gå nye veje, hvis de skal med på bølgen af nye rejsetrends. Læs mere i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

Find artiklen som PDF her.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Vi er godt på vej til at forene investering og ligestilling

/in , , , , /by

Kampen om ligestilling er efterhånden blevet sat på menuen i de fleste brancher. Det samme gælder når det kommer til investering. Hvor det før var et klart mandsdomineret felt, bryder flere og flere kvinder nu også ind i forsøget på at få deres penge til at gro. Og de er ikke så ringe endda – de har nemlig allerede god erfaring med det, selvom de på papiret først lige er kommet ind i kampen.

Læs artiklen fra Nordnet, hvor fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen inspirerer flere kvinder til at komme ind i investeringskampen.

 

Det er ikke kun idéen om investering, vi ikke rigtig har forbundet med kvinder før. Det er i det hele taget økonomisk overblik, der af en eller anden grund er blevet mændenes herredømme og område for ekspertise. Men det skal være slut nu.

 

”Den største udfordring for kvinderne er, at de tror, de ikke kan. At det er grådigt at investere. Men investering handler om at gøre noget for fællesskabet, gøre noget for sin familie og ikke mindst for sig selv”.

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Kvinder har altid været eksperter inden for økonomi

Selvom kvinden ikke synes at fylde det store i økonomiens og investeringernes verden, betyder det ikke at hun ikke har en masse at skulle have sagt inden for området. I virkeligheden har kvinder altid været økonomisk fornuftige, når de har skulle holde styr på husholdningsbudgettet. Men nu handler investering jo ikke om at spare op. Tværtimod handler det om at få sine penge til at gro, og det skal vi have fokus på fremover.

En anden ting, kvinder er seje til, er at stå sammen. Især over de seneste år, hvor bevægelser som #metoo og #textmewhenyougethome er opstået. Bevægelser, der sætter fokus på nogle af de udfordringer og levevilkår, kvinder fra barnsben skal indordne sig efter på grund af det køn, de er født ind i. For hver en bevægelse og historie fortalt af verdens kvinder, vokser fællesskabet sig større og større. I det virkelige liv og især på de sociale medier.

Det er ikke kun historier, der bliver delt. Vi kan også finde støtte og hjælp i fællesskaberne. Også når det gælder investering.

”De løfter hinanden op, og der bliver talt på en anden måde end i grupperne med både mænd og kvinder. Det er så vigtigt med et forum, hvor det er okay at sige: ”Jeg er helt grøn. Hvordan starter jeg?”. Søstersind gælder altså også i forhold til økonomi”. 

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Gør verden til et bedre sted med dine penge

Der er ingen tvivl om, at kvinder tog boksehandskerne på og kampen op mod ligestilling for lang tid siden. Det gælder inden for alle felter. Det gælder inden for investering. Og det kan også ende med at kaste en større fortjeneste af sig end blot den økonomiske del.

Vi skal se på vores investeringer som stemmesedler. For investerer vi i en sag, vi selv brænder for, så medvirker vi også til, at den får ben at gå på. Hvis vi skal give ligestillingen et katapultisk spark, så skal vi investere i virksomheder, der fokuserer på sagen.

 

Læs meget mere om investering og ligestilling i artiklen med Louise Fredbo-Nielsen lige her.



Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker og forfatter af bogen ‘Sæt Kursen’. En bog, som skal give gode råd, investeringsstrategier og et kærligt spark. Lige nu kan du finde hende på skærmen, hvor hun forsøger at sætte den rette kurs for deltagerne i programmet Luksusfælden. 

10 jobs der kunne blive dine

/in , , , , , , /by

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirerende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #1: Fra just in time til just in case

/in , , , , /by

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Fra global til lokal, bæredygtig og robust

Det er ikke længe siden, at en oversøisk leverandør var både den nemmeste og billigste mulighed for virksomheders produktion. Men så kom corona, og afstanden mellem Asien og Europa kom til at virke større end nogensinde før. I USA blev det umuligt at finde en brudekjole, fordi 80% af dem produceres i Kina. Tusindevis af virksomheder var på vej i afgrunden. Det globale netværk var ved at falde fra hinanden. Nu er det er alt for usikkert at være afhængig af en global leverandør. Derfor, har vi måtte lægge vores lid til lokal produktion.

Den lokale produktion har ikke kun sat gang i maskinerne herhjemme. Også fantasien og de faglige grænser er blevet udfordret og overtrådt. Da vi var tæt på at løbe tør for håndsprit, udvidede lokale alkoholproducenter deres ekspertise til håndspritsproducenter. Og der er stort set ikke én eneste restaurant, der ikke tilbyder take-away og hjemmelevering længere. Virksomhederne har været under stort pres. Men de er også blevet presset til at afprøve nye muligheder, idéer og løsninger af. Løsninger, der danner vejen for en mere bæredygtig og nytænkende forretningsmodel.

 

Staycation og hjemmekontorer

Vi var ikke vilde med tanken om ikke at komme på den årlige charterferie til Tenerife eller på interrail rundt i Europa. Vi har alle måtte ofre mange af vores udenlandske ferieplaner i sommeren 2020. Det har dog åbnet manges øjne for, hvad man kan få ud af at blive i nærområdet. Sommerhussalget er steget helt enormt. Derudover er utallige af kampagner er blevet lanceret, for at prøve at få folk til at gå på opdagelse i egen by. Tanken om en staycation lyder måske ikke så dumt alligevel – især hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.

Men det er ikke kun ferierne, vi er blevet villige til at holde herhjemme. Vi er nemlig helt vilde med at arbejde uden for kontorene. Om det er derhjemme, på det lokale co-working space eller på vores yndlingscafé. Der sidder hundredevis af digitale nomader rundt omkring i byerne og arbejder. Virksomhederne får ikke lov til at gå tilbage til firkantede kontorer og 9-17 arbejdertider. Deres opgave bliver at skabe den mest attraktive arbejdsplads og de fedeste rammer for deres ansatte. Og det giver også kontorudlejerne en ny udfordring – de skal tænke i nye baner og hjørnekontorene skal have en helt ny funktion.

 

 

Hvorfor er det vigtigt at være en del af et innovativt partnerskab som virksomhed i fremtiden? Se med, og hør hvorfor Liselotte Lyngsø mener, at lokale netværk bliver centrale i arbejdet for at sikre robusthed og forsyningssikkerhed.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtiden og dens usikkerheder ikke er noget at være bange for

/in , , , , /by
Der er blevet sat fut i fremtiden under corona. Det har været en ekstrem usikker periode for alle, og det har været hårdt. Men netop fordi vi alle har været på udebane, har vi også haft plads til at tage chancer, prøve os frem og få beskidte fingre. Alle de ting, vi før troede ville komme langt ude i fremtiden, er her nu. Læreren, der nægtede at lave fjernundervisning, har skabt det mest fantastiske virtuelle fællesskab for sine elever. Virksomhederne kan hyre folk fra hele verden efter at have haft succes med digitale møder og langdistancearbejde. Covid-19 har givet os en smagsprøve på fremtiden. Nu er vi klar til at hoppe ud i den.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, gæster læge og forfatter, Imran Rashids podcast “Lægens ord” for at fortælle om, hvad det er for en verden, vi lever i og hvordan begivenhederne vi oplever, påvirker os.

 

Interessant, spændende!

Som fremtidsforsker arbejder Liselotte Lyngsø med at spotte trends i vores samfund. Under corona er der opstået helt nye tendenser. For eksempel har det været helt tydeligt at se, hvordan unge er blevet påvirket af ikke at gå i fysisk skole og se vennerne. Kunne det tænkes, at det bliver et startskud til nye tiltag, der især skal hjælpe og støtte de mest udsatte unge? De problematikker, vi sikkert altid har haft, er kommet under en lup. Nu kan vi se dem meget tydeligere, og så kan vi ikke vende ryggen til. I sundhedssektoren har krisen rettet op på mange af de mangler, man så før. Kriseløsning, træning af medarbejderne og helt nye helte, der kan arbejde på tværs af siloerne, er brudt frem.

Det handler om at se muligheden i de forandringer, der sker rundt om os. Sige “interessant, spændende” i stedet for altid at holde os i tryghedszonen.

Samfundet på den anden side af den kollektive husarrest

I foråret 2020 blev vi alle sammen sendt hjem. Vi blev sendt hjem med 23.000 kr. om måneden. Mange syntes at det var rart i starten, at få tid til at afstresse. At få lov til at flade ud og binge vores yndlingsserie på Netflix, uden at skulle bekymre sig om de økonomiske omstændigheder. Men efter et stykke tid blev vi rastløse. En for en startede vi vores egne små gør-det-selv projekter. Nogle begyndte at strikke, hækle, lave surdej. Andre totalrenoverede deres hjem. Pludselig havde vi alle et kæmpemæssigt behov for at skabe noget, være aktive og værdifulde. Vi blev mindet om, at vi ikke går på arbejde for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil føle os uundværlige. Måske var Covid-19 i virkeligheden det perfekte eksperiment der skulle til for at se, hvordan borgerløn ville fungere i praksis?

For det kan godt være, at tingene lyder smart på papiret. Men vi kan ikke planlægge fremtiden. Vi bliver nødt til at mærke tingene på vores egen krop før vi ved, hvordan de kommer til at påvirke os. Hvis ikke følelsesapparatet er med i fremtiden, så har vi gjort regning uden vært. Vi skal eksperimentere med fremtiden, smage og føle på den. Vi skal være nysgerrige overfor de tendenser, der er rundt om os. For eksempel er vi blevet markant dårligere til at kommunikere fysisk med hinanden. Det er en tendens. Chatbots, smarte højtalere og autobeskeder har gjort, at vi har glemt at tale sammen og lytte til hinanden. Den trend bruger de aller klogeste virksomheder til deres fordel ved at gå modsat. De skaber et lyttende og kommunikerende arbejdsmiljø, hvor de blandt andet bliver de allermest eftertragtede virksomheder for jobsøgende.

 

En fysisk verden i en hyperdigital fremtid

Hvis der er én spådom, de fleste af os er enige i om fremtiden så er det, at den kommer til at være virtuel. Og teknologi og automatisering har fået et kæmpe boost i den seneste tid. Den nedsatte mulighed for oversøisk transport har åbnet mange virksomheders øjne for usikkerheden i at være afhængige af andre mennesker. De har måtte gå fra “just in time” til “just in case”, for at stå mere sikkert i forhold til leverancer.

Men det er ikke kun virksomhederne, der har sat fut i digitaliseringen. Vi har allesammen været tvunget til at gå i skole, holde møder og i det hele taget socialisere med en skærm imellem os. Det har rykket os helt vildt, og vi har lært en masse nye muligheder at kende. For eksempel tillader det os at blive langt mere mobile i fremtiden. Vi kommer til at kunne bo lige hvor vi gerne vil, uden bekymringen om en lang transporttid fra A til B.

Digitalisering bliver en stor del af fremtiden. Ligesom at vi i dag ikke kan forestille os at leve uden elektricitet! Men selvom vi har elektricitet, så påskønner vi stadig meget af det, der ikke behøver det. For eksempel levende lys – stearinlys og lejerbål. Sådan bliver det også med digitaliseringen. For hvordan skal vi stadig evne empati, sympati og andre menneskelige træk, hvis alt bliver teknologisk?

“Maskiner er til for at løfte verden og gøre mennesker og verden bedre. Men det kræver, at vi insisterer på at være gode til at være mennesker.”
-Liselotte Lyngsø. 

Fremtiden er fyldt med mennesker, der gerne vil det menneskelige fællesskab. Både i den fysiske verden, og i den teknologiske. Vi bliver bedre til at navigere i, hvad for en slags platform, vi skal bruge til hvilket møde. Der findes både apps, hvor vi kan quizze og have kvalitetstid med vores familie, uden at skulle bruge hele dagen på det. Og så står vi med hele gamergenerationen, som fungerer fint som avatarer i virtual reality. De lever sig ind i det og bruger tid, penge og energi på at være en digital figur. Kommer den generation til at være villige til at slippe kropslighed og nærvær, når de kan få deres helt egen, skræddersyede verden gennem teknologien? Eller bliver det muligt at kombinere det, så vi stadig har menneskelige evner og fordele, men i en mere gamificeret verden?

 

Hvorfor er mennesker så typiske?

Brætspillet Typisk! er udviklet af Liselotte Lyngsø og Per Striegler. Det er deres forsøg på at skabe en fremtid, hvor helt forskellige typer lærer at tale sammen. Vi har en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv helt vildt. Men i virkeligheden ville vi nok få allermest ud af at tale med vores modsætninger. Nogen, der ser verden helt anderledes end vi selv gør. Det vi især kunne se se under corona, var forskelligheder i fuld flor. Perfektionisten, som gik op i at have præcis 2 meters distance til personen foran i køen. Hjælperen, der virkelig var på arbejde, og meldt sig som frivillig til at købe ind for de særligt udsatte. Og så er der kunstneren, der mærker fremtiden med kroppen, og handler udfra intuition og fornemmelser.

Ville du kunne leve dig ind i en anden type end dig selv? Og har du i virkeligheden styr på, hvilken type du selv er? Køb spillet Typisk! her, og lær at omgive dig med andre typer end dig selv.

 

Skal vi være bange for fremtiden, og de usikkerheder der følger med den? Eller er det i virkeligheden en kæmpe luksus, at alt er i konstant bevægelse? Hør podcasten “Lægens ord” med Imran Rashid og Liselotte Lyngsø her. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Derfor er 53% kvinder utilfredse med deres krop efter graviditet

/in , , , , /by

Graviditet. En tid, hvor kvindens krop udvikler sig på en måde, den aldrig ville gøre hvis ikke det var fordi, den var i gang med at skabe et menneske. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan hun oplever en graviditet. For nogen er det lig med 9 måneders kvalme. For andre er det den smukkeste ting i verden. Men det lader til, at der især er én ting, som mange kvinder kan nikkende genkendende til, når det gælder graviditet. Nemlig, at de er stærkt utilfredse med deres krop, efter de har født. Det viser en undersøgelse fra Vores Børn. 

Skal mødre lære at holde af deres kroppe efter graviditet? Er det ligefrem et tabu, hvis de ikke gør? I denne artikel fra ALT.dk, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på, hvorfor så mange kvinder er utilfredse med deres krop efter en graviditet.

 

Vi hyldes med likes, når vi viser træt maveskind og appelsinhud frem, men mødt af kritik, når vi ytrer et ønske om at forskønne kroppen

I lang tid har det været en tendens, at den slanke krop et blevet påskønnet i vores samfund. Alle andre kroppe – især tykke – har der ikke været plads til. De har ikke været “godkendt” i normens øjne. Idealet om at have en slank krop er blevet taget til ekstremer, og med kunstige indgreb og diverse fedtfrysninger, kan man nemt modarbejde kroppens naturlige udvikling.

Med en trend kommer der altid en modtrend. Og den buldrer afsted i samfundet lige nu. Folk har fået nok af idéen om at skulle leve op til én bestemt kropstype, og forsøger at skabe et bredere syn på, hvordan en “flot” krop ser ud. De sociale medier er spækket med influencers, der forsøger at overbevise os om, at alle kroppe er gode kroppe. Pludselig skal vi allesammen være “au naturel”. Det er gået fra at være forkert at være tyk, til at være forkert ikke at elske, at man er tyk.

“Der er aldrig nogen, der vil sige: Ad, du sidder og spiser økologisk. Det er meget sjældent, at vi peger fingre ad det naturlige. Men lige så snart noget er unaturligt, så får vi travlt. Vi har altid ret til at være naturlige – der er vi safe. I hvert fald på de sociale medier.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad så, når det moderlige bliver lidt for rundt og looket lidt for tungt?

Selvom de sociale medier lige nu prøver at uddanne os i at være kropspositive og accepterende overfor os selv, så er det stadig en hårfin balance. For virkeligheden er stadig den, at samfundet dømmer os, hvis vi vejer “for meget”. Det er stadigvæk en udbredt fordom, at tykke mennesker er dovne og ude af stand til at passe på dem selv.

Det er altså svært at være naturlig i den virkelige verden. For nu. Måske ændrer det sig. Men indtil da, fortrækker folk stadigvæk at være slanke og opstrammede. Og de fleste er ikke blege for at tage den nemme løsning for at opnå det. Undersøgelsen fra Vores Børn viste, at 38 % af de adspurgte mødre godt tænke sig kosmetisk eller kirurgisk behandling, såfremt økonomi ikke var en hindring. Ud af dem vil 74% gerne have lavet bryster, 34 % opstrammet maveskind og 15 % have laserbehandlet deres strækmærker.

Det at få en ny morkrop er et fænomen i sig selv. En gaveidé, fædre kan give deres koner, efter de har født.

“Så kan maveskindet blive løftet, der kan rettes til hist og her, og fedtet flyttes fra det ene sted til det andet. De tjener flere og flere penge – og de går målrettet efter kvinder, der lige har født. Så det er ikke så underligt, vi konstant føler, vi skal flytte os.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Måden vores krop ser ud på, er blevet en indikator for, hvorvidt vi har tjek på vores liv

Der er en stor forståelse – og forventning – om, at vi konstant arbejder på os selv og optimerer hvor vi kan. Vi SKAL være tilfredse med os selv. Er vi ikke det, skal vi fikses. Enten ved at træne, arbejde med os selv hos en psykolog, eller med et quick-fix.

Vores personlige rigdom bliver ikke længere målt op i, om vi har et stort hus, en dyr bil eller generelt overskud på kontoen. Nu handler det om hvorvidt, vi har styr på vores krop og mentale udvikling. Vi skal kunne vise, at vi er omstillingsparate, og den kamp vil vi gerne dele.

 

Skal vi acceptere dem vi er, og ikke hele tiden forsøge at leve op til et urealistisk, samfundsskabt ideal? Eller er det okay at være utilfreds med sin krop? Og hvordan skaber man en balance, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus?

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø, og hør Katrine Memborgs historie om, hvordan hun tog tyren ved hornene og blev glad for sin morkrop.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.