Sådan holder du dig sund i fremtiden

Sådan holder du dig sund i fremtiden

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.