Den hybride medarbejder - buzzordet for fremtidens arbejdsform

Den hybride medarbejder – buzzordet for fremtidens arbejdsform

Over det sidste år har det kontor, vi førhen mødte ind på og stemplede ud af om eftermiddagen, stået tomt. På dets skrivebordet kan vi skimte et imponerende lag støv. I cafeteriet har kaffemaskinen aldrig stået tom så længe ad gangen før. Men hjemme hos os selv er det lige omvendt.

Her bliver både spise-, sofa- og køkkenbord brugt som arbejdsstation. Visse dage når vi aldrig ud af sengen, før vi trækker computeren hen over skødet og går i gang med dagens pligter. Og stempelkanden – ja – den brygges som den aldrig har brygget før. Sådan har vores hjem set ud i snart et år. Spørgsmålet bliver, om vi fortsat vil leve med en udvisket grænse mellem privat- og arbejdsliv. I et hjem, som også er vores kontor? Hvor vores altan bliver til pauselokale og køkkenet vores kantine.

I en artikel fra Lindbak, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fremtidens arbejdsliv og krav til morgendagens kontorer. Hvordan vil vi indrette os? Hvilke omvæltninger og tendenser fra coronakrisen er kommet for at blive?

 

“Vi kommer til at arbejde med og i de kanaler, som er mest effektive. Hvor vi arbejder fra, bliver mindre vigtigt.”

-Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens arbejdsform: fra fast til fleksibel

En forældet tankegang ville påstå, at arbejde er noget, man skal gøre for at leve. For at kunne bringe mad på bordet og have den livsstil, man ønsker. Men den idé er for længst udløbet. I hvert fald, hvis man spørger de nyere generationer. Dem, der skal tegne fremtidens arbejdsform.

For hvorfor acceptere at bruge halvdelen af vores liv på at arbejde, så vi kan leve i den anden halvdel? Hvorfor ikke leve hele livet igennem?

Teknologien vokser og er i konstant udvikling. Den bliver designet til at lave alt det grove arbejde, så vi kan lave det sjove. Den gør det muligt for os at leve for vores arbejde, så vi ikke skal arbejde for at leve. Det er det privilegium, som fremtidens arbejdsform vil blive drevet af. Det vil få flere til at ønske at blive på arbejdsmarkedet længere og det vil skabe mere rummelighed i forhold til flere mennesketyper og livsvilkår.

Gå på arbejde når det passer dig

Under coronakrisen har vi opdaget, hvor mange muligheder hjemmearbejde skaber for os. Så når vi, om lidt, begynder at kunne se lyset igen, ikke bare går tilbage til den gamle arbejdsform igen.

Vi har mærket på egen krop, hvordan et skræddersyet arbejdsliv føles. Og det kommer vi ikke bare sådan til at give slip på.

Men der er en bagside af medaljen.

Manglen på det kollegiale fællesskab, vi før kunne hente på kontoret, har slidt hårdt på os. Derfor bliver kontorerne fortsat ved med at spille en betydelig rolle på arbejdspladserne. Men fra at være dem, der skabte rammerne om vores arbejdsdag bliver det i fremtiden dem, der sikrer os et socialt og kollegialt arbejdsliv.

“De store kontorer vil snart være historie, men bedriftens lokaler bliver vigtige som socialt samlingspunkt. For kompetenceudvikling og innovation. Der vil blive brug for stillerum til fordybningssamtaler, bobler og møderum til mindre grupper.”

-Liselotte Lyngsø. 

Bliv din egen chef

Når vi nu skal til at have en fleksibel arbejdsform, bliver vi alle sammen mere eller mindre vores egen chef. Det bliver op til os selv at skabe grænsen mellem fritid og arbejde. Og det er en opgave, som mange frygter. I den teknologiske tidsalder har vi allerede set, hvor svært vi har det med at lægge elektronikken væk og være nærværende. Så hvordan bliver det, når arbejdet ikke længere ligger flere kilometer væk ovre på kontoret, men kun få meter væk i vores eget hjem?

Fremtidens ledere får til opgave at give os de nødvendige redskaber og metoder, så vi formår at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv. Også selvom det foregår i et og samme hjem.

Hvilken type chef kommer du til at være for dig selv?

Læs hele artiklen om fremtidens fleksible arbejdsform, fra Lindbak med Liselotte Lyngsø.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.