X, Y, Z, Alpha..? Hvem har ordet på fremtidens arbejdsmarked?
Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejdsmarked favner de forskellige bogstavsgenerationer X, Y, Z og Alpha? Generationer, der har forskellige syn på teknologi og på hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud?
Kan man blive en del af en arbejdsplads med Skypeklapper på?
Unge mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse, har måtte vænne sig til virtuelle jobsamtaler. Hvis de da ellers har fået svar på ansøgningen! Når de er blevet hyret, har der ikke været et kontor at møde ind på mandag morgen. I hvert fald ikke i sædvanlig forstand. Siddende hjemme, er de blevet “taget imod” af kollegaer med en skærm i mellem dem. Det er enormt hårde omstændigheder at skulle afkode en arbejdsplads i.
De yngre generationer er lavet af et helt andet stof, end de ældre. I den teknologiske tidsalder er de vokset op i en verden, hvor der kun har været få klik fra A til B. De har skabt virksomheder fra de var børn – på deres helt eget arbejdsmarked. Når de brugte digitale platforme til at købe dyrt, eksklusivt tøj og sælge det videre for det dobbelte. Og så kender de internettet og alt, hvad det har at byde på, som var det deres egen bukselomme. Vigtigst af alt, så vægter de purpose, life-workbalance og feedback langt højere end indtjening. Livet som løn-, tids- og pendlerslave er slut. Mon der kommer et alternativ? Eller må den næste generation opfinde deres eget arbejdsmarked og -liv på ny?
Kan de ældre, etablerede virksomheder forenes med den yngre generations udviklingsambition, hurtighed, tilpasningsevne og fleksibilitet? Eller vil Corona skabe kløfter mellem to uforenelige virkeligheder?
Ville du tage en ny kollega med hjem?
Selv når vi begynder at kunne mødes igen fysisk, vil hjemmearbejde fylde langt mere i virksomhederne, end det nogensinde har gjort før. De større virksomheder forventer at kunne opgive op imod 30% af deres kontorkvadratmeter.
Vi har nemlig opdaget, hvor mange fordele det bringer, både for medarbejdere og ledere. Udfordringen opstår, når nye medarbejdere skal integreres. Og ikke mindst, når de ansatte får brug for fysisk sparring, tilhør og svære samtaler. Det bliver ledernes rolle at finde løsningen på denne problematik. For eksempel kunne nye medarbejdere få lov til at arbejde hjemme hos en anden medarbejder de første 2 uger af deres ansættelsestid. Og for at komme feedback-krisen til livs, kunne der derudover etableres pop-up kontorer i nærområderne, så kollegerne får nye lokale mødesteder. Eller hvad med en digital butler til lederne, der minder dem om at følge op på deres ansattes trivsel og motivation? Så ude af øje ikke betyder ude af sind?
Bliver du en god chef for dig selv?
Pandemien har tvunget os til at prioritere et hybridt arbejdsliv, der giver mening for os, og som vi kan stå inde for. Vi er blevet tidsejere.
Tidsejerskabet bliver ikke nødvendigvis et generationsvilkår, men mere et spørgsmål om mentalitet. At være tidsejer betyder, at vi skal til at fokusere på at skabe det bedste liv for os selv. Træffe fravalg baseret på vores behov og det, der får os til at blive mest værdifulde – både i vores privatliv og på et arbejdsmarked.
Vi skal udnytte ny teknologi til vores fordel. Til at sortere og prioritere. Og til at engagere os selv og være aktive. Ikke til at binge film om de 250 hobbies, andre dyrker, men i stedet finde nogle områder, vi selv vil investere i og blive gode til. Det er vigtigt, at vi bibeholder lysten til at skabe og udvikle samfundet. For selvom vi sommetider hører skrækhistorier om, at robotterne kommer og overtager vores jobs, så er det langt fra den virkelighed, vi lever i. Teknologien bidrager med et ekstra intelligent lag. Men den kan ikke fortælle os, hvad vi mangler og burde have. Den er ikke innovativ. Og derfor har vi brug for menneskelige kvaliteter til at skabe fremtiden.
Hvem bestemmer i morgen?
Den bedste gave, du kan give dig selv er at lære at tage ejerskab over din egen tid. For det er nemlig tidsejerne, der kommer til at dominere i fremtiden. Det er dem, der uafhængigt af chef og arbejdsplads bestemmer, hvor meget transporttid de vil have til arbejde eller om de vil have mulighed for at følge deres børn i skole hver dag. De nægter at lægge deres hårdt tjente penge i en fastlåst opsparing. De vil selv investere og går fra pension til pauser.
Tidsslaverne kommer til at føle sig fattige relativt set. Når resten af verden styrer efter et kompas er de bundet op på et ur. Det bliver gruppen som ikke bare kan smide alt og arbejde hvor de vil og når de vil. Det bliver tidsejernes opgave at sørge for, at ALLE føler sig som tidsejere. Som fremtidens ledere, skal de sørge for at skabe et fleksible arbejdspladser, der er skræddersyede til hver enkelte medarbejder. Både de unge, der lider af klimangst, stressede børnefamilier og ældre, der vil have plads til at leve drømmene om børnebørn og eventyr ud. For hvem siger, at vi ikke kan arbejde hele livet, hvis bare der bliver plads til pauser i ny og næ?
Lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING
Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.
