Slut med betonforstaderne - fremtidens hjem bliver på landet

Et hjem i en trang storby? Den skal du længere ud på landet med!

Går du og overvejer at opgradere dit lille og dyre hjem i byen til noget mere rummeligt og luftigt – men længere væk fra byen? Så er du ikke den eneste.

Boligpriserne er helt i top, og især i storbyerne går det heftigt for sig. I København kan en 2-værelses lejlighed købes for samme pris som et kæmpe hus på Lolland. Det er prisen for at bo centralt. Til gengæld får vi så også glæden af at tage bad IMENS vi sidder på toilettet! Smart ikke?

Fortsætter den tendens eller er argumenterne for at flytte til en bedre og billigere beliggenhed ved at blive så gode at trenden vender?

I et indslag på TV News taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan måden – og hvor – vi vil bosætte os, vil udvikle sig fremover.

 

København er nutidens telefonboks

Der er ikke så meget at sige til, at vi gerne vil bo tæt på de steder, vi færdes i dagligdagen. Vores studie, arbejde, børnenes daginstitutioner og så videre. Derfor har det også altid været populært at bo i storbyerne frem for hvor kragerne vender og hvor det tager en krig at komme frem. Nu bliver vi mere hybride end nogensinde før. I løbet af det sidste år har vi stort set alle sammen prøvet at arbejde hjemmefra. Meget tyder på, at flere og flere vil komme til at skulle rykke kontoret ind i deres eget hjem permanent. HSBC har i England besluttet at nedlægge hovedkontoret og tilbyder et skrivebord til to medarbejdere! Det nye arbejdsliv kommer til at ændre vores bosætningsmønstre for altid.


Vi er frie til at vælge et hjem i de omgivelser, vi finder allermest attraktive. Med 5G, digitalisering og teknologi, der udvikler sig i susende fart, bliver det lettere og lettere for os at blive hybride og fleksible. 

Men hvad sker der, når vi ikke længere skal møde fysisk ind på arbejde? Hvordan kommer vores prioriteringer til at se ud for vores hjem, når det skal rumme et fast hjemmekontor, med alt hvad det indebærer?

 

“Det svarer lidt til dengang vi gik fra telefonbokse til mobiltelefoner. I lang tid gik folk stadigvæk ind i boksene for at tale indtil de fandt ud af, at de kunne gøre det lige præcis, hvor de ville!” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vi vil stadig have kultur nær vores hjem

Selvom det lyder idyllisk bare at rykke teltpløkkerne op og flytte på landet sammen med alle naboerne og vennerne, så er det ikke kun arbejdspladser og læreanstalter, der trækker. Biografer, koncerter, restauranter – og adgangen til et summende byliv virker magnetisk på de fleste – ikke mindst singlerne.

Når vi flytter ud af byerne er det ikke ensbetydende med, at vi skal til at være landmænd. Der vil opstå lokalpatriotisme og nye bysamfund i mindre skala. Ny teknologi vil desuden gøre os langt nærværende i form af feks hologrammer der kan kramme. Førerløse biler og en evt. turbo forbindelse med hyperloop vil kunne give os fantastiske oplevelser hvor end vi er – og gøre os langt mindre bekymrede for at skulle køre lang vej hjem efter en våd bytur.

Drømmen om en mere bæredygtig livsstil har fået øget appel. Med en voksende deleøkonomi bliver det også nemmere og nemmere. Vi vil indrette os i små lokalsamfund, hvor venner og familie bor dør om dør med hinanden. Hvor alle ikke ejer hver deres snerydder eller trailer, men der altid er én, man kan låne, lige rundt om hjørnet. Eller hvor alle børnene bliver hentet af nabolagets fælles selvkørende bil…

Hvad drømmer du om – bølger eller bilos?

 

Få inspiration til nye bosætningsmønstre i indslaget fra TV2 News med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.