Fremtidens skønhedsideal – “Hva’ be’ har? Er det din avatar?”
Hvad er et skønhedsideal? Hvordan er vores fornemmelse for fremtoning blevet påvirket under Covid-19?
I et afsnit af Apollopodden taler Liselotte Lyngsø med værterne Anna og Nanna om fremtidens skønhedsideal. Om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker måden, vores skønhedsidealer vil se ud i fremtiden og hvordan vi bruger vores udseende som en udtryksform. De 3 kvinder tager os med på en spændende undersøgelse ind i fremtiden og gør os, blandt mange andre ting, klogere på fremtidens udtryks apparat: vores helt egen Avatar!
Bag en skærm tør vi vise vores sande jeg
Siden Covid-19 blev opdaget i Danmark for snart et år siden, er vi blevet mere og mere vant til at kommunikere virtuelt. Om vi går i skole, er freelancers eller direktør, er det fysiske møde blevet erstattet af online-opkald. Det er efterhånden lang tid siden, vi har skulle møde fysisk ind på kontoret, og det har skabt en hel ny kutyme inden for påklædning. På de sociale medier ser vi business mennesker, der sidder i underbukser, men er iført skjorte og slips på overkroppen. Mange af os er praktisk talt flyttet ind i vores pyjamas eller bamsedragt!
Men det, at vi fravælger det formelle arbejdstøj i en tid, hvor ingen alligevel tjekker op på det, siger vel egentlig ikke så meget om vores skønhedsideal i sig selv. I hvert fald ikke det skønhedsideal, der ikke er skabt af vores arbejdsgiver. Skønhedsidealer er i lang tid blevet skabt af samfundet og de tendenser og mønstre, der følger med. Men nu kan samfundet ikke ses fysisk på gader og stræder længere. Nu kan det kun ses gennem de skærme, vi kommunikerer igennem. Vi sidder alle sammen derhjemme hver for sig i vores egen boble. Hvad gør det ved et ideal, at vi ikke længere påvirker hinanden fysisk, men kun påvirkes af os selv eller gennem de sociale medier?
Tusindvis af trends på Tik Tok
På mediet Tik Tok, hvor rigtig mange unge mennesker bruger flere timer hver dag, skabes trends med lynets hast. Nogle er døgnfluer, andre bliver ved at florere i et godt stykke tid. For eksempel harKpop bevægelsen skabt kæmpe globale bølger. Kpop er en androgyn verden af spraglede farver – hvor alle må være med. Tykke, tynde, høje og lave, drenge, piger og begge dele i samme krop. Et fænomen der inviterer os til at udleve dem, vi i virkeligheden gerne vil være. Og fordi ingen alligevel skal se os, kan vi have 10 forskellige farver på neglene uden at blive opfattet som sindssyge af vores arbejdsgiver og kunder.
Tør du være dig selv i en tidsalder af intentioner?
Under pandemien har vi været i lockdown. Det har været begrænset, hvor mange mennesker vi har set og hvad vi har haft mulighed for at foretage os. Vi har haft en masse tid med os selv derhjemme. Tid til at tænke over, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. Dermed er et helt nyt skønhedsideal blevet skabt. Et ideal, der ikke er samfundsskabt, men skabt af os selv.
Hvad vil du huskes for?
For hvad er det egentlig, der forventes af måden, vi optræder på i samfundet? For kvinder er begrebet ageism hyper relevant. Kvinder forventes at investere utrolige summer på kosmetiske indgreb, ansigtscremer og frisørsaloner, så de kan holde sig unge og friske at se på. Ellers kan de ikke regne med at beholde deres job, eller blive ansat et nyt sted. For mænd betyder det endnu ikke nær så meget, at de får rynker og gråt hår. Det bliver derimod sammenlignet med erfaring og visdom – de så kaldt silver foxes! For hvor det nærmest er mærkeligt, hvis en kvinde ikke får lavet kosmetiske indgreb, er det tabubelagt, hvis en mand får gjort det samme.
Vi begynder at tænke mere og mere over det aftryk, vi sætter i verden. Hvad vores intention er. Især fordi, det bliver sværere og sværere at gøre et indtryk, når der er en skærm i mellem os. At mødes fysisk gør det tusind gange lettere for os at skabe kemi og relationer. Men når vi mødes virtuelt, skal vi kæmpe hårdere for at få folk til at huske os. Måske er koden til det, at vi begynder at være os selv, frem for det, der forventes af os? Ville du ikke kunne huske en person bedre, hvis de ikke lignede alle andre?
Hvordan kommer din avatar til at se ud?
Indtil videre har vi høj grad brugt digitale filtrer til at dække over dem, vi i virkeligheden er. På de sociale medier lægger vi filtre over vores billeder og retoucherer vores næser, så de ser mindre ud. Men det kommer fremtidens teknologi ikke nødvendigvis til at bakke op om. Flere og flere sladder mekanismer bliver inkorporeret i vores virtuelle look. Og de afslører, hvordan vi rigtigt har det.
Hvad betyder identitetspolitik for køns- og skønhedsidealer? Hvilke faktorer ændrer på skønhedsidealerne gennem tiden? Og hvordan bliver man tilfreds med sit eget udseende når alle snyder smukkere? Har det uperfekte en fremtid? Hør diskussionen i dette afsnit af Apollopodden med værterne Anna og Nanna og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.
LÆS OGSÅ: “Kosmetiske indgreb – en genvej til ungdom” med Liselotte Lyngsø.
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING
Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.