Donorbørn vinder frem – Vi kan og vil selv
Fra 2011 til 2018 steg antallet af kvinder, der fik donorbørn alene med 27% og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er ikke overrasket.
I en artikel fra TV2 Lorry fortæller hun om, hvorfor det at få donorbørn som enlig forældre bliver mere og mere normaliseret i en verden i opbrud fra de stereotype modeller.
Læs med og bliv klogere på, hvorfor donorbørn bliver mere og mere efterspurgte.
Vores liv er et patchwork tæppe, som vi selv skal sy sammen
Helt fra vi var små og gik i børnehaven har vi leget mor, far og børn. Det er normen – reglen – de fleste af os er vokset op med. Men familierne ændrer sig, og det går hurtigt.
Ved du hvad en regnbuefamilie er?
I dag blomstrer flere og flere familietyper frem. I de seneste årtier har familiernes udseende ændret sig helt vildt. Kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af alternative samlivsformer. Faktisk kan vi i dag sætte navn på hele 37 forskellige måder at være familie på! Kvinder, der får børn alene, er bare én ud af rigtig mange familieversioner i dag.
Om vi vil leve i en regnbuefamilie, have delebørn, gifte os med vores venner, gå på pension og barsel samtidigt eller noget helt femte er op til os selv. Nye rollemodeller viser os vejen til at skabe lige nøjagtig de livsformer, vi gerne vil have.
Flest donorbørn i Region Hovedstaden
Selvom flere kvinder vælger at få børn alene i hele Danmark, topper tendensen især i Region Hovedstaden.
Og det er typisk i storbyer vi ser nye trends først:
“Som fremtidsforsker ser jeg jo altid trends starte i de store byer, så det kan godt være et bud på, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af.”
-Liselotte Lyngsø.
Ressourcestærke får donorbørn
Udover, at de fleste solomødre befinder sig i hovedstaden, har de også flere ting til fælles.
Ifølge Solomor-rådgiveren Camilla Hall, er arketypen på en mor med donorfar ressourcestærke kvinder, der føler sig handlekraftige, har sundheden & økonomien i orden og som tør gøre tingene selv. Rent historisk er det også først for relativt nyligt, at faren er begyndt at blive en signifikant del af kernefamilien. I lang tid har manden i højere grad stået for ressourcerne – et behov, der langt fra er lige så afgørende i dag. Studier viser nemlig, at de enlige kvinder i fertilitetsbehandling gennemsnitligt har længere uddannelse, end kvinderne i parforhold.
Hvorfor tror du, at flere kvinder får donorbørn? Og vil det samme gælde for mænd?
Læs mere i artiklen fra TV2 med Liselotte Lyngsø.
Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!
