Bliv leder i fremtidens arbejdsliv!

Bliv leder i fremtidens arbejdsliv!

Teknologi, individualisering og specialisering. Hvordan skal ledere indrette sig i fremtidens arbejdsliv?

 

“Teknologien kommer til at overtage mange af de jobs, som i dag er besat af mennesker. Det lyder som en dystopisk fremtid, men det behøver det ikke at være. Vi skal blot være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

Teknologien buldrer derudaf. Fantastiske, spændende løsninger på førhen kedelige opgaver vælter frem. Og giver plads til, at vi som mennesker kan fokusere på alt det sjove. Det er en udvikling, vi skal bruge til vores fordel. Og det er med at gribe den nu.

Vi skal turde at være nybegyndere flere gange i løbet af livet. Lære og genlære vores “ekspertområder” med nysgerrighed. Være omstillingsparate og ydmyg overfor forandringer. Det spår fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, i denne artikel fra Børsen. 

 

Vejen til den leveringsdygtige leder

Over det sidste år, har måden vi arbejder på udviklet sig med turbofart. Kontorerne bliver mere og mere relative, og former sig efter hvor vi befinder os, og hvad vores behov er. Individualiseringen på arbejdsmarkedet vokser, og det sætter store krav til fremtidens ledere.

Deres helt store opgave bliver at skræddersy rum, der pleaser den enkeltes behov.

Men det er ikke en selvfølge, at alle ved præcis, hvad deres behov er. Den setting, vi trives bedst i på ét tidspunkt, kan sagtens nå at ændre sig flere gange. Og dermed ligger en anden vigtig opgave for lederne. Nemlig at give deres ansatte plads til at revurdere deres situation ofte.

Vi skal trænes i at mærke efter – hvad er bedst for mig lige nu? På den måde sikrer vi os arbejdspladser, fyldt med engagerede medarbejdere, der hele tiden udvikler og forbedrer sig.

 

Fremtidens ledere – fat mod!

Det lyder måske som noget af en mundfuld at være leder på fremtidens arbejdsplads. Men bare rolig. Vi skal bruge teknologien til at opnå de bedste resultater!

Lige nu udvikles der teknologi, der kan hjælpe med at aflæse menneskets mimik, så vi skal ikke stå helt alene med opgaven om at sikre vores ansattes velvære…

Vi skal være gode til at være mennesker. Træne de egenskaber, som teknologi trods alt stadigvæk ikke mestrer. Kreativitet, social forståelse – men også tvivl, dovenskab, omstillingsparathed og meget mere.

 

”Vi skal være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs mere om, hvordan du bliver den sejeste leder i fremtidens arbejdsliv i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.